Sådan undgår du abonnementsfælder
Hjemmesider lokker med prøvepakker på blandt andet ansigtscremer og elektronik til lave priser. Men tilbuddene kan føre til dyre abonnementer og medlemskaber af fordelsklubber.
Konkurrencer på sociale medier, sms-konkurrencer eller annoncer på internettet kan lokke med billige tilbud eller prøvepakker med ”gratis” varer.
Men annoncen, konkurrencerne eller prøvepakken kan lokke dig til at tilmelde dig et abonnement, som du skal betale for måned efter måned.
Tilbuddene kan nemlig være abonnementsfælder. Det betyder, at du efterfølgende skal betale et månedligt beløb for et abonnement. Og det sker, selv om du tror, du kun har sagt ja til det ene tilbud.
Prøvepakker er ikke altid gratis
Kosttilskud, cremer, slankeprodukter og barbergrej er eksempler på varer, du kan få i en "gratis" prøvepakke online. Men prøvepakkerne er ikke altid gratis.
Fragt skal du ofte selv betale. Eller måske skal du selv betale et mindre symbolsk beløb, som betyder, at virksomheden beder om dine kortoplysninger.
Skal du indtaste dine kortoplysninger, er det et tegn på, at webshoppen er ved at sælge dig et abonnement. På den måde kan butikken trække penge fra dit kort flere gange.
Quizzer eller spil kan give dyre sms-abonnementer
Får du sms’er om, at du er blevet tilmeldt et dyrt abonnement på 50-75 kroner om ugen? Abonnementet kan stamme fra spil eller quizzer, eksempelvis på Facebook.
Telefonnummeret skal du måske oplyse for at prøve spillet eller quizzen. Men efterfølgende bliver du tilmeldt et dyrt abonnement. Se dig godt for, inden du giver dit telefonnummer til et spil eller en quiz.
Abonnementet skal du ikke betale for, hvis det ikke har været tydeligt, at du blev tilmeldt.
Kontakt din teleudbyder – altså dem, du har dit mobilabonnement hos – og få dem til at blokere, at der bliver trukket penge fra det nummer.
Teleselskabet kan også tilbageføre pengene, hvis du er blevet snydt, og svindlerne når at trække penge via din telefonregning.
Hjemmesider skal tydeligt oplyse betingelserne
Webshops lokker med billige varer mod, at du bliver medlem af deres klub og betaler for et løbende abonnement. Men ikke alle fordelsklubber og hjemmesider med prøvepakker oplyser klart om abonnementsbetingelserne.
Butikken skal gøre dig tydeligt opmærksom på det, hvis der følger et abonnement med din vare. Abonnementsbetingelserne skal stå tydeligt beskrevet, der hvor du bestiller varen. Det er ikke nok, at virksomheden skriver det et andet sted på hjemmesiden.
Hvis du skal klikke dig videre til en ny side med vilkårene, har sælgeren ikke tydeligt gjort dig opmærksom på, at du siger ja til et abonnement.
Tjek tilbud grundigt inden køb
Tilbud skal du altid kigge grundigt efter i sømmene, inden du bestiller.
- Skal du betale forsendelse?
Skal du afgive dine kortoplysninger for fragtomkostninger, kan det være tegn på, at butikken er ude på at sælge dig et abonnement og hæve flere penge på din konto.
- Skal du afgive betalingsoplysninger?
Skal du afgive dine kortoplysninger, selv om netbutikken reklamerer med, at varen er gratis? Så kan du være ved at gå i en abonnementsfælde. Tjek vilkårene grundigt, inden du afgiver dine oplysninger.
- Tegner du et abonnement?
Tjek annoncen, konkurrencen eller på betalingssiden, om der står, at du er ved at købe et abonnement. Tag gerne screenshots, så du har dokumentation, hvis du vil klage.
- Modtager du mere end prøvepakken?
Tjek, om der allerede er sat hak i et felt, hvor du siger ja til at modtage mere end prøvepakken.
- Læs faktura og betingelser grundigt
Læs brevet, der ofte følger med din levering, grundigt. Hvis der står i brevet, at du senere vil modtage pakker, skal du protestere til sælgeren med det samme. Betal ikke for varer, du ikke har bestilt.
Du skal ikke betale et uønsket abonnement
Fortrydelsesret har du på de fleste varer i 14 dage, når du køber varer over nettet inden for EU. Derfor har du også 14 dages fortrydelsesret på et abonnement, når det er indgået over nettet.
Meddel firmaet, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.
Trækker virksomheden penge fra din konto, uden at du har aftalt det med dem, skal du protestere til dem. Virksomheden skal derefter tilbageføre pengene til dig. Det er bedst, at din kontakt til virksomheden er på skrift, så du kan gemme dokumentation for din protest.
Banken kan også hjælpe dig med at få pengene tilbage, hvis du har betalt med et betalingskort.
Firmaet skal selv hente varerne
Modtager du alligevel varer, du ikke har bestilt, for eksempel fordi du er blevet snydt af en abonnementsfælde? Så skal du gøre afsenderen opmærksom på fejlen.
Firmaet har selv ansvar for at hente varerne hos dig. Du kan også aftale med firmaet, at de sender dig en returlabel, så du kan returnere varerne. Det er op til dig, om du vil have besværet med det.
Kontakt mellem dig og firmaet skal foregå på skrift – for eksempel over e-mail. Så har du dokumentation, hvis du får brug for at klage over virksomheden senere.
Lad dig ikke skræmme af inkasso-trusler
Insisterer virksomheden på, at du skylde dem penge, kan de melde sagen til et inkassofirma. Bliver du kontaktet af inkasso, skal du altid svare. Også selv om du ikke mener, du skylder virksomheden penge.
Gem en kopi af din korrespondance med inkasso. På den måde kan du bevise, at du har gjort, som du skulle.
Inkassotrusler og rykkere kan være skræmmende, men det er vigtigt, at du altid kontakter virksomheden og inkasso og gør opmærksom på, at du er uenig i, at du skylder penge.
Klag over vildledende markedsføring
Abonnementsfælder kan du klage over til Forbrugerombudsmanden, hvis netbutikken ikke tydeligt har oplyst dig om, at du har købt et abonnement.
Nye regler for tilbudspriser
Nu kan de erhvervsdrivende ikke længere lave kortvarige tilbudskampagner, uden at det påvirker normalprisen.
Prøvepakke på kosttilskud blev til dyrt abonnement
Helle Nybo troede, hun bestilte en enkelt pakke med kosttilskud fra virksomheden Norwegian Lab, men i virkeligheden var hun røget i en abonnementsfælde, hvor virksomheden fortsatte med at sende kosttilskud.
Reklametrykket på vores børn er ude af kontrol
Børn bombarderes med reklamer for usunde fødevarer - særligt fra influencere. Umiddelbart kan det se ud som om, at branchens frivillige aftale har spillet fallit, mener direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winni Grosbøll.