Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Forsikring: Fald ikke for samlerabat

Forsikringer bliver ikke nødvendigvis billigere, fordi du har samlet dem hos ét selskab. Forbrugerrådet Tænk Penges test viser, at den såkaldte samlerabat ikke giver dig den gevinst, du kunne forvente.
Af David Bergeon
2. Maj 2016
Forsikring: Fald ikke for samlerabat
Foto: iStock

Billigste forsikringer er ikke samlet

Samlerabatter er et løfte om rabat, hvis forbrugerne køber og dermed samler flere produkter hos for eksempel samme teleselskab, bank eller forsikringsselskab.

En ny test i magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge viser, at det generelt ikke kan betale sig at samle forsikringerne hos ét selskab, selv om selskabet tilbyder samlerabat.

I testen har magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge undersøgt den samlede pris og dækning på de 4 mest udbredte skadesforsikringer: Familie- og indboforsikring, ulykkesforsikring, husforsikring og bilforsikring for både pris og dækning. 

Spar tusindvis af kroner

Forsikringsselskaberne er bedømt ud fra pris og kvalitet på de 4 forsikringer. De 2 billigste selskaber scorer højest i den samlede bedømmelse, og de er samtidig de eneste 2 selskaber i testen, der ikke tilbyder samlerabat.

Vælger du den billigste løsning hos et selskab uden samlerabat, eller kombinerer du de billigste forsikringer fra 2 selskaber, kan du spare mellem 3.000 og 5.000 kroner i forhold til prisen hos det dyreste selskab med samlerabat.

Sådan finder du den billigste forsikring

På forsikringsguiden.dk kan du sammenligne forsikringsselskaber og forsikringer og finde dem, der passer bedst til dig.

Læs mere om forsikringsguiden

Abonnerer du på Forbrugerrådet Tænk Penge kan du læse hele testen af forsikringer i det seneste nummer, april 2016.

Prøv 3 numre af Forbrugerrådet Tænk Penge for 0 kr.

Er du medlem af Forbrugerrådet Tænk, kan du få magasinet til en fordelagtig medlemspris.

Få Forbrugerrådet Tænk Penge til medlemspris