Varedeklaration: Hvad skal der stå på din mad? Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Varedeklaration: Hvad skal der stå på din mad?

Færdigpakket mad skal være mærket med en varedeklaration, så du kan se, hvad maden indeholder. Men hvad skal du kigge efter? Få svaret og læs, hvad du finder på din emballage.

Maria Bach Sørensen · Foto: Kim Vadskær · 30. september 2022
Dagligvare

Køber du færdigpakket mad, skal du have mulighed for at vide, hvad varen indeholder, så du kan vurdere madens kvalitet. Derfor skal alle færdigpakkede fødevarer have trykt en varedeklaration på emballagen. Den består af en varebetegnelse, en ingrediensliste og en næringsdeklaration.

Varebetegnelsen er navnet på din vare

Varebetegnelsen fortæller dig, hvad din vare i virkeligheden er. Det kan for eksempel være tomatpuré eller hvedemel.

Varebetegnelsen er ikke nødvendigvis det samme som navnet på varen, og det må ikke være et firmanavn eller et fantasinavn som for eksempel citronmåne eller træstammer.

Ingredienslisten viser dig varens indhold

Ingredienslisten viser varens indhold, hvis der er mere end én ingrediens.

Den første ingrediens på listen er der mest af i maden. Derefter står den ingrediens, der er næstmest af og så videre.

Nogle ingredienser skal der stå mængden af på ingredienslisten. Det gælder de ingredienser, der indgår i varebetegnelsen, forbindes med varebetegnelsen eller er fremhævet på pakken ved hjælp af skrift, billeder eller illustrationer. Det skal for eksempel fremgå, hvor meget citron, der er i en citronmåne.

Når ingredienser er fremhævet med fed skrift eller store bogstaver, er de allergener. Det er for eksempel mælk, æg, nødder og hvedemel. Allergener er de ingredienser, der typisk kan give allergiske reaktioner. Producenten kan skrive "kan indeholde spor af", hvis produktet er produceret med risiko for, at allergener er overført til fødevaren. Det er dog frivilligt for producenten at skrive det.

Tilsætningsstoffer står også i ingredienslisten, og de kan enten være naturlige eller kemisk fremstillede. Tilsætningsstoffer kaldes også for E-numre, og de giver maden farve, smag eller konsistens. 

Næringsdeklarationen fortæller dig om sukker, fedt og protein i maden

Energiindholdet i maden står skrevet i næringsdeklarationen. Her kan du også læse, hvordan fordelingen af fedt, protein og kulhydrat er i maden. Det er også her, du kan læse, hvor meget sukker der er i produktet.

Energi- og næringsindholdet er altid angivet pr. 100 g eller 100 ml., men produkter vejer sjældent præcis 100 g/ml, så derfor skal du være opmærksom på at aflæse tallet rigtigt.

Kostfiberindholdet står også i næringsdeklarationen. Kostfibre fortæller dig, hvor groft produktet er. Rugbrød indeholder flere kostfibre end hvedebrød. Kostfibre er godt for fordøjelsen og holder dig mæt længere. 

Produktet skal have en næringsdeklaration, hvis det er tilsat vitaminer eller mineraler, eller hvis der er sat en ernæringsanprisning eller sundhedsanprisning på produktet.

En næringsdeklaration indeholder

  • Energi (KJ/Kcal)
  • Fedt
  • Mættede fedtsyrer
  • Kulhydrat
  • Sukkerarter
  • Protein
  • Salt

 

Vær opmærksom på anprisninger

Hvis en producent vil fremhæve vitaminer eller andre næringsstoffer, skal producenten følge EU’s regler for ernærings- og sundhedsanprisninger. Der findes to slags anprisninger: 

  • Ernæringsanprisninger er budskaber om, at en fødevare har et indhold af et stof med særlig gavnlige ernæringsmæssige egenskaber, eller at den ikke indeholder bestemte stoffer. Det kan for eksempel være "Uden tilsat sukker".
  • Sundhedsanprisninger er budskaber om, at en fødevare eller en del af en fødevare har en positiv ef­fekt på sundheden, hvis du indtager den. Det kan for eksempel være "Kalk er nødvendig for normal knoglevækst og -udvikling hos børn".

Læs mere om fødevaremærkning og markedsføring på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvor længe kan maden spises?

Datoer på mad fortæller dig, hvornår din mad er bedst at spise og hvornår du ikke længere skal spise det. Datomærkningerne gælder, så længe at varen er uåbnet og opbevaret korrekt. Hvis du har åbnet den, skal du følge anvisningen på produktet. 

Bedst før

Op til minimum denne dato bevarer din mad sin kvalitet. Selvom datoen er overskredet, kan varen stadig godt være god, hvis den har været opbevaret korrekt. Derfor står der også "ofte god efter". 

Med ”Bedst før” varer skal du bruge dine sanser:

  • Lugt til madvaren

  • Kig på madvaren

  • Smag evt. på madvaren

Virker alt ok, og som det plejer, kan du godt spise det. Ellers smid det ud.

Sidste anvendelsesdato

Er denne dato overskredet, skal du smide madvaren ud.