Hormonforstyrrende stof fjernes fra mad- og drikkeemballage

Det hormonforstyrrende stof bisphenol A kan du støde på mange steder. Nu forbyder EU stoffet i drikkedunke, konserves- og sodavandsdåser mm.

Katja Ravn · Foto: Getty Images · 20. januar 2025

Faldende sædkvalitet hos drenge og tidligere pubertet hos piger er nogle af de effekter, som hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at bidrage til.

Det er svært at bevise, om stoffer har direkte hormonforstyrrende effekter i mennesker, og derfor er de fleste uønskede stoffer kategoriseret som ”mistænkt” for at være hormonforstyrrende, hvis de har vist uønskede effekter i dyreforsøg.

Men effekterne af stoffet bisphenol A (BPA) er så veldokumenterede, at stoffet er vurderet hormonforstyrrende i både mennesker og dyr. BPA skader også fertiliteten, og er et af de første stoffer, som kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.

BPA er kun et ud af mange forskellige bisphenoler. Der findes også fx BPS, BPF og BPAF, som er vurderet til at være lige så problematiske.

Hvor finder jeg bisphenol A?

Konserves- og sodavandsdåser

Epoxy lak på indersiden af dåser kan indeholde BPA, der er i kontakt med maden. Det viser vores test af sodavands- og konservesdåser, hvor alle dåserne indeholder enten lav eller høj grad bisphenol A, men også andre problematiske bisphenoler.

Produkter af plastik

Det bruges bl.a. som byggesten i plasttypen polycarbonat, som er klar, hård plast, der kan bruges til sutteskjold, legetøj, vandflasker, vandbeholdere, gennemsigtige underlag til kontorstole, telefoner, DVD’er, plastruder mm. Det kan også være et hjælpestof i andre typer af plast.

Tøj, tekstil og læder

I vores kemitest af forskelige typer børnetøj og lædersko finder vi også bisphenol A.

Se vores kemitest:

Bisphenol A forbydes i emballage til fødevarer

I EU har der længe været regler for, hvor meget BPA der må afgives fra specifikke produkter såsom konservesdåser og legetøj. Nu er der vedtaget et konkret forbud mod stoffet i alle fødevarekontaktmaterialer.

Forbuddet kommer til at gælde fra juli, 2026, hvor bisphenol A ikke længere må være i produkter, der er i direkte kontakt med mad og drikkevarer. Det er eksempelvis sodavandsdåser, konservesdåser og drikkedunke.

De seneste år har flere instanser og lande nemlig arbejdet for at begrænse forbrugernes udsættelse for det hormonforstyrrende stof. Tilbage i april 2023 anbefalede EU’s Fødevaresikkerhedsagentur EFSA at nedsætte det tolerable niveau for bisphenol A med hele 20.000 gange.

Det tolerable niveau er den mængde af et stof, som vi forventer at kunne udsættes for, uden at det udgør en uacceptabel sundhedsrisiko.

Den markante nedsættelse skyldes, at selv ved meget lave koncentrationer har bisphenol A effekter på vores sundhed. De nye anbefalinger fra EFSA bidrog til, at EU Kommissionen i december 2024 vedtog at forbyde bisphenol A i fødekontaktmaterialer.

EU Kommissionen skriver i deres pressemeddelelse, at der for de fleste produkter vil være en udfasningsperiode på 18 måneder for at give virksomhederne tid til at finde gode alternativer til stoffet.

I forbuddet gælder også, at virksomhederne ikke må erstatte BPA med andre lige så problematiske bisphenoler.

Tyskland ville forbyde bisphenoler flere steder

Tyskland har også skubbet på i EU med et forslag om at begrænse anvendelse og indhold af bisphenol A i en lang række produkter af hensyn til udledningen af stoffet i miljøet. Andre bisphenoler udover BPA var med i det tyske forslag for at forhindre, at BPA bare vil blive erstattet af dem.

Sidenhen er det tyske forslag dog blevet taget af bordet igen. På nuværende tidspunkt er der derfor ikke umiddelbart udsigt til, at stoffet bliver forbudt eller begrænset i andre produkter end fødevarekontaktmaterialer og legetøj.

Regler for bisphenol A

I nogle produkter er BPA forbudt, i andre er der grænseværdier for, hvor meget BPA der må afgives. BPA dukker også op i andre produkter, hvor der ingen regler er for stoffet. Se oversigten her:

Forbudt i konservesdåser og sodavand

I EU har der indtil for nyligt været regler for, hvor meget bisphenol A der måtte afgives fra plast beregnet til madvarer eller fra lakken i dåser. Fra sommeren 2026 må fødevarekontaktmaterialer ikke længere indeholde bisphenol A og andre problematiske bisphenoler.

Forbudt i Sutteflasker

I sutteflasker og andre produkter beregnet til mad til børn under tre år har bisphenol A i en del år været helt forbudt at bruge.

Før i tiden kunne bisphenol A være i plasten i sutteflasker, emballage til babymad og lignende. Men det har været forbudt både i Danmark og EU i flere år. I Danmark gælder forbuddet al emballage til mad beregnet til børn under tre år.

Grunden til, at bisphenol A i længere tid har været forbudt i produkter beregnet til børn skyldes, at børn er særligt følsomme over for stoffets hormonforstyrrende effekter, som kan medføre misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, øget risiko for fedme og diabetes samt påvirke hjernens udvikling.

Forbudt i kasseboner

I 2020 trådte et forbud mod BPA i kasseboner i kraft i EU. Boner har traditionelt set været trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. Desværre ser det nu ud til, at termopapir ofte bliver udskiftet med en anden bisphenol, nemlig bisphenol S, der kan være tilsvarende problematisk.

Bisphenol S blev i starten af 2023 optaget på EU's liste over særligt problematiske stoffer, som BPA også er på.

Regler for legetøj

For legetøj er der grænser for, hvor meget bisphenol A der må afgives. Der er ikke et forbud mod brug af stoffet.

Ingen regler for tøj og læder

Bisphenol A er de seneste par år begyndt at dukke op i fx børnetøj, sportstøj og underbukser. I Forbrugerrådet Tænk Kemi har vi senest fundet det i over halvdelen af testede strømpebukser, hagesmække og babytæpper.

BPA kan anvendes forskellige steder i produktionen af tekstil og tekstilfarve. En anden forklaring på, hvorfor vi finder BPA i tøjet er, at det hormonforstyrrende stof stammer fra en forurening i tøjproduktionen. Eksempelvis fra genanvendt plastik, som omdannes til polyesterfibre, der bruges i produktionen af tøj. Stofferne er også fundet i produkter af læder, hvor de kan bruges i garvningsprocessen.

Der er endnu ikke nogen grænseværdier for bisphenol A i tøj og tekstiler og heller ikke for læder.

Ingen regler for sutter

Skjoldet på sutter kan være lavet af plasttypen polycarbonat og kan afgive bisphenol A, men der gælder ingen regler for indhold eller afgivelse af bisphenol A fra sutter.

Bisphenoler bør forbydes

Andre bisphenoler er også problematiske

BPA er kun et ud af mange forskellige bisphenoler. Der findes også BPS, BPF og BPAF, som er vurderet til at være lige så problematiske.

Lige nu er bisphenol A den mest kendte og undersøgte og den eneste, der gælder specifikke regler for.

Andre bisphenoler som fx bisphenol S og bisphenol F er også mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet en række andre bisphenoler i test af dåser og i en test af børneprodukter.

Disse to test viser, at en lang række andre bisphenoler som bisphenol S, F, AF og M også kan findes i produkterne. EU-myndigheden ECHA er blandt dem, der vurderer, at de er lige så problematiske som BPA.

Hvordan undgår du bisphenol A?

Det er svært at undgå bisphenol A eller andre bisphenoler, fordi stofferne er udbredt i mange forskellige produkter og fordi det også kan findes i vores mad.

Undersøgelser af menneskers urin viser, at langt de fleste er udsat for BPA og også flere af de andre bisphenoler.

Selvom stofferne ofte er i små mængder i et produkt, vil du kunne blive udsat for dem mange steder fra, og det er den samlede udsættelse i hverdagen, der kan være problematisk.

Vil du gerne begrænse din udsættelse for bisphenoler kan du:

Spise varieret og vælg mad i forskellige typer emballager, indtil forbuddet mod BPA i fødevarekontaktmaterialer træder i kraft.

Gå efter EU-Blomsten eller Svanemærket på legetøj og tekstiler, som udelukker brugen af en række af de mest problematiske bisphenoler.

Vask nyt tøj og tekstiler før brug, hvilket kan reducere eksponeringen for bisphenoler.

Lad det lille barn gumle på produkter, som er tiltænkt små børn og vælg sutter og andre babyprodukter af et andet materiale end polycarbonat.

Spørg producenten, om produktet indeholder bisphenoler, også andre end bisphenol A.

Brug appen Tjek Kemien for at få svar på, om produkterne indeholder bisphenoler fra kandidatlisten.

Mærkninger er ikke altid en garanti

En del produkter kan markedsføres med at være ”BPA-fri eller ”Fri for BPA”. Det er virksomhedens egen anprisning af deres produkt, og det kan være svært at vide, om det også omfatter andre bisphenoler end bisphenol A.

Det samme gælder for tøj og tekstiler med mærket Oeko-tex Standard 100, som stiller en række kemikaliekrav udover lovgivningen. Men mærkningens grænse for bisphenol A og andre bisphenoler er relativ høj. Derfor er Oeko-tex 100 Tiltro til tekstiler ikke på nuværende tidspunkt en garanti for tøj uden bisphenoler.