Hormonforstyrrende stof forbydes – men ikke overalt

Det hormonforstyrrende stof BPA er snart forbudt i dåser og drikkedunke, men vores test viser, at stoffet også kan være i alt fra tøj til sutter.

Katja Ravn · Foto: Getty Images · 21. april 2026

Flere test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at det hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA) dukker op igen og igen i hverdagsprodukter.

Nu er der forbud på vej mod BPA i fødevareemballage i hele EU, men stoffet er så udbredt, at vi finder det alle mulige andre steder som sutter og tøj.

Her har vi fundet BPA

Konservesdåser og sodavand: Vi testede sodavands- og konservesdåser og fandt bisphenol A i alle dåserne – i enten lav eller høj grad. Også andre problematiske bisphenoler dukkede op.

Børneprodukter: I vores kemitest af børnetøj og lædersko fandt vi bisphenol A i flere produkter.

Undertøj: En international test af 166 underbukser viste, at en tredjedel af underbukserne indeholdt hormonforstyrrende bisphenoler.

Babymad: I en skandinavisk test af 32 babymadsprodukter fra 2026 fandt vi ingen bisphenoler – en positiv nyhed, efter at en norsk test i 2025 havde fundet BPA i både emballage og selve maden, på trods af et EU-forbud mod stoffet i babymad fra 2018.

Sutter: I en ny test finder vi spor af BPA i seks ud af 13 sutter.

Nedsat sædkvalitet og tidlig pubertet

Faldende sædkvalitet hos drenge og tidligere pubertet hos piger er nogle af de effekter, som hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at bidrage til.

Det er svært at bevise, om stoffer har direkte hormonforstyrrende effekter i mennesker. Derfor er de fleste uønskede stoffer kategoriseret som "mistænkt", hvis de har vist uønskede effekter i dyreforsøg. Men effekterne af bisphenol A er så veldokumenterede, at stoffet er vurderet hormonforstyrrende i både mennesker og dyr.

BPA skader også fertiliteten, og er et af de første stoffer, som kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer. Derudover svækker det også immunsystemet.

BPA er svært at undgå

Bisphenol A har i årevis været anvendt i mange forskellige produkter, der får hverdagen til at hænge sammen. BPA kan bl.a. bruges som byggesten i plasttypen polycarbonat – den klare, hårde plast der har været brugt til at lave sutteskjold, legetøj, vandflasker, vandbeholdere, gennemsigtige underlag til kontorstole, telefoner, DVD'er og plastruder. Det kan også være et hjælpestof i andre typer plast. Epoxylak på indersiden af dåser kan også indeholde BPA.

Når et stof har så mange nyttige egenskaber, er det også rigtig svært at skille sig af med det igen. Flere producenter forsøger, og du vil ofte se "BPA-fri" på produkter af plastik.

Vores test viser dog, at selvom man har fjernet BPA fra produktionen, kan stoffet stadig dukke op – fra forurening i produktionen, trykpapir, genanvendte materialer eller emballagen. Det er lettere sagt end gjort at have et fuldstændigt BPA-frit produkt.

20.000 gange mindre BPA

I april 2023 anbefalede EU's Fødevaresikkerhedsagentur EFSA derfor at nedsætte det tolerable niveau for bisphenol A 20.000 gange, da BPA selv ved meget lave koncentrationer har effekter på vores sundhed.

De nye anbefalinger gjorde, at EU-Kommissionen i december 2024 vedtog at forbyde BPA i fødevarekontaktmaterialer. Det er produkter, der er i direkte kontakt med mad og drikkevarer - såsom sodavandsdåser, konservesdåser og drikkedunke.

BPA er blot én i rækken af problematiske bisphenoler

BPA er blot én i rækken af problematiske bisphenoler. Fokus har været stort på at forbyde bisphenol A, men der findes andre bisphenoler – BPS, BPF og BPAF.

EU-myndigheden ECHA vurderer, at disse bisphenoler er lige så skadelige som BPA.

EU-lovgivningen er skruet sådan sammen, at man forbyder stoffer enkeltvist efter årelang forskning, og det nye forbud mod brug af bisphenoler i fødevareemballager omfatter derfor også flere problematiske bisphenoler – men det gælder sjældent for andre produkter.

Bisphenoler skader fertiliteten men er i børneprodukter

Regler for bisphenoler

Forbudt i konservesdåser og sodavand

Fra sommeren 2026 må fødevarekontaktmaterialer ikke indeholde bisphenol A og andre problematiske bisphenoler. Forskellige overgangsperioder betyder dog, at det tager tid før alle køkkenprodukter og mademballager på hylderne er fri for de problematiske bisphenoler.

Forbudt i sutteflasker og babymad

I sutteflasker og andre produkter beregnet til mad til børn under tre år har bisphenol A i en del år været helt forbudt. Børn er særligt følsomme over for stoffets hormonforstyrrende effekter, som kan medføre misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, øget risiko for fedme og diabetes samt påvirke hjernens udvikling.

Forbudt i kasseboner

I 2020 trådte et forbud mod BPA i kasseboner i kraft i EU. Desværre ser det ud til, at termopapir ofte erstattes med bisphenol S – der kan være lige så problematisk. BPS blev i 2023 optaget på EU's liste over særligt problematiske stoffer.

Regler for legetøj

Et forbud mod bisphenol A og 10 andre af de mest problematiske bisphenoler i legetøj er vedtaget i EU i foråret 2025. Der går dog flere år før alt legetøj på hylderne skal være uden stofferne.

Ingen regler for tøj og læder

BPA er begyndt at dukke op i tøj mm. Vi har fundet det i over halvdelen af testede strømpebukser, hagesmække og babytæpper. BPA kan anvendes forskellige steder i produktionen af tekstil og tekstilfarve. Det kan også stamme fra en forurening i tøjproduktionen eller fra genanvendt plastik, som omdannes til polyesterfibre, der bruges i produktionen af tøj. Stofferne er også fundet i produkter af læder, hvor de kan bruges i garvningsprocessen. Der er endnu ingen grænseværdier for bisphenol A i tøj, tekstiler eller læder.

Ingen regler for sutter

Der er ikke forbud mod bisphenol A i sutter, men den europæiske sikkerhedsstandard for sutter, som mange virksomheder følger, har sat en grænse for afgivelse af stoffet. I vores test af sutter finder vi små mængder af bisphenoler i flere sutter, der kan stamme fra forurening fra produktionen.

Du kan ikke undgå BPA helt – men du kan begrænse det

Undersøgelser af menneskers urin viser, at langt de fleste er udsat for BPA og andre bisphenoler. Selvom stofferne ofte er i små mængder i det enkelte produkt, kan du blive udsat for dem fra mange kilder, og det er den samlede udsættelse, der kan være problematisk.

Vil du gerne begrænse din udsættelse for bisphenoler, kan du:

Spise varieret og vælge mad i forskellige typer emballager, indtil forbuddet mod BPA i fødevarekontaktmaterialer træder i kraft i juli 2026.

Gå efter EU-Blomsten eller Svanemærket på legetøj og tekstiler, som udelukker brugen af en række af de mest problematiske bisphenoler.

Vaske nyt tøj og tekstiler før brug, hvilket kan reducere eksponeringen for bisphenoler.

Lade barnet gumle på produkter tiltænkt små børn og vælge sutter og babyprodukter af et andet materiale end polycarbonat.

"BPA-fri" er ikke altid en garanti

En del produkter markedsføres som "BPA-fri". Det er virksomhedens egen anprisning, og det kan være svært at vide, om det også omfatter andre bisphenoler end BPA.

Samtidig finder vi i flere af vores test mindre mængder BPA eller andre problematiske bisphenoler i nogle af de produkter, der er mærket med BPA-fri.

For tøj og tekstiler med mærket Oeko-tex Standard 100, som stiller kemikaliekrav udover lovgivningen, er der en grænse for BPA og andre bisphenoler. Men mærkets grænse for BPA og andre bisphenoler er relativt høj, og det er derfor ikke en garanti for tøj uden bisphenoler.

Forslag om bredere forbud

Flere skubber på for at begrænse bisphenoler. Tyskland arbejder på et forslag under EU's Kemikalielovgivning (REACH), der har til formål at begrænse udledning af en række bisphenoler til miljøet og som forventes at dække forskellige materialer som tekstil, læder, papir og PVC. Forslaget forventes klar i løbet af 2027.

I Forbrugerrådet Tænk arbejder vi for et bredere forbud mod bisphenoler i alle produkter, fordi vi gang på gang påviser, at det dukker op i helt almindelige produkter. Med et bredere forbud kan vi arbejde os væk fra brugen af disse særligt problematiske kemikalier.