Sådan finder du den bedste leverpostej | Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Leverpostej: Sådan finder du den bedste

Leverpostej er en klassiker til frokost. Vi giver dig fif til at finde din foretrukne blandt de mange variationer i supermarkedet.

Maria Stove Romdal · Foto: iStock · 2. december 2020
leverpostejsmad

Leverpostej findes i mange varianter

Lun leverpostej er en klassiker på frokostbordet til jul og påske.

Har du ikke tid til at lave en hjemmelavet postej, har supermarkedet mange varianter at byde på – for eksempel baconleverpostej, grovhakket leverpostej, fransk postej eller julepostej. Det kan derfor være svært at finde den bedste.

Forbrugerrådet Tænk har ikke testet leverpostej. Men vi har set nærmere på, hvordan du vælger en god leverpostej. Du får også hjælp til at kende forskel på økologisk, fedtfattig og dyrevelfærdsmærket leverpostej.

Leverpostej: Sådan vælger du

Leverpostej kan være lavet af svinekød, oksekød eller kylling. Den kan være med bacon, fløde eller forskellige krydderier, og så kan den være grovhakket eller fransk.

Leverpostej med meget smag finder du, hvis du går efter en variant med en stor mængde af fedt og lever.

Mærker på leverpostejen kan derudover gøre det lettere for dig at finde den leverpostej, du foretrækker. Mærkerne kan nemlig sige noget om sundheden eller produktionen af din leverpostej:

  • Vil du have leverpostej med færre tilsætningsstoffer? Så vælg økologisk leverpostej. Lever og spæk i økologisk leverpostej kommer fra svin og kalve, der er opdrættet økologisk. Mælken eller fløden kommer fra økologiske køer. Kig efter det røde økologimærke eller det grønne EU-blad, hvis du vil have økologisk leverpostej.
  • Vil du have leverpostej af grise med god dyrevelfærd? Så køb økologisk leverpostej, leverpostej med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, mindst 2 kløvere på Coops dyrevelfærdsmærke eller 3 hjerter på Fødevarestyrelsens mærke Bedre Dyrevelfærd. Mærkerne garanterer, at du køber produkter, hvor dyrene har haft fri adgang til mad, vand og til at komme ud i det fri.
  • Vil du have sundere leverpostej? Så vælg leverpostej med Nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Leverpostej, der har et lavere indhold af eksempelvis fedt og salt end sammenlignelige produkter i samme kategori, kan blive mærket med nøglehullet.

Spæk gør leverpostejen fed

Leverpostej er ofte en fed sag.

Spæk (svinefedt) udgør mere end en tredjedel af indholdet i mange typer af færdigkøbt leverpostej, og ofte indeholder leverpostej også fløde.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du vælger magert kød og kødpålæg. Vil du følge anbefalingerne, skal du derfor ikke spise store mængder leverpostej.

Ønsker du at finde en sundere variant af leverpostej, kan du kigge efter Nøglehulsmærket på pakken.

Fedtfattig leverpostej er fyldt med mel og salt

Fedtfattig leverpostej indeholder tit mælk og vand i stedet for fløde og spæk. Det betyder, at leverpostejen ofte bliver tilsat hvedemel og andre former for stivelse for at få en god konsistens.

Tilsætningsstoffer i form af stabilisatorer kan også sikre en god konsistens.

Saltindholdet er generelt højt i leverpostej – omkring 1,5 gram per 100 gram. Vær opmærksom på, at saltindholdet ofte er endnu højere i fedtreduceret leverpostej.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du ikke spiser mere end 5-6 gram salt om dagen.

Smagsforstærkere er udbredt i fedtfattig leverpostej

Ansjoser og krydderier bliver ofte brugt til at give leverpostejen ekstra smag. Men i de fedtfattige varianter tager producenten ofte flere midler i brug for at give produktet en god smag.  

Sukker kan blandt andet være tilsat for at give smag. Også smagsforstærkere som gærekstrakt, glutamat og mononatriumglutamat (E621-E625) kan være brugt.

Mononatriumglutamat, også kendt som "det tredje krydderi", har været til stor diskussion. Nogle mennesker kan få en kortvarig overfølsomhedsreaktion med rødmen, hovedpine, trykken for brystet og kvalme, når de spiser mad tilsat mononatriumglutamat.

Meget få mennesker oplever en reaktion på mononatriumglutaminat. Stoffet er godkendt, og Fødevarestyrelsen betragter det som uskadeligt.