Mademballage: Her er reglerne | Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Emballage til mad: Her er reglerne

Producenter af mad må ikke vildlede dig til at tro, at maden er bedre eller sundere, end den er. Men hvad betyder det? Få styr på reglerne her.

Mette Andrea Boesgaard · Foto: Getty Images · 19. november 2018
To mennesker kigger på etiketten på et glas syltetøj i supermarkedet.

Emballagen på din mad må ikke love mere, end varen kan holde. Derfor har EU fastsat regler for, hvordan producenter må beskrive og afbillede mad på emballagen.

Reglerne dækker dog ikke alt, og derfor er det tit op til myndighederne at vurdere, om emballagen lever op til lovens ord.

Gråzonen indenfor markedsføring på emballage til mad er derfor stor. Få hjælp til at kende reglerne her.

Det samlede indtryk er vigtigt

Køber du færdigpakket mad kan producenten vildlede dig ved at pryde produktet med illustrationer, billeder, navne på geografiske steder, mærker og logoer.

Når Fødevarestyrelsen skal vurdere, om et produkt vildleder, skal de se på varens udtryk som helhed. Selv om mærkerne på maden for eksempel er inden for reglerne, kan det samlede indtryk godt betyde, at du bliver vildledt.

Hvor kommer varen fra?

Varer skal ikke altid mærkes med oprindelsessted. For nogle varer – for eksempel æg, honning, vin, fersk fisk, oksekød, fersk svinekød – er det obligatorisk, for andre varer er det frivilligt.

Varens oprindelsessted skal dog altid stå på varen, hvis du kan blive vildledt af ikke at kende oprindelsesstedet på varen.

Er varen mærket med oprindelsessted, må mærkningen ikke være vildledende. Men det sagt må stednavne gerne bruges som en del af varens navn, uden det nødvendigvis betyder, at produktet er lavet på stedet.

Dansk flag betyder ikke nødvendigvis, at varen er dansk

Danske flag må bruges på en vare, når alle råvarer i et produkt er danske.

Dansk-producerede varer må dog også gerne mærkes med det danske flag, selv om råvarerne ikke er danske. Så længe råvarernes oprindelse samtidig fremgår tydeligt af varen.

Appelsinjuice, kaffe eller kakao produceret i Danmark kan også have et dansk flag, og her skal oprindelsen af råvarerne ikke stå på pakken. Det er fordi, det er almindeligt kendt, at disse råvarer ikke dyrkes i Danmark.   

Tjek indholdet på varedeklarationen

Færdigpakket mad skal altid have en varedeklaration. Den indeholder en varebetegnelse, en ingrediensliste med mængeangivelser, en næringsdeklaration, nettoindhold, holdbarhedsmærke og opbevaringsinformationer.

Tjek altid varedeklarationen, hvis du er i tvivl om, hvad der er i din mad.

Billeder kan snyde dig

Billeder, tegninger og grafikker på emballagen skal fange din opmærksomhed, og de skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting. 

Er der et billede af blåbær på en saft, behøver produktet ikke indeholde ægte blåbær, hvis der står ”med blåbærsmag” på produktet. Det kan sagtens bare indeholde blåbær-aroma.

Varens indhold kan du tjekke bag på varen. Ingredienser, der er fremhævet med ord, billeder, grafisk fremstilling eller indgår som en del af varebetegnelsen, skal som udgangspunkt altid stå på ingredienslisten med mængdeangivelse.

Ingredienslisten skal derfor fortælle dig, hvor meget blåbær der er i en skyr med blåbær, eller hvor meget tomat der er i tomatsuppen.

Varen må ikke prale uden grund

Salgsbudskaber på mad må ikke tillægge varen virkninger eller egenskaber, som alle produkter af samme slags har. Det betyder, at vingummi for eksempel ikke må prale med at være fedtfattig, fordi al vingummi er fedtfattigt.

Varer må heller ikke pryde sig med, at de har en særlig ernærings- eller sundhedsfremmende effekt, med mindre de følger EU's regler for ernærings- og sundhedsanprisninger.

Fedtfattig er ikke nødvendigvis sund

Ikke alle ord betyder det, du tror.

”Naturlig”, ”fri for”, ”hjemmelavet”, ”ægte”, ”original” og ”klassisk” er ord, som producenterne tit skriver på mad for at give et indtryk af, at varen er lavet efter særlige opskrifter eller har særlige egenskaber. Reglerne for, hvad disse ord dækker over, er ikke klare.

En mayonnaise må for eksempel gerne hedde ”Ægte mayonnaise”, hvis den overholder standarderne for, hvordan mayonnaise laves. Også selv om den er fuld af tilsætningsstoffer.

Sukker eller ej?

Producenterne må gerne skrive på en vare, at den er ”uden tilsat sukker”. Det betyder dog ikke, at varen ikke indeholder sukker. Varen kan nemlig sagtens have et naturligt indhold af sukker.

Har varen et naturligt indhold af sukker, skal der stå "med et naturligt indhold af sukker" i forlængelse af anprisningen "uden tilsat sukker".

Varen kan godt indeholde sødestoffer, selv om der står på den, at den er "uden tilsat sukker". Kig efter ordene "indeholder sødestoffer" tæt ved varebetegnelsen (bag på varen). De specifikke sødestoffer skal stå i ingredienslisten.

Spørg producenten - eller klag

Forstår du ikke, hvad der står på emballagen til din mad? Så bed producenten om at svare på dine spørgsmål. Spørg producenten, hvis:

  • du ikke kan læse og forstå det, der står på pakken.
  • du opfatter emballagens signaler som modstridende.
  • du mangler relevant information på emballagen.
  • produktet ikke lever op til det, det lover.

Vil du klage over vildledende markedsføring, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.