Opvaskemiddel: Undgå problematiske indholdsstoffer
Nogle opvaskemidler indeholder stoffer, der kan belaste miljøet, være allergifremkaldende, eller som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Nemt at undgå problemkemi
Der findes masser af opvaskemidler, som ikke indeholder uønsket kemi. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af opvaskemidler.
I vores opvaskemiddel test har vi undersøgt 20 forskellige opvaskemidler, og blandt andet set på, hvilke der indeholder problematiske indholdsstoffer.
Mange opvaskemidler er mærket med både et miljømærke son Svanen eller EU-blomsten og et allergimærke som Blå Krans/Astma Allergy Nordic eller Allergy Certified.
Vælger du et opvaskemiddel med disse mærker, får du god sikkerhed for, at det ikke indeholder problematiske stoffer.
Problematiske stoffer giver ikke renere tallerkener
Forbrugerrådet Tænks test viser, at ingen af de opvaskemidler, der indeholder problematiske stoffer, klarer sig bedre i vores test.
Ingen har en evne til at fjerne fedt, der er bedre end testvinderen, som er miljø- og allergimærket.
Opvaskemiddel med allergifremkaldende stof
Opvaskemidler indeholder konserveringsmidler, og nogle af disse stoffer kan være skadelige, mens andre ikke er problematiske.
Fairy Ultra original indeholder det allergifremkaldende konserveringsmiddel benzisothiazolinone.
Stoffet er eksempelvis ikke tilladt at bruge i kosmetik, men det må godt bruges i blandt andet opvaskemidler og rengøringsmidler.
Ved opvask kommer man i hyppig hudkontakt med opvaskemidlet.
Undgå opvaskemidler med allergifremkaldende stoffer, hvis du vil mindske risikoen for at få allergi.
Parfumestof er mistænkt for at være hormonforstyrrende
Vel Ultra ekstra drøj indeholder parfumestoffet butylphenyl methylpropional.
Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at kunne skade forplantningsevnen.
Det enkelte produkt i testen udgør ikke en risiko i sig selv. Men produktet kan dog bidrage til en samlet udsættelse for eksempelvis hormonforstyrrende stoffer eller allergifremkaldende stoffer.
Undgå derfor gerne de problematiske stoffer, hvor der er alternativer.
4 opvaskemidler er miljøbelastende
4 opvaskemidler indeholder ifølge deres etiket stoffer, der kan være problematiske for miljøet.
Vil du undgå, at dit opvaskemiddel belaster miljøet, så vælg et miljømærket produkt.
Disse opvaskemidler er miljøbelastende
Opvaskemiddel: Her er de bedste
Se hvilke opvaskemidler, der mest effektivt fjerner fedt og snavs, og som heller ikke indeholder problematiske stoffer.
Universalrengøring: Undgå disse stoffer
En kemitest af universalrengøringsmidler viser, at der er flere miljøvenlige valg. Men nogle produkter indeholder også mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Toiletrens: Disse er uden uønsket kemi
Hvilke toiletrensemidler forurener mindst miljøet? Vi har testet, om du kan rense toilettet uden at sende uønsket kemi ud i naturen. Her er de bedste valg i vores test.