Så meget påvirker dit internetforbrug klimaet

Når vi streamer en film eller ser videoklip på nettet, ja selv når vi foretager en simpel Google-søgning eller sender en e-mail, kræver det energi, og således er vi med vores aktivitet med til at udlede CO2 til atmosfæren.

CO2-belastningen er for de fleste uhåndgribelig, fordi den involverer netværk og servere og datacentre, der typisk er langt væk fra den skærm, vi har blikket rettet mod. Hertil skal lægges klimabelastningen fra fysiske enheder, som vi benytter til tjenesterne, uanset om det er en computer, en smartphone eller et tv.

Energiforbruget er stigende

Samlet set løber det op, når milliarder af mennesker løbende bruger en vifte af tjenester og har gang i et antal apparater til det. Og det er først i disse år, at der er kommet opmærksomhed om, at klimabelastningen fra vores brug af digitale tjenester slår igennem i det overordnede regnskab.

“Det er vigtigt at få synliggjort energiforbruget og dermed klimapåvirkningen fra datakrævende opgaver, fordi energiforbruget er stigende. Hvis vi alle bliver mere bevidste om konsekvenserne, kan det forhåbentlig få de relevante aktører til at arbejde for at bremse den øgede belastning.”

Det siger Thomas Damkjær Petersen, som er formand for ingeniørforeningen IDA. Han har samtidig været formand for SIRI-Kommissionen 4.0 – et panel med repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og digitale eksperter, som sidst i april præsenterede en udførlig rapport om emnet.

Datamængden stiger voldsomt

98 procent af danskerne bruger nettet til at søge, kommunikere, dele billeder, streame videoer, spille online og downloade musik.

Mængden af data i verden er ifølge markedsanalysevirksomheden Statista øget mere end 30 gange siden 2010, dels fordi flere har fået adgang til internettet, dels fordi brugen af sociale medier og videostreaming har gennemgået en nærmest eksplosiv udvikling.

Hvor meget alle disse digitale aktiviteter belaster klimaet, er et kompliceret regnestykke, fordi der indgår mange variabler. Der findes studier, som kommer med skøn på 1,9 procent og 2,3 procent af det totale CO2-aftryk.

Belaster mere end kommerciel flytrafik

Andre eksperter vurderer påvirkningen til at være noget højere. Det gælder for eksempel Small World Consulting, som har base på det britiske Lancaster University og rådgiver om bæredygtighed. Firmaet sætter i en analyse klimaaftrykket til måske at være på op mod 3,9 procent.

“Det er vigtigt at inkludere en livscyklusanalyse i beregningen, herunder brug af ressourcer og transport. Forsyningskæden til digitale tjenester er lang, og alle udslip bør tælles med,” siger Charlotte Freitag, som er hovedpersonen bag analysen.

The Shift Project, som er en fransk miljøtænketank, kommer med et lignende overslag. Her ligger tallet på 3,5-4,0 procent. Beregningen hviler på CO2-oplysninger om udstyr, netværk og datacentre, og The Shift Project har justeret tallet for, at der har været en tendens til stigning i CO2-påvirkningen i de seneste år. Ifølge beregningerne fra Small World Consulting og The Shift Project udleder vores brug af digitale tjenester mere CO2 end den kommercielle flytrafik, der står for 2-3 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Videostreaming er hastigt voksende

Det voksende klimaaftryk skyldes både energiforbruget til selve leveringen af de digitale tjenester samt energien til fremstilling af elektronik til brugen af tjenesterne.

Når man ser tilbage på udviklingen i leveringen af tjenester, er der en ting, der stikker ud, og det er den massivt stigende streaming af videoindhold. Det gælder primært Netflix og andre filmtjenester til streaming af film, men også YouTube og andre sociale medier som Facebook, hvor video i højere og højere grad fylder mere.

I samme kategori hører videomøder, som har oplevet et kolossalt opsving i tiden med COVID-19. The Shift Project anslår, at videoindhold udgør 80 procent af de globale datastrømme. De vurderer, at videoindhold også står for en stor del af den stadige stigning i datastrømme.

2 timers streaming - 12 kilometer i bilen

I Danmark er andelen af forbrugere, der streamer, hurtigt stigende. Fra 2016 til 2019 er andelen af danskere, der streamer film og serier, steget fra 50 til 60 procent, viser tal fra Kulturministeriet. 25 procent af danskerne har adgang til mindst 5 streamingtjenester, der kræver betaling.

The Shift Project vurderer, at en times videostreaming udleder 400 gram CO2, hvilket svarer til at køre 2-3 kilometer i bil. Sidder en familie på 3 og streamer på hver deres skærm 2 timer en aften, svarer det til, at der bliver kørt 12-18 kilometer i en bil. Den høje udledning skyldes blandt andet, at streamingkvaliteten hele tiden bliver bedre, hvilket betyder overførsel af mere og mere data.

Vi bruger mere avancerede apparater

Det britiske Carbon Trust, som laver bæredygtighedsanalyser for virksomheder og beslutningstagere, fastsætter i et helt nyt notat, at apparatet til at se video eller film på typisk bidrager med over halvdelen af det samlede CO2-aftryk. Tv-skærme har vokseværk. En 50-tommerstvskærm har en klimabelastning, der er cirka 4,5 gange større end en bærbar computer og cirka 90 gange større end en smartphone.

Desuden skifter vi generelt hyppigt til en bedre model, hvilket tynger i klimaregnskabet. EEB, som er et netværk af miljøorganisationer i Europa, har beregnet, at hvis bærbare computere bruges i ekstra 3 år, giver det en CO2-besparelse på 3,7 millioner tons i EU. Og hvis smartphones bruges i et ekstra år, giver det en CO2-besparelse på 2,1 millioner ton i EU.

Producenterne har et stort ansvar

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon påpeger, at de store elektronikproducenter har et stort ansvar i forhold til forbrugernes hyppige skift af elektronisk udstyr som for eksempel mobiltelefoner.

“Det har længe været et problem, at producenterne ikke leverer opdateringer af softwaren, når udstyret når en hvis alder. Det tvinger forbrugere til at udskifte elektronik, der som sådan ikke fejler noget. Det kunne give store energibesparelser og generelt spare ressourcer, hvis producenterne ikke planlagde, at deres produkter blev forældet så hurtigt,” siger Martin Salamon.

Datacentre er hjernerne

Datacentre er hjernerne i den digitale infrastruktur, for det er i stigende grad her, data til diverse tjenester håndteres og oplagres. Når vi trykker på play-knappen, fordi vi ønsker at se en Netflix-film, er det et datacenter, der henter filmen frem og sender den via netværket af servere til vores egen skærm. Datacentre er lagerhaller, som er fyldt med forbundne computerservere. De bruger enorme mængder strøm – også fordi serverne bliver ophedet og skal afkøles.

Ifølge The Shift Project står datacentre for næsten en femtedel af CO2-udledningen fra digitale aktiviteter. Hovedparten er drevet af energi, som er fremstillet af fossilt brændsel.

Selv om der er kommet flere og større centre i de seneste år, er det hidtil lykkedes at holde et næsten uændret energiforbrug. Noget af forklaringen er en mere effektiv indretning og drift af centrene, herunder processorer med øget kapacitet. Desuden skal større centre bruge mindre strøm pr. dataenhed.

Datacentre i Danmark

Også Danmark har fået flere datacentre; blandt andet har flere af verdens it-giganter opført eller er ved at bygge datacentre i Danmark. De væsentligste årsager til det er et særdeles stabilt elnet og et datanet med fiberforbindelse til det centrale Europa og USA.

Det har også betydning, at Danmark ligger på nordlige breddegrader, hvor det er muligt at udnytte naturlig afkøling af serverne. Datacentrene sluger en voksende andel af strømmen. Ifølge en prognose fra Energistyrelsen vil de tage 17 procent af elektriciteten i Danmark i 2030.

Derfor er der i branchen et stort fokus på grønne løsninger, oplyser Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien. Det gør også indtryk, at EU har bestemt, at alle datacentre skal være CO2-neutrale i 2030.

“Vi ser, at datacentre involverer sig i at etablere vindmølleparker og solcelleparker – og helst så de samlet set producerer mere vedvarende energi, end de selv aftager,” siger Henrik Hansen.

Overskudsvarmen kan måske bruges

Han siger, at der desuden er en “ret åbenlys anvendelsesmulighed” for overskudsvarmen fra datacentre til opvarmning af boliger g andre bygninger, hvis de knyttes til det “unikke” danske fjernvarmesystem.

“På den måde vil den grønne energi kunne anvendes 2 gange,” ræsonnerer Henrik Hansen.

Men det er uafklaret, hvordan 2 meget forskellige størrelser – nemlig datacenterindustrien og fjernvarmesektoren – skal finde den optimale måde at samarbejde på.

“Perspektivet om overskudsvarmen bør tænkes ind allerede ved placeringen af et datacenter,” mener Henrik Hansen.

Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk siger, at Danmark med sin historik på energiområdet har en særlig stærk position i forhold til at udnytte overskydende varme til fjernvarme eller energiproduktion.

“Men der kan gøres mere fra politisk side, så det bliver endnu nemmere at udnytte den overskydende energi ved at få samspillet mellem de private virksomheder og energisektoren til at fungere bedre,” siger han.

Digitalisering er også et klimaværktøj

Ifølge SIRI-Kommissionen 4.0 er data også et nødvendigt værktøj til at reducere det generelle energiforbrug og nedbringe CO2-udledningen.

“It kan hjælpe transport, landbrug og byggeri til at blive mere grønne gennem smarte løsninger,” fastslår Natasha Friis Saxberg, direktør i IT-Branchen og medlem af SIRI-Kommissionen 4.0.

Hun henviser til, at Verdensøkonomisk Forum (WEF) vurderer, at digitale teknologier kan nedbringe klodens udledning af CO2 med 15 procent i en række sektorer, nemlig transport, landbrug, byggeri, energi og fremstillingsindustrien. WEF er en fond, der forholder sig til internationale økonomiske problemstillinger.

Kommende udfordringer

Flere eksperter advarer dog om nye udfordringer på vejen frem. Charlotte Freitag fra Small World Consulting siger, at det langtfra er givet, at den nuværende effektivisering af energi kan fortsætte i samme takt.

“Der er risiko for en opbremsning fra 2025, og det skyldes simpelthen, at processorteknologien når en grænse. Computerchips kan ikke formindskes i det uendelige,” siger hun.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU Fotonik er ligeledes bekymret.

“Vi støder ind i en mur, for hvor småt kan vi gøre det? Hvis vi ikke kan forlade os på mere effektive kerneteknologier, hvad så?” spørger han.

Leif Katsuo Oxenløwe leder et grundforskningscenter, som arbejder med en metode med at sende data i små lysglimt gennem optiske kabler, hvilket vil mindske energiforbruget betragteligt. Han fortæller, at der også bliver forsket intensivt i at lave strukturen på internettet om, så data bliver overført mere energieffektivt.

Endnu mere vækst

Tilbage til Charlotte Freitag, som rejser et andet muligt problem ved den videre udvikling. Hun minder om, at historisk har effektivisering som følge af digitalisering blot stimuleret til mere vækst – og et heraf følgende øget energiforbrug og mere CO2-udledning.

Og forude venter indtoget i stor skala af nye teknologier såsom blockchain (en decentral og rundsendt kæde af informationer, der bruges til at registrere transaktioner), Internet of Things (enheder, der er forbundet i realtid og kan overvåges og styres) og kunstig intelligens. De er alle meget energikrævende.

“Der er intet bevis på, at de sparer mere CO2 end de yderligere emissioner, som disse teknologier vil forårsage,” siger Charlotte Freitag.