Gå til hovedindhold

Test: Instantkaffe

Pulverkaffe er en hurtig genvej til en varm kop kaffe. Men hvilken instantkaffe smager bedst og har et lav indhold af uønsket kemi. Se test af 12 forskellige pulverkaffe.

Testet d. 12. november 2025

Grundige og uvildige test koster penge

Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk

for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Om testen af
Instant kaffe

Instantkaffe er ofte frysetørret pulverkaffe, som er hurtigt og nemt at tilberede. I vores uvildige test af 12 instantkaffer har vi:

  • Målt indholdet af det skadelige stof akrylamid,
  • Målt koffeinindholdet i kaffen
  • Haft 30 forbrugere til at blindsmage kafferne.
  • Vurderet informationen på emballagen 

Vi har udvalgt de 12 mærker, så de dækker markedet bredt, og halvdelen (seks) er økologiske. De er købt i enten supermarkeder eller helsekostforretninger 

Vi har testet instantkaffe af følgende mærker:

Bellarom, BKI, Café Noir, Clipper, Grøn Balance, illy, Merrild, Nescafé, Peter Larsen Kaffe, Rema 1000, Salling ØKO og Änglamark

Derfor tester vi instantkaffe

Instantkaffe er dyr kaffe, med en meget høj kilopris. Derfor er det rimeligt, at den kaffe du køber smager godt og har et lavt indhold af det kræftfremkaldende stof akrylamid, som kan opstå under ristningen af bønnerne.

Smagen kan du selv vurdere, men mængden af akrylamid kan du ikke vide. 

Vi tester for at se om producenterne har styr på deres produktion og om de giver en god information om bønnetype, oprindelsesland, opbevaring m.m. Så du trygt kan købe den instantkaffe du bedst kan lide

 

Mød holdet bag vores instantkaffe-test

Thora og Peter står bag vores test af pulverkaffe og instantkaffe. De har udvalgt produkterne, så de dækker markedet bredt. Thora har haft kontakten til laboratoriet og kigget på de data vi har fået retur. Sammen har de gennemført blindsmagningen af de forskellige mærker instantkaffe.

tuh

Thora Uldall-Hansen

Projektleder
Test og research
peterskjoedt

Peter Skjødt

Projektleder
Test og research

Sådan har vi testet instantkaffe

  • Smagen er blevet bedømt af 30 almindelige forbrugere, hvor de har vurderet hvor godt de kunne lide smagen af de forskellige instantkaffer ved blindsmagning.

     Alle kafferne blev blandet/brygget på baggrund af de beskrevne dosseringer på emballagen. 

  • Kafferne er på laboratorie blevet kemisk analyseret for indhold af akrylamid, hvor der for instantkaffe er fastsat et EU benchmark.

    Akrylamid findes i en lang række fødevarer, og dannes primært under ristningen af kaffen. Stoffet anses for at være kræftfremkaldende og indtaget bør så vidt muligt begrænses.

    Vi har også fået analyseret instantkafferne for deres indhold af koffein, for at få et indblik i hvor de ligger sammenlignet med en traditionel brygget kop kaffe. Indholdet af koffein indgår ikke i bedømmelsen.

  • Vi har bedømmet de tilgængelige informationer på emballagen, herunder om der er oplyst hvilken kaffesort instantkaffen er lavet på, kaffens oprindelsesland, om der er en klar dosering og om der står hvordan produktet skal emballagesorteres. 

    • Smagstest: 65%
    • Kemisk analyse af akrylamid: 25%
    • Information på emballage: 10%