Undgå denne dårlige solcreme - den beskytter dårligt
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Dumpet: Undgå denne dårlige solcreme

Solcremer beskytter dig mod solens skadelige stråler, der kan være farlige. Desværre yder ikke alle solcremer den lovede beskyttelse. Undgå derfor denne solcremer.

Trine Quaade Brøndsted · Foto: Getty Images · 1. juni 2023
Undgå disse solcremer som dumper vores test

Forbrugerrådet Tænk har testet solcreme i årevis, og næsten hvert år dumper nogle produkter. Solcremerne dumper typisk vores solcreme test, fordi de ikke har den solfaktor, de lover.

Som forbruger skal du kunne regne med, hvad der står på emballagen.

Problemer med SPF, UVA og UVB

Den angivne solfaktor (SPF) på din solcreme viser, hvor godt solcremen beskytter mod solens UVB-stråler. Men solens stråler består af både UVB og UVA-stråler. Og din solcreme skal beskytte dig mod begge slags stråler.

Anbefalingen fra EU er, at solcremer skal beskytte mod solens UVA-stråler med minimum en tredjedel af den faktor, de angiver for UVB-beskyttelsen (SPF). Over årene har vi oplevet at nogen solcremer i vores test dumper, fordi de ikke holder den lovede UVB-faktor, men en del dumper også, fordi de ikke beskytter godt nok mod solens UVA-stråler.

Brug altid solcreme

Har du en solcreme, som ikke indeholder den lovede beskyttelse, kan du godt bruge den alligevel. Den beskytter stadig, men ikke så godt, som den lover.

Undgå solcreme med parfume og uønsket kemi

Solcremer indeholder solfiltre, parfumestoffer og andre stoffer, hvoraf flere kan være problematiske for din sundhed og miljøet. Nogle stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og parfumestoffer er det generelt en god ide at undgå. Solcremer, som indeholder uønsket kemi, får en bedømmelse under middel i denne del af testen.

De problematiske stoffer i solcremerne er lovlige at anvende, men vi anbefaler, at du vælger én uden, næste gang du skal købe solcreme. Uanset indholdsstoffer er det dog vigtigt at bruge solcreme som solbeskyttelse.

Gå efter miljø- og allergimærkede solcremer, hvis du vil have en solcreme, der er fri for problematiske indholdsstoffer.

I vores gratis kemi-test her kan du se, om din solcreme indeholder uønsket kemi eller ej, men ikke om den beskytter godt nok.

Denne solcreme dumper

Her kan du se hvilken solcremer, som er dumpet i vores test, og som stadig findes i handlen. Vi glæder os over, at de solcremer vi tidligere har fundet, er forsvundet fra handlen.

Vil du læse hele artiklen om solcreme?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Få adgang i et helt år for kun 695 kr. (svarer til 58 kr. om måneden).

Allerede medlem?