Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Rejsen: Når du bestiller den

Rejser er dyre, og har du først betalt, kan de ikke altid ændres. Derfor skal du huske at tjekke disse ting, inden du trykker Køb.
Af Mette Andrea Boesgaard
3. Juni 2015
Når du bestiller rejsen
Foto: Thinkstock

Sammenlign priser hos rejseselskaber

Billige rejser er lette at finde på nettet. Her kan du i god ro og mag sammenligne rejser på de mange rejsebureauers websites.

Prissammenligningstjenester er lettest at bruge til at sammenlignepriser, hvis du kun er på jagt efter flybilletter. Søg efter prissammenligning og flybilletter, og du har masser af muligheder.

Vær opmærksom på, hvem du køber billetten af

Køber du billeten direkte af et flyselskab, eller er det en rejseformidler, der sælger dig billetten for flyselskabet?

Billetter købt hos en rejseformidler fremstår billigere, men får du for eksempel behov for at ændre i din bestilling, har de typisk høje gebyrer. Information om ændringer eller aflysninger på din flyrute når heller ikke altid frem i tide. 

Det skal du se efter, før du køber flybilletter online

Få skrevet særønsker ned ved bestilling

Vegetarmad, babysenge eller et værelse tæt på pool'en - du kan have mange ønsker for at få den perfekte ferie.

Bestiller du rejsen gennem en rejsearrangør, skal du sørge for at få skrevet særlige ønsker, krav og aftaler på rejsebeviset, der opsummerer dit køb. Så har du dokumentation for, hvad du har fået stillet i udsigt.

Tjek billetten grundigt, før du godkender

Flybilletter kan ikke fortrydes, og har du først godkendt, er det ikke sikkert, at du kan ændre billetten, hvis dit navn er stavet forkert eller du ved en fejl har booket til forkerte datoer.

Tjek derfor altid, før du godkender:

  • at navne er stavet rigtige
  • at pasnumre er korrekte
  • at datoerne er dem, du ønsker.
  • at eventuelle særønsker er skrevet ned
  • at du har fået det, du har bestilt
  • at prisen er den rigtige

Kontakt rejsearrangøren hurtigst muligt, hvis rejsebeviset ikke stemmer overens med det bestilte. Når du først har betalt fakturaen, har du accepteret det, der står på rejsebeviset.

Pakkerejser som for eksmepel charterrejser har du fortrydelsesret på.

Læs, hvordan du afbestiller en pakkerejse her