Fup på sms: Beskyt dig mod svindelbeskederne

Fup-mails(phishing) er ikke den eneste metode, svindlere bruger for at få fat i dine personlige oplysninger eller adgang til din bankkonto. Falske links eller opfordringer til at tage billeder af dit nøglekort kan du nu også få via en sms. Sms-svindlen kaldes også smishing.

Brug tid på at læse din SMS

Sms'er med falske links virker som de fupmails, vi efterhånden har lært at genkende, men i modsætning til din mailindbakke, er der intet spam-filter på din telefon, så se falske beskeder bliver ikke sorteret fra og vi kan alle blive snydt.

Svindlerne benytter sig af, at vi tit er optaget af noget andet, når fup-sms’en tikker ind og vi reagerer inden vi når at tænke os om, og klikker på et link i en sms.

Husk at tage de samme forholdsregler, når du går på nettet fra et link i en sms, som når du er på nettet på din computer.

Genkend en fup-sms

Fup-sms’er har ofte det formål at få dig til at give private oplysninger, som CPR-nummer, kodeord eller nøglekort. Vær opmærksom på disse faresignaler.

• Skræmmer en sms dig til at gøre noget bestemt, for eksempel at afgive bankoplysninger via et link, er det et godt tegn på en fup-sms.
• Fortæller sms'en, at du har vundet en præmie i en konkurrence du aldrig har hørt om, så er det et godt tegn på svindel.
• Sproget kan også afsløre fup-sms’er, da de kan være dårligt oversat af udenlandske svindlere. Men masser af fup-sms’er er skrevet på perfekt dansk, så vær altid kritisk.

Lad dig ikke narre af afsendernavnet

Afsenderen kan ligne en bank, en betalingsservice eller en anden officiel institution, men lad dig ikke narre.

Navnet på afsenderen kan nemlig laves om af svindlerne, så det på din telefon ser ud, som om du har fået en sms fra ”N3TS” eller ”Jydsk Bank” i stedet for telefonnummeret på afsenderen.

Sms’en kan også starte med fx ”Vigtig info fra SKAT:” eller ”Danske Bank:”. Men husk, at enhver kan skrive dette i en sms, og at det ikke gør den officiel eller troværdig.

Banker, betalingstjenester og myndigheder ville aldrig kontakte dig på sms, og bede dig opgive personlige oplysninger.

Stol ikke på uforståelige links

Links i sms’en skal få dig til at gå online, så du kan afgive dine oplysninger, eller så svindlerne kan få adgang til din telefon.

Et link kan ofte være forkortet, så du ikke kan se, hvad der gemmer sig bag linket, før du trykker på det.

Forkortede links kan se sådan ud: http://goo.gl/2xcwlP eller bit.ly/1dw0I2I (bare rolig, begge links fører dig kun til forsiden tænk.dk)

Tryk ikke på linket, hvis du ikke ved, hvad der gemmer sig bag ved.

Kommer du til at klikke på linket  skal du slukke for wi-fi og mobildata på din telefon. Efterfølgende skal du lukke appen eller web-browseren, du har åbnet linket i. Først når appen eller browseren er lukket helt ned, kan du gå online igen. 

Beskyt din telefon

Sms’er der virker som snyd, skal du selvfølgelig ignorere. Slet sms’en, så du ikke kommer til at trykke på linket ved en fejltagelse.

Er du i tvivl om ægtheden, så kontakt din bank, postvæsenet eller hvem afsenderen nu udgiver sig for at være. På den måde er det også muligt, at flere kan blive advaret, hvis der er fup-sms’er i omløb.

Husk, at du ikke skal bruge nummeret i selve sms’en, når du kontakter banken. Find i stedet et telefonnummer på bankens officielle hjemmeside.

Anmeld fup-sms'erne

Fup-sms'er, der vil lokke penge eller oplysninger ud af dig, er bedrageri. Derfor skal du melde sms'en og afsenderen til politiet.

Spam-beskeder med uanmodede reklamer i din mail og på din telefon er derimod en sag for forbrugerombudsmanden.

Få advarsler om digital svindel på din telefon

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden driver i fælleskab appen Mit digitale selvforsvar. Det er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen fortæller dig om de nyeste digitale trusler. Uanset om det er fup-sms’er, snyde konkurrencer på fx Facebook eller svindelmails, der bliver sendt ud til mange.