Beskyt dig mod svindelbeskeder på sms

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Fup på sms: Beskyt dig mod svindelbeskeder

Svindlerne bruger sms'er til at narre MitID, CPR-nummer, kodeord eller penge ud af dig. Lær at gennemskue de falske beskeder her.

Line Lindgren Rathsach · Foto: Getty Images · 8. august 2025
Kvinde kigger på sin telefon fordi hun har modtaget en svindelbesked
  • ”Handling påkrævet: Bekræft dit betalingskort for at undgå spærring.”
  • ”Din pakke er ankommet til fragtcentret. Bekræft venligst dine leveringsoplysninger.”
  • ”SKAT: Din refusion er klar til udbetaling. Klik her for at modtage beløbet.”

Sådan skriver de kriminelle i svindel sms’er, der skal få dig til at overføre penge eller give dine oplysninger via falske links. 

Svindlerne udgiver sig ofte for at være en person, du kender, eller en rigtig virksomhed eller myndighed, for at lokke betalingsoplysninger, koder og lignende ud af dig.

Få hjælp til at beskytte dig mod falske sms’er her.

Genkend en fup-sms

Falske beskeder har ofte det formål at få dig til at give penge eller private oplysninger som MitID, CPR-nummer, kodeord eller bankoplysninger.

Svindlerne udnytter, at vi tit er optaget af noget andet, når fup-sms’en tikker ind, så vi giver vores oplysninger, inden vi når at tænke os om.

Skræmmer en sms dig til at gøre noget bestemt indenfor en kort tidsfrist, fx at afgive bankoplysninger via et link, er det et typisk tegn på en fup-sms.

Tag dig derfor tid til at undersøge sagen eller spørge en ven til råds, inden du giver dine oplysninger – også når afsenderen påstår, at det haster.

Vær opmærksom på disse faresignaler

  • Du bliver bedt om at opdatere eller give dine oplysninger
  • Du bliver presset til at handle hurtigt
  • Det lyder for godt til at være sandt – du har fx vundet en præmie, eller du modtager en tilbagebetaling

Lad dig ikke narre af afsendernavnet

Afsenderen kan ligne en bank, et fragtfirma, dit elselskab, en streamingtjeneste eller en myndighed, men lad dig ikke narre.

Navnet på afsenderen kan nemlig laves om af svindlerne, så det på din telefon ser ud, som om du har fået en sms fra ”NETFLIX”, ”Google” eller ”Borger” i stedet for telefonnummeret på afsenderen.

Sms’en kan også starte med fx ”Vigtig info fra SKAT:” eller ”Danske Bank:”. Men husk, at enhver kan skrive dette i en sms, og at det ikke gør beskeden officiel eller troværdig.

Vær opmærksom på beskeder fra…

Banken, Nets, politiet og myndighederne. De vil aldrig kontakte dig uopfordret på sms og bede dig give personlige oplysninger.

Stol ikke på links

Links i falske sms’er skal få dig til at afgive dine oplysninger, eller give svindlerne adgang til din konto eller din telefon.

Et link kan være forkortet, så du ikke kan se, hvad der gemmer sig bag linket, før du trykker på det.

Forkortede links kan se sådan ud: http://goo.gl/2xcwlP eller bit.ly/1dw0I2I (bare rolig, begge links fører dig kun til forsiden tænk.dk)

Tryk ikke på linket, hvis du er det mindste i tvivl om afsenderens identitet.

Falsk sms fra Brobizz om at de mangler betaling
Falsk sms om at fragtcentret har modtaget din pakke men du skal bekræfte din leveringsadresse via falsk link
Svindel sms fra Andel Energi om at du skal betale et udestående for at din el ikke afkobles
Falsk besked fra Nets om at dit kort er blevet spærret pga. aktivitet fra udlandet
Falsk besked fra Netflix om at din betaling er blevet afvist og du derfor risikerer at din konto suspenderes
Falsk sms, hvor der står "Hej! For at bevare adgangen. opdater venligst dine oplysninger"
Falsk sms fra MobilePay, hvor der står "Klik her for at opdatere og undgå restriktioner"
Falsk besked fra Skattevæsenet om, at du har ret til en tilbagebetaling og du skal klikke på et link for at modtage beløbet.

 

Eksempler på falske sms’er, som vi er blevet tippet om i appen Mit Digitale Selvforsvar.

 

Kontakt selv virksomheden

Søg selv virksomhedens hjemmeside frem og log ind eller tjek i deres app. Hvis din bank, din streamingtjeneste eller et fragtfirma rent faktisk mangler oplysninger fra dig, har du også fået besked derinde.

Du kan også kontakte virksomheden gennem deres officielle kanaler for at høre dem, om beskeden er ægte.

Husk, at du ikke skal bruge nummeret i selve sms’en, når du ringer. Find i stedet et telefonnummer på virksomhedens hjemmeside.

De fleste mennesker...

... får jævnligt beskeder fra en streamingtjeneste, et fragtfirma, deres bank eller et elselskab. Det udnytter svindlerne, når de sender beskeder ud til rigtig mange danskere i håb om, at timingen virker troværdig – og at du reagerer, før du bliver mistænksom.

Anmeld fup-sms'erne

Svindel sms'er er kriminalitet ligesom alt andet tyveri. Derfor skal du melde sms'en og afsenderen til politiet.

Spam-beskeder med uanmodede reklamer på din telefon er derimod en sag for Forbrugerombudsmanden.

Har du givet dine oplysninger i en svindelbesked?

Hvis du har givet dine betalingsoplysninger, skal du kontakte banken. Har du givet dine MitID-oplysninger, skal du spærre dit MitID og oprette en kreditadvarsel.

Du kan få gratis vejledning hos Cyberhotline for digital sikkerhed på tlf. 33 37 00 37 og på sikkerdigital.dk.

Det kan være meget ubehageligt at blive udsat for svindel. Hvis du har brug for at tale med nogen anonymt om din oplevelse, kan du kontakte Offerrådgivningens døgntelefon på 116 006.

Få advarsler om svindel på din telefon

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden driver appen Mit digitale selvforsvar. Det er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online.

Appen advarer dig om aktuel svindel, fx fup-sms’er, svindelkonkurrencer på Facebook, falske webshops og svindelmails i omløb.

Du kan også tippe os i appen om svindelbeskeder, du har modtaget, så andre kan blive advaret.