Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Online shopping: Det skal du gøre, hvis du er blevet snydt

Er dit køb aldrig dukket op? Eller er varen i stykker eller helt anderledes end forventet? Få hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du er blevet snydt på nettet.
Af Mette Andrea Boesgaard
15. November 2021
Fupbutikker på nettet
Foto: Getty Images

Få svar på dit spørgsmål med det samme

Er du i tvivl om dine rettigheder i en konkret sag?

Få rådgivning om købelov og markedsføring online nu - du kan også få hjælp til at skrive et klagebrev.

Snyd på nettet kan dække over mange ting. Nogle eksempler kan være, at:

  • Du har handlet i en falsk webbutik og betalt for varen uden at få den.
  • Du har modtaget en vare, der ikke er som lovet.
  • Butikken har lokket dig ind i et abonnement, du ikke vidste, du sagde ja til.

Hvad skal du gøre, hvis du er blevet svindlet i en online butik? Og hvornår kan din bank hjælpe dig? Bliv klogere her.

Sådan undgår du at blive snydt af en falsk webshop

Varen dukker ikke op

Har du handlet online, og dukker varen ikke op?

Webshops skal levere varen senest 30 dage efter aftalen er indgået eller til det tidspunkt, de har lovet. Dukker varen ikke op, skal du kontakte webshoppen og se, om I kan finde en løsning.

Hjælper online-butikken ikke, og får du stadig ikke din vare? Så kan du gøre indsigelse i banken. Banken kan tilbageføre dine penge, hvis du har betalt med et betalingskort som Dankort, Visa/Dankort og MasterCard. Længere nede i denne artikel kan du læse mere om bankens mulighed for at hjælpe.

Varen er ikke som forventet

Køber du en vare i en onlinebutik, skal varen være leve op det, du er blevet lovet i markedsføringen af produktet.

Varen lever ikke altid op til forventningerne. Den kan for eksempel:

  • Være helt anderledes end den vare, du har købt
  • Være i stykker
  • Være en kopivare
  • Være decideret farlig

Køber du varen online i Danmark eller EU, har du altid 14 dages fortrydelsesret. Lever varen ikke op til dine forventninger, kan du returnere den og få pengene tilbage.

Er varen i stykker, skal du bruge din reklamationsret ved at klage til virksomheden og evt. få byttet varen til en ny.

Hvis webshoppen ikke accepterer din klage, kan du gå videre med klagen.

Sådan klager du over online-køb

Har du købt varen online uden for EU, har du ikke nødvendigvis fortrydelsesret og reklamationsret. Læs købsvilkårerne hos onlinebutikken for at få styr på dine muligheder. Klag til webshoppen, og forsøg at få dine penge tilbage.

Onlinehandel uden for EU: Her er dine rettigheder

Hvis onlinebutikken ikke vil refundere dine penge, kan du få banken til at tilbageføre din betaling, hvis du har betalt med betalingskort (Dankort, Visa/Dankort og MasterCard etc.). Dette gælder uanset, om du har handlet indenfor eller udenfor EU.

Er varen en kopivare? Du kan hjælpe med at bekæmpe kopivarer ved at skrive til originalproducenten og fortælle dem, at deres produkt er blevet kopieret. Vedlæg fotos og kvitteringer som dokumentation. Du kan også politianmelde web-butikken for at sælge kopivarer.

Derfor skal du undgå kopivarer

Virksomheden har trukket flere penge end aftalt

Virksomheden må kun trække det aftalte beløb fra din konto. Trækker de mere, skal du sende dem en klage. Kontakt helst virksomheden over mail, så du har dokumentation for din klage.

Vil virksomheden ikke give dig dine penge tilbage, kan du gå til din bank og i visse tilfælde få dem til at hjælpe. Læs mere om denne mulighed længere nede i denne artikel.

Du er blevet lokket ind i et abonnement

Onlinebutikker må kun tilmelde dig en abonnementsordning, hvis de tydeligt har oplyst dig om deres abonnementsbetingelser, og du har godkendt betingelserne. Tilmelder de dig på uoplyst grundlag, er det i strid med forbrugeraftaleloven.

Trækker virksomheden penge fra din konto, uden du har aftalt det med dem, skal du klage til virksomheden. Virksomheden skal derefter tilbageføre dine penge til dig. Kontakt helst virksomheden via mail, så du kan gemme dokumentationen for din klage.

Nægter virksomheden at give dig dine penge tilbage, kan din bank i nogle tilfælde hjælpe dig.

Læs mere om uønskede abonnementer

Du har brugt din fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret på varer, du har købt online. Det betyder, at du kan få pengene tilbage, hvis du returnerer varen inden 14 dage.

Fortrydelsesretten på 14 dage starter den dag, du modtager varen. Skal du hente varen i en butik eller en pakkeboks, starter de 14 dage den dag, du henter varen.

Bruger du din fortrydelsesret inden for tidsfristen, skal du have pengene tilbage.

Nægter virksomheden eller ignorerer de din forespørgsel, skal du sende dem en klage. Reagerer de ikke, kan du gå til din bank og forklare, at du er blevet snydt.

Din bank kan måske hjælpe dig

Er du blevet snydt i en handel på nettet, kan din bank i nogle tilfælde tilbageføre dine penge. Du skal altid først klage direkte til virksomheden, men vil de ikke hjælpe, skal du gå til din bank.

Har du betalt med betalingskort som eksempelvis Dankort eller MasterCard, har din bank pligt til at tilbageføre dine penge til dig, hvis du er blevet snydt.

Har du betalt med MobilePay på nettet? Hvis virksomhedens navn står på betalingen på din kontooversigt, så har du kun brugt MobilePay til at indsætte dine kortoplysninger og har teknisk set betalt med dit betalingskort. Da kan banken tilbageføre din penge til dig, hvis du er blevet snydt. Står der MobilePay på din kontooversigt, har du betalt med MobilePay. I det tilfælde kan banken ikke hjælpe dig.

Har du betalt med kontooverførsel, kan banken ikke tilbageføre dine penge til dig.

Afviser banken at give dig pengene tilbage, selvom du har krav på det, kan du klage til det finansielle ankenævn.

Sådan klager du over banken

Spær dit betalingskort, hvis du er udsat for bedrageri

Har du været udsat for bedrageri? Så spær dit betalingskort.

Dine betalingsoplysninger kan havne hos kriminelle, som kan bruge informationen til at trække penge på din konto, eller de kan sælge dine oplysninger til andre, som kan misbruge dem.

Hold øje med din netbank, hvis har været udsat for bedrageri, og kontakt banken med det samme, hvis du opdager ukendte transaktioner.

Anmeld webshoppen til politiet

Svindel på nettet er strafbart og er en sag for politiet.

Er du blevet snydt af en falsk webshop? Anmeld siden så hurtigt som muligt. Det giver politiet mulighed for at stoppe svindlerne.

Anmeld fupbutikken på politi.dk

Anmeld webshoppen til e-mærket

E-mærket, som Forbrugerrådet Tænk har været med til at stifte, arbejder for sikker og gennemsigtig handel på nettet. Du kan hjælpe e-mærket ved at anmelde fupbutikker direkte til dem.

Anmeld fupbutikken på emaerket.dk

Få advarsler om fupbutikker

Vil du undgå falske webshops?

Forbrugerrådet Tænk står bag appen Mit Digitale Selvforsvar, som giver dig advarsler om aktuelle fupbutikker.

Download Mit digitale selvforsvar

E-mærkets online værktøj SIKKER SHOPPING kan også hjælpe dig til at undgå fupbutikker. Når du installerer programmet i browseren Google Chrome, bliver webshops, som e-mærket mistænker for at være fupbutikker, markeret med et rødt advarselsikon i alle dine søgeresultater.

Installér SIKKER SHOPPING på emarket.dk

Få flere tips: Sådan undgår du at blive snydt, når du handler online

Få rådgivning om dine rettigheder

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Forbrugerrådet Tænk giver rådgivning om dine rettigheder med hensyn til købelov og markedsføring.

Som medlem af Forbrugerrådet Tænk kommer du forrest i telefonkøen, og du kan få rådgivning på mail.

Fupbutikker på nettet er svære at stoppe - læs med i magasinet Forbrugerrådet Tænk 217
Fupbutikker er svære at stoppe

Selv om tusindvis af fupbutikker på nettet bliver opdaget, lukker myndighederne ikke adgangen til langt de fleste af dem. Men det bør de, mener Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk mener: Gode tiltag har gjort det sværere for it-kriminelle

"Svindlerne har også fået sværere ved at oprette en dansk fupbutik, fordi der nu skal mere til at oprette en webadresse. DK Hostmaster, som styrer danske domænenavne, har gjort et godt stykke arbejde og strammet op på sikkerheden.

Forbrugerrådet Tænk anbefalede, at danske købere af domænenavne skulle bruge NemID/MitID frem for blot et CPR-nummer. Denne regel er nu vedtaget. Der er også indført id-kontrol for udenlandske købere af domænenavne, og det er gode skridt i den rigtige retning.”

Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.