Titel
Online-shopping: Det skal du gøre, hvis du er blevet snydt
Få svar på dit spørgsmål med det samme
Er du i tvivl om dine rettigheder i en konkret sag?
Få rådgivning om købelov og markedsføring online nu - du kan også få hjælp til at skrive et klagebrev.
Fup i onlinebutikker: Her er dine rettigheder
Onlinehandel er for det meste let og problemfrit, men du kan også blive fuppet, når du køber varer på nettet.
Fup på nettet kan dække over mange ting:
- Du har handlet i en falsk webbutik og betalt for varen uden at få den.
- Du har fået en vare, der slet ikke var som lovet.
- Butikken har lokket dig ind i et abonnement, du ikke vidste, du sagde ja til.
Hvad skal du gøre, hvis du er blevet svindlet i en online butik? Få hjælp her.
Sådan undgår du at blive snydt af en falsk webshop
Varen dukker ikke op
Har du handlet online, og dukker varen ikke op?
Webshops skal levere varen senest 30 dage efter aftalen er indgået eller til det tidspunkt, de har lovet. Dukker varen ikke op, skal du kontakte webshoppen og se, om I kan finde en løsning.
Hjælper online-butikken ikke, og får du stadig ikke din vare? Så kan du gøre indsigelse i banken og få banken til at tilbageføre dine penge, hvis du har betalt med et betalingskort som Dankort, Visa/Dankort og MasterCard.
Banken kan ikke hjælpe dig, hvis du har betalt varen med kontooverførsel.
Sådan får du banken til at tilbageføre dine penge
Varen er i stykker, lever ikke op til forventningerne eller er en kopivare
Køber du en vare i en onlinebutik, skal varen være leve op det, du er blevet lovet i markedsføringen af produktet.
Varen lever ikke altid op til forventningerne. Den kan for eksempel:
- Være helt anderledes end den vare, du har købt
- Være i stykker
- Være en kopivare
- Være decideret farlig
Køber du varen online i Danmark eller EU, har du altid 14 dages fortrydelsesret. Lever varen ikke op til dine forventninger, kan du returnere varen og få pengene tilbage.
Fortrydelsesret på nettet: Her er dine rettigheder
Er varen i stykker, kan du kontakte virksomheden for at klage over varen og som udgangspunkt få byttet den til en ny vare.
Reklamationsret: Her er dine rettigheder
Hvis webshoppen ikke accepterer din klage, kan du gå videre med klagen.
Sådan klager du over online-køb
Køber du varen online uden for EU, har du ikke nødvendigvis fortrydelsesret. Læs købsvilkårerne i online butikken for at få styr på dine muligheder.
Du kan klage til webshoppen og forsøge at få dine penge tilbage. Har du handlet hos en fupbutik, får du næppe meget ud af det.
Onlinehandel uden for EU: Her er dine rettigheder
Hvis onlinebutikken ikke vil refundere dine penge, kan du få banken til at tilbageføre din betaling, hvis du har betalt med betalingskort (Dankort, Visa/Dankort og MasterCard etc). Dette gælder uanset, om du har handlet indenfor eller udenfor EU.
Sådan får du banken til at tilbageføre dine penge
Er varen en kopivare? Du kan hjælpe med at bekæmpe kopivarer ved at skrive til originalproducenten og fortælle dem, at deres produkt er blevet kopieret. Vedlæg fotos og kvitteringer som dokumentation.
Du kan også anmelde web-butikken til politiet, så de kan stoppe kopieringen.
Anmeld fupbutikken på politi.dk
Derfor skal du undgå kopivarer
Virksomheden har trukket det forkerte beløb for varen
Hvis virksomheden trækker et beløb, du ikke har godkendt, skal du klage til webshoppen. Klag på skrift, så du altid har dokumentation for din klage.
Hvis virksomheden ikke accepterer din klage, skal du kontakte banken. Banken kan føre pengene tilbage til dig, hvis du har betalt med betalingskort eller Mobile Pay.
Sådan får du banken til at tilbageføre dine penge
Du er blevet lokket ind i et abonnement
Når du køber varer på nettet, tilmelder nogle virksomheder dig i skjul et abonnement eller en klub, som du fast betaler til.
Onlinebutikker må ikke tilmelde dig en abonnementsordning uden klart at oplyse om deres abonnementsbetingelser – det er ulovligt.
Bliver du fanget i et abonnement mod din vilje, kan du klage til virksomheden og forlange at få dine penge tilbage.
Er du gået i en abonnementsfælde? Sådan slipper du ud
Spær dit betalingskort, hvis du er udsat for bedrageri
Har du været udsat for bedrageri? Så spær dit betalingskort.
Dine betalingsoplysninger kan havne hos kriminelle, som kan bruge informationen til at trække penge på din konto, eller de kan sælge dine oplysninger til andre, som misbruger dem.
Hold øje med din netbank, hvis du er blevet bedraget, og kontakt banken med det samme, hvis du opdager ukendte transaktioner.
Anmeld webshoppen til politiet
Svindel på nettet er strafbart og en sag for politiet.
Er du blevet snydt af en falsk webshop? Anmeld siden så hurtigt som muligt, så andre ikke går i fælden. Det giver også politiet de bedste muligheder for at stoppe svindlerne.
Anmeld fupbutikken på politi.dk
Anmeld webshoppen til e-mærket
E-mærket arbejder for sikker og gennemsigtig handel på nettet. Forbrugerrådet Tænk har været med til at stifte e-mærket.
Hos e-mærket kan du anmelde fupbutikker.
Anmeld fupbutikken på emaerket.dk
Få advarsler om fupbutikker
Vil du undgå fupbutikker online?
Forbrugerrådet Tænk står bag appen Mit Digitale Selvforsvar. Appen giver dig advarsler om aktuelle fupbutikker.
Download Mit digitale selvforsvar
E-mærkets online værktøj SIKKER SHOPPING kan også hjælpe dig til at undgå fupbutikker. Når du installerer programmet i browseren Google Chrome, bliver webshops, som e-mærket mistænker for at være fupbutikker, markeret med et rødt advarselsikon i alle dine søgeresultater.
Installér SIKKER SHOPPING på emarket.dk
Få flere tips: Sådan undgår du at blive snydt, når du handler online
Få rådgivning om dine rettigheder
Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Forbrugerrådet Tænk giver rådgivning om dine rettigheder med hensyn til købelov og markedsføring.
Som medlem af Forbrugerrådet Tænk kommer du forrest i telefonkøen, og du kan få rådgivning på mail.
Selv om tusindvis af fupbutikker på nettet bliver opdaget, lukker myndighederne ikke adgangen til langt de fleste af dem. Men det bør de, mener Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugerrådet Tænk mener: Gode tiltag har gjort det sværere for it-kriminelle
"Svindlerne har også fået sværere ved at oprette en dansk fupbutik, fordi der nu skal mere til at oprette en webadresse. DK Hostmaster, som styrer danske domænenavne, har gjort et godt stykke arbejde og strammet op på sikkerheden.
Forbrugerrådet Tænk anbefalede, at danske købere af domænenavne skulle bruge NemID frem for blot et CPR-nummer. Denne regel er nu vedtaget. Der er også indført id-kontrol for udenlandske købere af domænenavne, og det er gode skridt i den rigtige retning.”
Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
