Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Kopivarer og parallelimport: Hvad er forskellen?

Parallelimporterede varer er billigere end de danske varer, og ligner dem på en prik. Men betyder det, at de er kopivarer?
Af Christina Vejsgaard
10. August 2018
Kopivarer og parallelimport: Hvad er forskellen?
Foto: iStock

Ophavsretten bliver ikke brudt

Parallelimporterede varer sælges i bestemte supermarkeder rundt omkring i landet. Varerne er magen til dem, du finder i de etablerede supermarkeder, men de er billigere. Parallelimporterede varer kommer fra et andet europæisk land, hvor varen er billigere.

Forskellen på de parallelimporterede varer og deres danske konkurrenter er, at det ikke er den autoriserede danske forhandler, der har importeret parallelvarerne. De "uautoriserede" importører har ikke de samme udgifter til for eksempel markedsføring, og derfor kan de sælge varerne billigere.

Producenten bag de parallelimporterede varer er imidlertid den samme, som producenten bag de danske produkter. Derfor bryder varerne ikke ophavsretten, og derfor er de ikke kopivarer.

Parallelimport lever op til danske krav

Parallelimport er kun tilladt fra andre EU-lande, så produkterne er underlagt samme europæiske sikkerhedskrav, som de danske varer.

Læs mere om parallelimporterede varer

Kopivarer er derimod ikke testet ud fra de samme standarder som alle andre produkter. Det skyldes at kopivarerne er ulovligt fremstillet, så hvis myndighederne havde set varerne, ville du slet ikke kunne købe dem. Varerne var nemlig blevet konfiskeret i stedet for at blive sikkerhedstestet.

Læs mere om farlige kopivarer