Få hjælp til at forstå dine bankvilkår | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Få hjælp til at forstå dine bankvilkår

Dine bankpapirer kan være svær at forstå, men du skal kende dine aftaler med banken, inden du skriver under. Få hjælp til at forstå de svære ord her.

Erik Slot Malmqvist · 27. november 2020

Hvad er bidragssatser? Er disponibel indkomst og rådighedsbeløbet det samme?

Bankaftaler og lånedokumenter er fyldt med tekniske udtryk og tal. Det er vigtigt, at du kender begreberne, ellers kan du komme til at skrive under på en dårlig aftale.

Kender du ikke begreberne, skal du altid huske at spørge ind til dem – hellere en gang for meget end for lidt. Får du ikke en rådgivning, som tager udgangspunkt i dit niveau, kan du klage over din bank.

Få overblik over bank begreberne

Når du taler med din bankrådgiver og gennemgår dokumenter om realkreditlån, forsikringer og investeringer møder du til masse svære ord og begreber.

For at skabe overblik har Forbrugerrådet Tænk lavet en samling af forskellige begreber, du kan støde på, når du snakker med din bankrådgiver. Læs, hvad de forskellige ord og begreber betyder, så du er klar til samtalen med din bankrådgiver.

Hvad betyder ordene i banken?

  • Et afdragsfrit lån er et lån, hvor du har mulighed for at sætte lånet på pause.

    Afdragsfriheden gør det muligt for dig ikke at betale af på selve lånet i en periode. Du skal stadig betale gebyrer og renter på lånet under den afdragsfrie periode.

    Afdragsfrihed kan du finde ved alle slags lån.

  • Dankort, Visa/Dankort og MasterCard er eksempler på betalingskort. Du kan bruge betalingskort til at hæve penge i hæveautomater eller betale i fysiske butikker og online.

  • Den disponible indkomst er det, du har tilbage af din løn, efter du har betalt skat.

    Den disponible indkomst er anderledes end dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er den indkomst, du har til overs, når du har betalt din skat, renter og faste udgifter.  

  • Indestående er det beløb, som du har stående på en given konto.

    Afhængigt af din bank kan du blive opkrævet negative renter for at have for høje indestående beløb på dine kontoer. Se mere under negativ rente.

  • Løbetiden på et lån er den periode, du bruger på at betale lånet tilbage. Er løbetiden 10 år, har du 10 år til at betale lånet tilbage.

  • Negative renter er et procentvist beløb, som du, din bank eller dit realkreditinstitut betaler for at låne penge ud.

    Negativ renter medfører, at du kan få penge for at låne penge, men også at du skal betale penge for at have et for stort indestående beløb på din konto. Du kan blive berørt af negative renter på 2 måder:

    Du låner penge af din bank eller dit realkreditinstitut

    Normalt skal du betale renter, når du låner penge i din bank eller via dit realkreditinstitut. Låner du penge til negativ rente, betaler din bank eller dit realkreditinstitut i stedet dig renter.

    Et realkreditlån med negativ rente medfører, at du får en lavere ydelse på dit realkreditlån.

    Du har en opsparing hos din bank

    Har din bank indført negative renter, skal du betale negative renter til din bank, hvis du har et højt indestående beløb i banken i forhold til bankens grænse for negative renter.

    Kontakt din bank eller gennemgå deres hjemmeside for at finde ud af, hvor stort et indestående beløb du må have, før du bliver pålagt negative renter.

    Du skal kun betale negative renter for den del af det indestående beløb, der går over bankens fastsatte grænse for negativ rente.

    Sænker banken sin grænse for negative renter, skal de informere dig.

  • Renter er et procentvist beløb, som du, din bank eller dit realkreditinstitut betaler for at låne penge.

    Du får en rentebetaling for at have penge stående i en bank (indlånsrente). Du betaler også penge til banken for at låne penge af dem (udlånsrente).

    Renten kan både være positiv og negativ. Får du negative renter, skal du betale for at have penge stående i banken. Se mere under negativ rente.

  • Rådighedsbeløbet er de penge, du har tilbage, når alle dine faste omkostninger er betalt. Banken bruger dit rådighedsbeløb til at vurdere din evne til at betale af på lån.

    Rådighedsbeløbet er ikke det samme som den disponible indkomst. Disponibel indkomst er den indkomst, du har til overs, efter din skat er betalt.

  • Køber du bolig eller bil, skal du betale tinglysningsafgift til staten.

    Tingslysningsafgiften for skødet på dit hus og for at få din bil i bilbogen er et fast beløb. Du skal også betale en variabel tinglysningsafgift, på lånene du optager, når du køber bolig eller bil.

    Afgiften på bolig beregnes ud fra prisen på din bolig og størrelsen af dit realkreditlån og banklån. Afgiften på biler beregnes ud fra størrelsen af dit lån. Forhør dig med din bank for at få det præcise beløb på tinglysningsafgiften.

    Du skal som udgangspunkt kun betale for tinglysning en gang på bolig og bil. Skifter du realkreditinstitut, skal du dog betale tinglysningsafgift for dit nye realkreditlån. Dette gælder også, hvis du sælger din bil eller køber en ny, da bilbogen skal opdateres.

  • ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) udtrykker den samlede omkostning/pris for et lån udtrykt i procent per år. ÅOP omtales ofte som kiloprisen på lån. Rente, oprettelse og alle andre omkostninger indgår i beregningen af ÅOP.

Forbrugerrådet Tænk mener: Bankdokumenter skal være lettere at forstå


"Bankaftaler og lånedokumenter er skrevet i meget svært sprog. Forbrugerrådet Tænks undersøgelse fra 2015 viste, at 1 ud af 4 har skrevet under på en låneaftale, de ikke forstod.

Bankaftaler skal være til at forstå for almindelige mennesker. Kunderne har ikke en chance for at forhandle med deres bank, hvis de ikke forstår det, de forhandler om."

– Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk