Test: Mange tandpastaer er gode kemivalg Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Test: Mange tandpastaer er gode kemivalg

Tandpastaer er i mange tilfælde gode kemivalg, som får Forbrugerrådet Tænk Kemis bedste bedømmelse. Få hjælp til at vælge en tandpasta uden uønsket kemi.

Christel Søgaard Kirkeby · Foto: Getty Images · 27. august 2020
Tandpasta

Testen af tandpastaer fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at mange tandpastaer på det danske marked er gode valg.

I testen får næsten halvdelen af de testede produkter den bedste kemibedømmelse, A-kolben.

Parfume er tilsyneladende nødvendigt i tandpasta

Parfume indgår ikke i den samlede bedømmelse af tandpastaerne. Ingrediensen ”aroma” dækker over parfumeindhold.

Aroma er tilsyneladende nødvendigt for at lave en brugbar tandpasta, hvor smagen er o.k.

1 tandpasta i testen er uden parfume eller aroma. Den kan du vælge, hvis du vil være fri for parfume. Det er tandpastaen af mærket Proxident.

Uønsket kemi: Det skal du kigge efter i tandpasta

I testen får 8 tandpastaer den dårligste bedømmelse, C-kolben. Tandpastaerne indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende (parabener, BHT eller triclosan).

Hormonforstyrrende stoffer kan eksempelvis påvirke evnen til at få børn eller medvirke til visse kræftformer.

Stoffet triclosan har længe været i søgelyset som et uønsket stof. Det skyldes blandt andet, at det udover at kunne påvirke hormonsystemet også kan ophobes i miljøet og er mistænkt for at skabe resistente bakterier.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du helt undgår triclosan. Tidligere fandtes triclosan i Colgate Total, men det er nu udfaset. Triclosan er til gengæld fundet i tandpastaen fra Pierrot.

Den samlede udsættelse er problematisk – ikke det enkelte produkt

Det er generelt en god ide at begrænse din udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, hvor du kan. På den måde holder du din samlede udsættelse så lav som muligt.

Den enkelte tandpasta vil ikke udgøre nogen sundhedsrisiko, selvom den indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Men din samlede udsættelse for disse stoffer kan risikere at bidrage til hormonforstyrrende effekter. Dette er kendt som cocktaileffekten.

Hvad er cocktaileffekten?

Uønskede stoffer i et enkelt produkt er sjældent farligt i sig selv.

Den er den samlede effekt af kemiske stoffer fra produkter i hverdagen - kosmetik, mad, tøj og elektronik - der udgør en sundhedsrisiko.

Dette kalder vi for cocktaileffekten.

Læs mere her

Fluor i tandpasta er ikke det samme som fluorstoffer

Fluor i tandpasta bliver nogle gange forvekslet med skadelige fluorstoffer, også kaldet perfluorerede stoffer eller PFC’er. Men det er ikke det samme.

Fluorstoffer bruges blandt andet til at gøre visse typer udendørstøj vandafvisende.

Fluor i tandpasta er ikke den samme slags stoffer. Fluor i tandpasta hedder uorganisk fluor og findes i form af såkaldt fluorid.

Fluorid forebygger huller i tænderne ved at styrke tændernes emalje. Fluorid har ikke de samme egenskaber som de perfluorerede stoffer. Små børn skal dog ikke have for meget fluorid, så brug kun en lille mængde tandpasta og lær dem at spytte ud.

Børn og tandpasta: Brug mængde på størrelse med lillefingerneglen

Selvom fluor i tandpasta er godt, så skal børn skal helst ikke spise for meget tandpasta.

For meget fluor kan påvirke dannelsen af de andre tænder og give det, der kaldes fluorose, hvis de udsættes for det i store mængder. For meget fluorid kan også skade hjernens udvikling.

Lær børnene at spytte ud. Du skal kun bruge en mængde tandpasta svarende til barnets lillefingernegl.

Tandlægeforening: Så meget fluor skal der være i din tandpasta

I testen er der kun indkøbt fluortandpastaer. Tandlægeforeningen anbefaler, at tandpastaen indeholder fluor. Den skal mindst have en koncentration på 1.000 milliontedele (ppm):

”En tandpasta skal indeholde mindst 1.000 ppm fluorid, for at man kan få gavn af den forebyggende effekt på huller i tænderne. Vi ser, at rigtig mange patienter, som begynder at bruge fluorid-fri tandpastaer, pludselig får problemer med huller i tænderne, som de ikke havde før. Det vil ikke ske for alle, men for de fleste, og det er dumt at udsætte sig selv for den risiko,” siger Ole Marker, underdirektør i Tandlægeforeningen.

Skal du børste tænder på børn i alderen 0 til 3 år, kan du anvende en lavere koncentration af fluor på 500 ppm. Men dette gælder ikke for ældre børn.

På tandpastaens emballage fremgår fluorindholdet. Det vil typisk være angivet med et tal, som er over 1.000 efterfulgt af måleenheden ppm, som betyder milliontedele, eksempelvis ”1450 ppm F”.