Hvad er cocktaileffekten?

Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer kan du støde på mange steder i din hverdag. På badeværelset i din kosmetik og hudplejeprodukter, i dit indeklima, fra maden i dit køleskab og fra håndsæbe eller rengøringsmidler på din arbejdsplads.

Produkterne er sjældent farlige i sig selv. Men effekten af den samlede udsættelse for kemiske stoffer i forskellige produkter kan udgøre en sundhedsrisiko.

Derfor er det en god ide at tage stilling til uønsket kemi i din hverdag. Uanset om du er hjemme eller på arbejde.

Kender du ingredienserne i din hverdagscocktail?

Du bliver udsat for kemikalier i løbet af dagen fra mange forskellige kilder. Har du styr på, hvad din hverdagscocktail indeholder?

Forbrugerrådet Tænk Kemi og BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (Godt Arbejdsmiljø) står bag en ny kampagne om cocktaileffekten for at give dig mulighed for at minimere din udsættelse for uønsket kemi i dine hverdagsprodukter og på dit arbejde.

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god ide, at du begrænser din daglige udsættelse for uønsket kemi, hvor du kan. Både derhjemme og på arbejdet.

Tjek dine plejeprodukter og rengøringsmidler for uønsket kemi med Kemiluppen.
Vælg gerne produkter med Svanemærket.
Luft ud og støv af i dit hjem.
Er du i tvivl, om der er uønsket kemi på din arbejdsplads? Tal med din leder og involver dine kolleger. Læs mere hos Godt Arbejdsmiljø.

Hent Kemiluppen her

Cocktailen kan indeholde disse stoffer

Kombinationseffekten – også kaldet cocktaileffekten – er et begreb, der dækker over sundhedseffekten af din samlede udsættelse for uønskede kemikalier.

Cocktail- eller kombinationseffekter nævnes typisk ifm. hormonforstyrrende stoffer.
Cocktaileffekten kan også gælde for andre stoffer med miljø- og sundhedseffekter. Det er fx kræftfremkaldende, neurotoksiske eller allergifremkaldende stoffer.

Mange bække små gør en stor å

Kemikalier kan du blive udsat for fra mange forskellige produkter i din hverdag.

Cocktaileffekten kan derfor forklares rammende med ordsproget ’Mange bække små gør en stor å’.

Produkter, der kan indeholde uønskede stoffer, er for eksempel:

Kosmetik og plejeprodukter
Vaske- og rengøringsmidler
Fødevareemballager, mad og drikke
Elektronik
Tøj, møbler og andre tekstiler
Byggematerialer

Kosmetik og tøj er nogle af de produkter, vi er i tæt hudkontakt med. Det er derfor en god ide at undgå uønskede kemikalier, hvor det er muligt.

Produkter, vi har stående i hjemmet, kan frigive uønsket kemi til luft og støv. Indeklimaet er derfor også en væsentlig kilde til uønsket kemi.

Sådan kommer kemiske stoffer ind i kroppen

Kemikalier udsættes du for, når du:

Er i hudkontakt med produkter
Spiser og drikker
Indånder dampe og partikler

Kemiske stoffer optager du gennem huden, tarmen og via. Lungerne.

Cocktailen betyder 0+0+0=7

Hvad sker der, når du bliver udsat for flere uønskede kemikalier samtidig?

Forskning viser, at kemikalierne typisk virker såkaldt additivt. Det betyder, at du i princippet kan lægge effekten af de enkelte stoffer sammen for at finde frem til effekten af cocktailen.

Problemet opstår imidlertid, hvis stofferne er til stede i små mængder. Kombinationsforsøg i dyr peger klart på, at hvis et kemikalie er til stede i små og ”sikre” mængder, vil det i kombination med andre stoffer i ”sikre” mængder alligevel kunne have en markant skadelig effekt.

Forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7.

Alvorlige effekter er for eksempel set i forsøgsdyr, der var udsat for blandinger af hormonforstyrrende stoffer i doser, hvor hvert enkelt stof ikke viste effekter.

Det er derfor også sandsynligt, at det kan medføre en helbredsrisiko for mennesker, hvis man bliver udsat for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer selv i små mængder. Også selvom stofferne hver for sig har været anset som ufarlige.

Miljøstyrelsen: Hormonforstyrrende stoffer kan udgøre en risiko for gravide

Myndighederne vurderer et stof ad gangen

Cocktaileffekten er der sjældent taget højde for, når myndighederne vurderer effekten af kemiske stoffer i produkter. Her vurderer de typisk 1 stof ad gangen.

Myndighederne fastsætter en grænse for, hvornår det enkelte stof anses for sikkert - altså hvornår det ikke har en skadelig effekt på sundheden. Myndighederne tager dog ikke højde for, at du samtidig bliver udsat for en kombination af andre stoffer, der kan have lignende uønskede effekter.

I nogle tilfælde bliver der taget højde for, at du kan blive udsat for det samme stof fra mange kilder.

Den eksisterende måde at vurdere stofferne på risikerer altså at undervurdere risikoen for sundhedseffekter ved blandt andet hormonforstyrrende stoffer.

Det er derfor en god idé at nedbringe din samlede udsættelse for kemiske stoffer, hvor du kan.

Miljøstyrelsen arbejder på, at lovgivningen fremadrettet skal tage højde for cocktaileffekten, når kemikaliers sikkerhed skal vurderes.

EU Kommissionen har som led i Kemikaliestrategien lagt op til, at der skal tages højde for cocktaileffekten. Men det er ikke regler for det endnu.

Testvurderinger bygger på cocktaileffekten

Forbrugerrådet Tænk Kemi tester løbende produkter for uønsket kemi. Når vi vurderer et produkt, bygger den endelige testbedømmelse på hensynet til cocktaileffekten.

Produktet behøver altså ikke at udgøre en risiko i sig selv for at få den laveste kemibedømmelse. Men bidrager det negativt til cocktaileffekten, kan det udløse en bundkarakter.

Deodoranter, bodylotions, vaskemidler, mademballage og lignende får den laveste bedømmelse, hvis de for eksempel indeholder kemiske stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Allergifremkaldende stoffer kan også udløse den laveste bedømmelse.