Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Cocktaileffekten: Derfor skal du kende den

Kemiske stoffer møder du mange steder i din hverdag. Tilsammen kan alle disse kemikalier udgøre en risiko for din sundhed. Dette kaldes for cocktaileffekten.

Stine Müller · Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi
Cocktaileffekten

Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer kan du støde på mange steder i din hverdag. Du kan blandt andet finde dem i kosmetik, plejeprodukter, fødevarer og emballage.

Produkterne er sjældent farlige i sig selv. Men effekten af din samlede udsættelse for kemiske stoffer kan udgøre en sundhedsrisiko.

Kombinationseffekten – også kaldet cocktaileffekten – er et begreb, der dækker over sundhedseffekten af din samlede udsættelse for uønskede kemikalier.

Cocktailen kan indeholde disse stoffer

  • Cocktail- eller kombinationseffekter nævnes typisk ifm. hormonforstyrrende stoffer.
  • Cocktaileffekten kan også gælde for andre stoffer med miljø- og sundhedseffekter. Det er fx kræftfremkaldende, neurotoksiske eller allergifremkaldende stoffer.
Explainervideo om Cocktaileffekten
Få styr på cocktaileffekten i denne video.

Uønsket kemi møder du mange steder

Kemikalier kan du blive udsat for fra mange forskellige produkter i din hverdag. Cocktaileffekten kan derfor forklares rammende med ordsproget ’Mange bække små gør en stor å’.

Produkter, der kan indeholde uønskede stoffer, er for eksempel:

  • Kosmetik og plejeprodukter
  • Fødevareemballager, mad og drikke
  • Elektronik
  • Tøj, møbler og andre tekstiler
  • Byggematerialer

Kosmetik og tøj er nogle af de produkter, vi er i tæt hudkontakt med. Det er derfor en god ide at undgå uønskede kemikalier, hvor det er muligt.

Produkter, vi har stående i hjemmet, kan frigive uønsket kemi til luft og støv. Indeklimaet er derfor også en væsentlig kilde til uønsket kemi.

Sådan kommer kemiske stoffer ind i kroppen

Kemikalier udsættes du for, når du:

  • Er i hudkontakt med produkter
  • Spiser og drikker
  • Indånder dampe og partikler

Kemiske stoffer optager du gennem huden, tarmen og via. lungerne.

Myndighederne vurderer et stof ad gangen

Cocktaileffekten er der sjældent taget højde for, når myndighederne vurderer effekten af kemiske stoffer i produkter. Her vurderer de typisk 1 stof ad gangen.

Myndighederne fastsætter en grænse for, hvornår det enkelte stof anses for sikkert - altså hvornår det ikke har en skadelig effekt på sundheden. Myndighederne tager dog ikke højde for, at du samtidig bliver udsat for en kombination af andre stoffer, der kan have lignende uønskede effekter.

I nogle tilfælde bliver der taget højde for, at du kan blive udsat for det samme stof fra mange kilder.

Den eksisterende måde at vurdere stofferne på risikerer altså at undervurdere risikoen for sundhedseffekter ved blandt andet hormonforstyrrende stoffer. Det er derfor en god idé at nedbringe din samlede udsættelse for kemiske stoffer, hvor du kan.

Testvurderinger bygger på cocktaileffekten

Forbrugerrådet Tænk Kemi tester løbende produkter for uønsket kemi. Når vi vurderer et produkt, bygger den endelige testbedømmelse på hensynet til cocktaileffekten. Produktet behøver altså ikke at udgøre en risiko i sig selv for at få den laveste kemibedømmelse. Men bidrager det negativt til cocktaileffekten, kan det udløse en bundkarakter.

Deodoranter, bodylotions, pizzabakker og lignende får den laveste bedømmelse, hvis de for eksempel indeholder kemiske stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Allergifremkaldende stoffer kan også udløse den laveste bedømmelse.

Cocktailen betyder 0+0+0=7

Hvad sker der, når du bliver udsat for flere uønskede kemikalier samtidig?

Forskning viser, at kemikalierne typisk virker såkaldt additivt. Det betyder, at du i princippet kan lægge effekten af de enkelte stoffer sammen for at finde frem til effekten af cocktailen.

Problemet opstår imidlertid, hvis stofferne er til stede i små mængder. Kombinationsforsøg i dyr peger klart på, at hvis et kemikalie er til stede i små og ”sikre” mængder, vil det i kombination med andre stoffer i ”sikre” mængder alligevel kunne have en markant skadelig effekt.

Forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7.

Alvorlige effekter er for eksempel set i forsøgsdyr, der var udsat for blandinger af hormonforstyrrende stoffer i doser, hvor hvert enkelt stof ikke viste effekter.

Det er derfor også sandsynligt, at det kan medføre en helbredsrisiko for mennesker, hvis man bliver udsat for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer selv i små mængder. Også selvom stofferne hver for sig har været anset som ufarlige.

Vi ved ikke alt - men nok til at handle

Kombinationseffekter ved forskerne langtfra alt om. Selvom de er svære at tage højde for i lovgivningen, mener Forbrugerrådet Tænk, at politikerne bliver nødt til at gøre det.

Kemikalier findes i mange forskellige varianter på markedet, og kombinationerne af dem er nærmest uendeligt mange.

Der mangler stadig megen viden om effekterne af de enkelte kemikalier hver for sig. Der mangler endnu mere viden om mulige kombinationseffekter af de kemikalier, du bliver udsat for i dagligdagen.

Allerede i 2009 blev der afholdt en international ekspert-workshop om kombinationseffekter i Danmark, og her var ekspertenes udmelding klar: Selvom der fortsat er store huller i vores viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer, så har forskere i de seneste år fået så megen viden, at myndigheder både kan og bør tage hensyn til kombinationseffekter i reguleringen af stofferne.