Bisphenoler er udbredte i dåser
Det er svært helt at undgå hormonforstyrrende bisphenoler i sodavandsdåser og konservesdåser. Det viser vores nye test af 18 dåser til mad og drikke.
Bisphenoler kan være i epoxylak på indersiden af sodavandsdåser og dåser til kokosmælk eller hakkede tomater som et beskyttende lag mellem indholdet og metallet.
Den mest kendte af bisphenolerne er Bisphenol A (BPA), der er hormonforstyrrende i mennesker og dyr.
Andre bisphenoler som bisphenol S, F eller B vurderer forskere har samme problematiske effekter.
Vi har testet 18 sodavandsdåser og konservesdåser til mad for en række hormonforstyrrende bisphenoler.
Sådan har vi testet
Testen er et samarbejde med andre europæiske søsterorganisationer, hvor i alt 179 produkter er testet for indhold eller afgivelse af bisphenoler på et laboratorie. De testede produkter er 58 sodavandsdåser og konservesdåser og 121 børneprodukter.
I testen er 18 ud af 58 dåser fra det danske marked undersøgt for indhold af bisphenoler i lakken på indersiden af dåserne.
Vi har ikke testet, om bisphenolerne afgives fra lakken, eller om der er bisphenoler i selve maden eller drikkevaren.
Men hvis der er bisphenoler i lakken på indersiden af en dåse, er der en risiko for, at de uønskede stoffer afgives til maden.
Bisphenoler i alle dåser
Testen viser, at bisphenoler er udbredte i lakken på indersiden af dåser til mad og drikkevarer.
Halvdelen af dåserne i testen har et højere indhold af bisphenol A (BPA) og/eller andre bisphenoler og får den laveste bedømmelse, C.kolben, i vores test. Det er:
- Seks ud af otte sodavandsdåser
- Tre ud af 10 konservesdåser
De andre produkter i testen har et lavere indhold af bisphenoler og får en middel bedømmelse, B-kolben. Ingen af dåserne i testen er helt fri for bisphenoler i lakken.
daaser_embed
Dåserne overholder reglerne
Testen er udført anderledes end de gældende regler, hvor der er en grænse for afgivelse af BPA fra lakken, men ikke for selve indholdet.
Flere producenter oplyser, at deres produkter overholder kravene, hvilket vi også går ud fra, at de gør.
Nogle producenter for dåser med et lavere indhold af bisphenoler oplyser også, at der ikke er tilsigtet brug af BPA i lakken.
I disse dåser kan der være anvendt andre bisphenoler i lakken. Men BPA og andre bisphenoler kan også ende i lakken gennem forurening.
Hvad kan du selv gøre?
Det kan være svært som forbruger at undgå bisphenoler i fx metaldåser, men du kan vælge at købe konserveret mad i pap eller glas eller sodavand på glasflaske.
Det er også vigtigt at huske, at selvom alle dåser i testen indeholder bisphenoler i større eller mindre grad, så er det ikke det enkelte stof i det enkelte produkt, der udgør en sundhedsrisiko for dig.
Det er kombinationen af forskellige uønskede kemikalier fra forskellige steder i din hverdag, som kan være problematisk. Dette kalder vi også for cocktaileffekten.
Du kan justere cocktaileffekten af uønsket kemi ved at vælge produkter, som får A-kolben i vores test.
Det betyder, at produktet er uden uønsket kemi. Vi tester alt fra tandpasta, autostole, mademballage, tæpper, legetøj og maskinopvask.
20.000 gange mindre indtag af bisphenol A
I EU er der fastsat grænseværdier for, hvor meget bisphenol A der må afgives fra fødevarekontaktmaterialer som fx konservesdåser.
Baseret på den seneste viden om bisphenol A er den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i april 2023 kommet med en ny anbefaling om at sænke det tolerable daglige indtag af bisphenol A 20.000 gange.
Det vil sige, at langt mindre mængder bisphenol A end hidtil antaget kan have uønskede effekter på vores sundhed.
Siden har EU-Kommissionen udtrykt ønske om at få forbudt ikke kun bisphenol A, men også andre bisphenoler i fødevareemballage.
Det ventes kommissionen at vedtage i første kvartal næste år. Hvornår forbuddet vil træde i kraft, er endnu uvist.
Miljøstyrelsen oplyser, at de er ved at kortlægge kilder til BPA ud over fødevarer og har bedt DTU om en vurdering af EFSA's nye forslag til det tolerable daglige indtag.
Ser frem til forbud
Testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Stine Müller ser frem til, at EU-Kommissionen hurtigst muligt får vedtaget forbuddet mod brug af bisphenoler i emballage til mad og drikke.
"Vi har tidligere set, at stramninger for brugen af bisphenol A har ført til, at industrien har erstattet med andre bisphenoler, så det er meget positivt, at EU-Kommissionen nu vil forbyde andre bisphenoler i fødevarekontaktmaterialer. Brugen af hele gruppen af problematiske bisphenoler bør begrænses, hvis vi skal minimere vores samlede udsættelse for de uønskede stoffer", siger hun.
Hos Bryggerriforeningen tager kommunikationschef Louis Illum Honoré et kommende forbud mod bisphenoler i fødevareemballage med ro.
"Vi har endnu ikke set Europa-Kommissionens forslag endnu. Men givet at EU ud fra et sikkerhedshensyn vil forbyde bisphenoler i emballager til fødevarer, vil tapperierne gå i dialog med deres leverandører af dåser og sammen med dem udvikle løsninger, som overholder et forbud og samtidig garanterer forbrugerne høj kvalitet og god smag", siger han.
Nonstick-stegepander: Sådan undgår du PFAS
Stegepander og gryder med nonstick kan indeholde PFAS, der ophober sig i kroppen og miljøet. Læs, hvad du skal gøre for at undgå PFAS.
Mug på maden: Hvad gør du?
Mug på mad er skimmelsvampe, som kan producere svampegift, der kan skade vores arveanlæg og være kræftfremkaldende. Se, hvad du skal gøre, hvis der er mug på din mad.
Sølvpapir kan frigive aluminium til maden
Sølvpapir er miljøbelastende og kan i nogle tilfælde overføre aluminium til din mad. Det gælder især syreholdige og saltede fødevarer.