Fluorstoffer i emballage til mad: Alt du skal vide Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Fluorstoffer i emballage til mad: Alt du skal vide

I Danmark er fluorstoffer forbudt i emballage af pap og papir til mad. Men du kan stadig støde på de problematiske stoffer i mademballage i resten af Europa.

Katja Ravn og Stine Müller · 8. juli 2022
Pap og papir emballage til mad

I årevis har fluorstoffer været brugt i emballage og engangsservice af pap og papir.

Fluorstoffer har den smarte egenskab, at de gør overfladen af indpakningspapir til fastfood, muffinforme eller pizzabakker fedt- og vandafvisende.

På den måde bruges stofferne til at gøre emballagen mere holdbar til fede og våde fødevarer.

Fluorstofferne kan også anvendes i trykfarverne, der bruges på emballagerne eller findes som forureninger i genbrugspap- og papir fra gamle ugeblade, kassebonner mm.

Hvorfor er fluorstoffer et problem?

Fluorstoffer er sundhedsskadelige og belaster miljøet, fordi de er svært nedbrydelige og ophobes i både mennesker og miljøet.

Fluorstofferne kan bl.a. være kræftfremkaldende og påvirke vores immunsystem. De er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at øge risikoen for spontan abort.

Alle har fluorstoffer i kroppen

Forskere vurderer, at stort set alle mennesker på jorden indeholder fluorstoffer i kroppen.

En rapport fra Nordisk Ministerråd fra 2019 anslår, at ca. 1.000 borgere dør årligt i Norden pga. den nuværende udsættelse for fluorstoffer, og de samlede udgifter for fluorstoffernes uønskede effekter på vores sundhed løber i Norden op i mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro.

Læs undersøgelsen fra Nordisk Ministerråd.

Danmark har forbudt fluorstoffer i emballage af pap og papir

Flere undersøgelser viser, at fluorstoffer i fødevareemballage kan vandre over i maden og på den måde optages i kroppen.

Den danske regering indførte derfor et nationalt forbud mod al brug af fluorstoffer i mademballage af pap og papir i sommeren 2020.

I mellemtiden måtte producenter stadig gerne sælge ud af emballage med fluorstoffer, som blev produceret før forbuddet trådte i kraft.

Ingen andre lande i Europa har et tilsvarende forbud endnu.

Fluorstoffer er stadig tilladt i pander og gryder

Fluorstoffer er fortsat tilladt at bruge i andre produkter, som du bruger til din mad.

Det er fx gryder, pander, bageforme og grillmåtter med non-stick-belægning, der gør, at maden ikke brænder fast.

Non-stick-belægning indeholder ofte fluorstoffer med vand- og fedtafvisende egenskaber.

Mange års fokus på at udfase fluorstoffer

I Forbrugerrådet Tænk Kemi har vi i årevis kæmpet for at få fluorstoffer bedre reguleret og ud af produkter såsom fødevareemballage i hele EU.

Det skyldes især, at stofferne kan vandre over i maden, som du spiser.

Nedenfor kan du se alle vores kemitest af fluorstoffer i mademballage gennem årene.

Tiltag gennem årene

  • 2015: De danske myndigheder udgav en anbefaling om at stoppe brugen af fluorstoffer i emballage af pap og papir.
  • 2020: Den danske regering indfører et nationalt forbud mod fluorstoffer i emballage af pap og papir til mad. Forbuddet gælder fra 1. juli 2020. Produktet produceret før forbuddet må fortsat sælges.
  • 2022: EU Kommissionen har lanceret en køreplan, der skal udfase hele stofgrupper, hvis bare ét stof i gruppen er skadeligt. Et af de foreslåede stofgrupper på listen er fluorstoffer.

Læs om EU Kommissionens køreplan her.

Derudover er der forbud mod de specifikke fluorstoffer PFOS og PFOA (inkl beslægtede stoffer).

Test af fluorstoffer i mademballage

  • Selvom vi stadig har en begrænset viden om fluorstoffer, er de samlet set uønskede.

    Allerede tilbage i 2015 kom der derfor en anbefaling fra de danske myndigheder om at stoppe brugen af fluorstoffer i emballage af pap og papir.

    På baggrund af den samlede viden om fluorstoffer, anbefalingen og det danske forbud har myndighederne fastsat en indikatorværdi – eller en vejledende grænseværdi – for det totale indhold af organiske fluorstoffer i fødevareemballage.

    Sådan kan vi vurdere det samlede indhold af organiske fluorstoffer – og ikke kun kendte enkeltstoffer, når vi tester et produkt.  

  • Den danske indikatorværdien hjælper med at afgøre, hvorvidt der er brugt fluorstoffer i emballagen.

    Igennem flere år har vi testet fluorstoffer i mademballage af pap og papir og fundet indhold af fluorstoffer langt over indikatorværdien.

    I alle test er der målt indhold af fluorstoffer – enten indhold af specifikke stoffer eller af det samlede indhold af alle organiske fluorstoffer.

    Vi har ikke undersøgt, i hvor høj grad fluorstofferne bliver afgivet fra emballagerne. Flere undersøgelser viser dog, at fluorstofferne kan vandre over i maden, og at fedt og varme kan øge migrationen af fluorstofferne.

  • I alt er 57 produkter fra EU blevet testet for uønskede stoffer – herunder fluorstoffer.

    Samlet set er der indkøbt og testet:

    • Tallerkener og skåle af formstøbte sukkerrør- eller hvedefibre
    • Papirsugerør
    • Tallerkener og skåle af palmeblade

    15 af produkterne er købt i Danmark - heraf 5 produkter fra hver kategori.

    I de 15 produkter fra det danske marked indeholdt:

    • 3 produkter enten pesticider eller fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug.
    • 7 produkter indeholdt fluorstoffer langt over den værdi, der indikerer tilsigtet brug.

    Fordelt på de enkelte stoffer fandt vi: 

    • Fluorstoffer over den danske indikator værdi i 5 ud af 5 testede sukkerrørstallerkner. Kun et ud af 5 sugerør indeholdt fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug.

    Se hele testen her.

  • I 2021 blev McDonalds danske pommes frites emballage testet for indhold af fluorstoffer i en ny europæisk undersøgelse af fluorstoffer i emballage.

    Modsat vores test af fødevareemballage fra 2017, hvor en pommes frites pose fra McDonalds i Danmark indeholdt fluorstoffer, var den selv samme type pose denne gang uden fluorstoffer.

    Men det så anderledes ud i en række andre europæiske lande, hvor vi fandt fluorstoffer i McDonald's emballage. Fastfoodkæden lover først udfasning af fluorstoffer i alle lande i 2025.

    Køber du for eksempel den samme pose til pomfritter i Tjekkiet eller England, kan posen altså fortsat være tilsat fluorstoffer for at gøre papiret mere fedt- og fugtafvisende.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi testede indholdet af fluorstoffer i pap eller papir omkring 21 kager.

    De testede kager er blandt andet muffins, mazarinkager, roulader, snegle mm.

    Emballagerne blev testet ved at måle indholdet af totalt organisk fluor efter afbrænding af emballagen. Afbrændingen gør, at al organisk fluor omdannes til hydrogen fluorid, der derefter kan måles. Det er den metode, som den vejledende danske grænseværdi baserer sig på.

    Høje niveauer af totalt organisk fluor sandsynliggør, at der er anvendt fluorstoffer i emballagen.

    Resultatet fra testen

    I 3 ud af de 21 kager var fluorstoffer blevet anvendt til behandling af emballagen. Her var koncentrationen af organiske fluorstoffer mellem 98 og 1350 mikrogram per kvardratdecimeter. Den vejledende grænseværdi er på 0,35 mikrogram totalt organisk fluor per kvadratdecimeter pap eller papir.

    I de resterende 18 emballager var indholdet af totalt organisk fluor på linje med eller noget over den nuværende vejledende grænseværdi.

    Resultatet for de 18 kager var på mellem 0,7 og 13,1 mikrogram per kvardratdecimeter. Disse niveauer tyder ikke på bevidst brug af fluorstoffer til behandling af emballagen. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være andre anvendelser eller forureninger med fluorstoffer i emballagen, der kan minimeres.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet emballager til fastfood og takeaway for indhold af fluorstoffer. Testen er udført i samarbejde med forbrugerorganisationer i Italien, Spanien, Portugal og Belgien.

    Det testede fastfood var blandt andet pomfritter, burgere, sandwicher og pizzaer.

    I alt er 65 forskellige emballager af pap og papir blevet testet - heraf var 13 indkøbt i Danmark.

    Sådan blev emballagerne testet for indhold af fluorstoffer:

    • Indhold af totalt organisk fluor blev bestemt efter afbrænding af emballagen. Afbrændingen gør, at al organisk fluor omdannes til hydrogen fluorid, der derefter kan måles. Det er den metode, som den vejledende danske grænseværdi baserer sig på.
    • Overfladen af emballagen blev screenet for indhold af fluor.
    • Flygtige organiske fluorforbindelser blev opsamlet efter opvarmning af emballagen til 120 grader og derefter målt.

    I nogle prøver sandsynliggjorde resultatet af de 3 test, at der var anvendt fluorstoffer i emballagen.

    I de prøver analyserede vi også indholdet af specifikke fluorstoffer i emballagen, for eksempel PFOA, PFOS, PFHxA og FTOH.

    Resultatet fra testen

    I 31 ud af de i alt 65 fastfoodemballager var der tegn på, at fluorstoffer var anvendt i emballagen.

    I 19 af disse prøver var indholdet langt over den vejledende danske grænseværdi. De yderligere test for fluorstoffer var også positive. Prøverne indeholdt også specifikke fluorstoffer, for eksempel højere niveauer af såkaldte fluorteleomer alkoholer (FTOH).

    I de resterende 12 positive prøver var indholdet af fluorstoffer lavere. Dog var niveauerne fortsat betydeligt over den vejledende danske grænseværdi.

    Resultaterne fordelte sig nogenlunde ens landene imellem.

    De specifikke fluorstoffer vi hyppigst fandt i de 31 emballager var:

    • PFBA
    • PFHxA
    • PFOA
    • PFOS
    • iso-PFOS
    • 4HPFOS samt
    • 6:2 FTOH

    Med undtagelse af indholdet af 6:2 FTOH var koncentrationen af de specifikke fluorstoffer samlet set mellem 3,6 og 32,3 nanogram per kvadratdecimeter.

    Koncentrationen af FTOH varierede fra 59 til 20.226 nanogram per gram emballage.

    Der anvendes mange forskellige fluorstoffer i emballage.

    Vi ved ikke præcis, hvilke der er anvendt i de undersøgte emballager. De fluorstoffer vi kigger efter, er ikke nødvendigvis de stoffer, som emballagen oprindeligt er blevet behandlet med. Det kan derimod være stoffer, som mange fluorstoffer typisk nedbrydes til.

    Resultater for udvalgte fastfood-kæder

    For nogle kæder - fx McDonald's og Burger King - testede vi samlet set flere prøver.

    På europæisk plan fandt vi fluorstoffer i 3 ud af 6 testede emballager fra Burger King. Men Burger Kings cheeseburger købt i Danmark indeholdt ikke fluorstoffer.

    De 3 positive Burger King-prøver var alle emballage til pomfritter. De 3 emballager, der tilsyneladende ikke var fluorbehandlet, var til gengæld alle burgerindpakninger.

    Hos McDonald's var emballagen med det højeste fluorindhold pommes frites-posen, som var købt i Danmark. De fleste andre McDonald's-emballager var uden fluorstoffer.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 16 fødevareemballager af pap og papir fra forskellige typer madvarer til test på et kemisk laboratorie.

    Fælles for alle de testede produkter var, at pappet og papiret var i direkte kontakt med maden. De testede emballager var til fx mel, havregryn, frossen fisk og kager.

    Emballagerne blev undersøgt for indhold af:

    • Totalt organisk fluor
    • Bisphenol A og andre bisphenoler
    • Ftalater
    • Mineralske olier

    Analysen af både totalt organisk fluor samt mineralske olier omfattede en hel gruppe af stoffer. Vi ved ikke præcis, hvilke enkeltstoffer der er tale om.

    Totalt organisk fluor er målt efter afbrænding af emballagen. Ved afbrænding omdannes al organisk fluor til hydrogen fluorid, der derefter kan måles.

    Det er den metode, som den vejledende danske grænseværdi baserer sig på. Høje niveauer af totalt organisk fluor sandsynliggør, at der er anvendt fluorstoffer i emballagen.

    Resultatet fra testen

    Vi fandt fluorstoffer og mineralske olier i flere produkter og i højere koncentrationer.

    Ingen af de testede produkter indeholdt bisphenol A. og vi fandt kun ftalater i et begrænset omfang.

    Fluorstoffer

    Papiret og pappet fra 4 færdigbagte kager indeholdt alle store mængder organiske fluorstoffer.

    Vi fandt mellem 250 og 1450 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i de 4 prøver.

    I 2016 var brug af fluorstoffer ikke forbudt i fødevareemballage. Men der var i 2015 indført en vejledende grænseværdi på 0,35 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i Danmark for at begrænse brugen af fluorstoffer til behandling af fødevareemballage.

    De øvrige papiremballager, som for eksempel en mel-, havregryn- og knækbrødsspose, mellemlægspapiret i en skiveskårede ost, lagkagebunde og en færdiglavede pizzadej indeholdt mængder fra 0,26 til 0,93 mikrogram fluor per kvadratdecimeter.

    Her er der altså tale om indhold, der er under eller tæt på den vejledende grænseværdi.

    5 papemballager til grødris, rosiner, frossen fisk, lasagneplader og tarteletter indeholdt mere fluor end papirsposerne og mellemlægspapiret. Vi fandt et indhold fra 1,8 til 27 mikrogram fluor per kvadratdecimeter i papemballagerne.

    Mineralske olier

    Mineralske olier – eller de såkaldte MOSH og MOAH - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende, mens andre kan ophobe sig i kroppens organer.

    Grænser for mineralske olier i pap- og papir, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, findes ikke i EU.

    7 af emballagerne havde et højere indhold af mineralske olier.

    Særlig 3 af disse, en papæske til lasagneplader, en knækbrødspose og en papbund til en hindbærroulade, havde et væsentligt højere indhold af de mineralske olier. I 2 af de 3 produkter var der også tilstedeværelse af MOAH.

    Ftalater

    De fleste af de testede produkter var fri for ftalater eller andre blødgørere.

    Ftalaterne DEHP, DiBP og DEP blev dog fundet i små mængder i et par produkter - en del under de eksisterende grænseværdier for de pågældende stoffer i plast. Regler for ftalater i emballage af pap og papir findes ikke.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi sendte 3 pizzabakker til test på et kemisk laboratorie.

    Pizzabakkerne blev undersøgt for indhold af:

    • Totalt organisk fluor
    • Bisphenol A
    • Ftalater
    • Nonylphenol
    • Mineralske olier

    Analysen af både totalt organisk fluor samt mineralske olier omfattede en hel gruppe af stoffer. Vi ved ikke præcis, hvilke enkeltstoffer der er tale om.

    Totalt organisk fluor er målt efter afbrænding af emballagen. Ved afbrænding omdannes al organisk fluor til såkaldt hydrogen fluorid, der derefter kan måles.

    Det er den metode, som den vejledende danske grænseværdi baserer sig på. Høje niveauer af totalt organisk fluor sandsynliggør, at der er anvendt fluorstoffer i emballagen.

    Resultatet fra testen

    De 3 pizzabakker indeholdt alle organiske fluorstoffer, mineralske olier, udvalgte ftalater (DEHP, DBP og DiBP), bisphenol A og nonylphenol.

    Resultaterne for de 3 pizzabakker var meget ens, og det er derfor sandsynligt, at resultatet ikke ville have været væsentlig anderledes, hvis vi havde undersøgt andre pizzabakker.

    I 2015 var brug af fluorstoffer ikke forbudt i fødevareemballage.

    Fluorstoffer

    Indholdet af totalt organisk fluor var mellem 25 og 50 gange højere end den på det tidspunkt vejledende grænseværdi for organisk fluor i pap og papir, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer.

    Ud fra analyserne var det ikke muligt at afgøre, hvor fluorstofferne i pizzabakkerne kom fra.

    Resultaterne tydede dog ikke på, at pizzabakkerne var overfladebehandlet med de fedt- og vandafvisende fluorstoffer. Stofferne kan i stedet stamme fra genbrugspappet eller måske fra fluorbehandling af fibrene under overfladen.

    Mineralske olier, ftalater og bisphenol A

    Mineralske olier - de såkaldte MOSH og MOAH - er en gruppe af stoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende. De er typiske forureninger i genbrugspap og papir, fordi de blandt andet findes i det print, der bruges til aviser, som genbrugspappet blandt andet laves af. Der er ingen grænseværdier for indhold af mineralske olier i fødevarer eller fødevareemballager i EU.

    Hvorfor ftalater samt bisphenol A stofferne er i pizzabakker, ved vi ikke med sikkerhed, men bisphenol A findes blandt andet i kassebonner, og ftalater i for eksempel print og lim, og på den måde kan de ende i genbrugspappet.

    Der er ingen særlige regler for bisphenol A og ftalater i emballage af pap og papir, men stofferne er begrænset i mademballage af plast. Sammenlignes indholdet af stofferne i pizzabakkerne med det, der gælder for emballage af plast, er fundene i pizzabakkerne lavere.

  • Forbrugerrådet Tænk Kemi har i 2015 testet 10 forskellige mærker af mikrobølgepopcorn for indhold af fluorstoffer.

    Produkterne blev indkøbt i danske detailbutikker i 2015 og sendt på laboratorie for analyse for indhold af en lang række specifikke fluorstoffer.

    Resultatet fra testen

    Testen viste, at alle 10 produkter indeholdt fluorstoffer.

    I 2015 var brug af fluorstoffer ikke forbudt i fødevareemballage endnu.

    Af specifikke fluorstoffer fandt vi bl.a.:

    • Fluorteleomeralkoholen 6:2 FTOH
    • Fluorteleomeralkohol 8:2 FTOH
    • PFHxA
    • PFOA
    • PFOS
    • Enkelte andre fluorstoffer

    Samtidig med testen stoppede COOP salg af mikropopcorn, da der ikke fandtes alternativer uden fluorstoffer.

    Cirka et halvt år efter testen meddelte COOP og REMA 1000, at de nu havde mikroovnspopcorn uden indhold af fluorstoffer på hylderne.