Gå til hovedindhold

Disse mobiltelefoner er Bedst i test

En ny model scorer højt i vores test af smartphones. Men er det pengene værd at købe en ny mobiltelefon?

Julie Trolle Boding · Foto: Getty Images · 30. april 2026
mobiltelefoner og smartphone bedst i test

Mobiltelefoner og smartphones udvikler sig hele tiden, og der kommer nye telefoner på markedet løbende. 

Men er det pengene værd at købe de nyeste mobiltelefoner? Vi har netop opdateret vores test af smartphones og mobiltelefoner – og det kan måske give dig svaret. 

Hovedkonklusioner fra testen af mobiltelefoner

  • Flere nye modeller – fra forskellige mærker – placerer sig godt i den nyeste opdatering af testen i foråret 2026, og en ny model bliver Bedst i test.
  • De nye smartphones bliver altså bedre fra år til år – men fremskridtene er så små, at det ikke kan betale sig at udskifte til en ny model, hvis din nuværende mobiltelefon fungerer. 
  • Der er muligheder, hvis du gerne vil vælge en mobiltelefon med et alternativt styresystem eller med en lavere klimabelastning – men mulighederne er få. 
Se og sammenlign alle smartphones

De store, dyre mobiltelefoner klarer sig bedst 

Overordnet set er det de dyre mobiltelefoner, som er de enkelte mærkers flagskibsmodeller, der klarer sig bedst i vores test. 

”Det er de telefoner, som har de bedste kameraer, de bedste skærme, det nyeste inden for chip, styresystemer m.m. Det betyder dog ikke, at der ikke findes rigtig gode mobiler, som er billigere”, siger Thomas Sterner Pedersen, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk. 

Sidste års model er ofte lige så god som dette års model 

I vores nyeste opdatering af testen er der en del nye modeller, som får gode bedømmelser og lægger sig i toppen af feltet. 

Men de nyeste mobiltelefoner er sjældent markant meget bedre end sidste års model. Udviklingen inden for mobiltelefoner ligger i de små detaljer, hvor optimering på kamera eller processor er meget små. 

”Det betyder, at sidste års model, som ofte er billigere, kan være en bedre investering. Det betyder også, at hvis din mobiltelefon fungerer, og der stadig er tilgængelige opdateringer til din model, så kan det ikke betale sig at udskifte til en ny model”, siger Thomas Sterner Pedersen. 

Sikkerhedsopdateringer halter stadig bagefter på mange telefoner

Der blev indført nye regler for mobiltelefoner i EU 1. juni 2025, som betyder, at producenten er forpligtet til at systemopdatere mobiltelefoner i fem år, efter modellen er forsvundet fra markedet. 

Men der findes stadig mange mobiltelefoner, som ikke er underlagt loven, fordi de kom på markedet, før loven trådte i kraft. Det betyder, at du stadig kan købe telefoner, som ikke får særlig mange opdateringer og derfor hurtigt ikke fungerer optimalt. 

Det er specielt de billige modeller, hvor producenten ikke opdaterer systemerne. Husk at holde øje med, hvornår din telefon ikke længere får opdateringer, og vælg en telefon, som er underlagt den nye ordning. 

Samsung, Google og Fairphone lover 7 års opdateringer på deres telefoner – Samsung dog kun på Galaxy S og Z-modeller. 

Mobiltelefoner med alternative styresystemer

Der er muligheder, hvis du gerne vil vælge en mobiltelefon med et alternativt styresystem end Android og iOS eller med en lavere klimabelastning – men mulighederne er få. 

”Det er svært at argumentere for, at man skal skifte til en smartphone med et andet styresystem, fordi du ikke kan benytte MitID, Sundhedskortet og andre dansk udviklede apps. Der kan lade sig gøre med alternativer, fx en kodeviser til MitID, men du bliver meget begrænset,” forklarer Thomas Sterner Pedersen. 

Sådan tester vi mobiltelefonerne

Alle mobiltelefoner og smartphones bliver testet på samme måde i et uvildigt laboratorium. På den måde kan du sammenligne alle mobiltelefoner, vi har testet. Forbrugerrådet Tænk tester nye mobiltelefoner, så snart de kommer i handlen. Producenterne kan ikke påvirke testen.

I vores mobiltelefon-test ser vi på kamera, skærm, batterilevetid, hastighed, holdbarhed, brugervenlighed og meget mere. Mobiltelefonerne, som bliver Bedst i test, er telefoner, der klarer sig bedst på alle parametre.  

Bedst i test-telefonerne er ofte de dyre flagskibsmodeller fra Samsung, Apple og andre mobilproducenter.

Disse mobiltelefoner har vi testet

Vi tester løbende mobiltelefoner, og vi tester, så vi dækker så mange modeller som muligt. Vi har testet 145 mobiler fra følgende mærker:  

Apple, Fairphone, Google, Honor, Motorola, Nothing, OnePlus, Oppo, Samsung, Sony, TCL, Volla Phone og Xiaomi.

Hvilken smartphone er bedst til dig, som …?

  • Hvis du ikke længere har en mobiltelefon, som fungerer og kan opdateres, og hvis økonomi ikke spiller nogen rolle, kan du gå efter vores testvinder – se den herunder. 

  • Vi anbefaler en model fra Fairphone, som belaster klima og miljø mindre under produktion, og som er let at reparere selv. Den klarer sig fornuftigt i testen, men koster mere sammenlignet med telefoner på samme niveau – se den herunder. 

  • Der er ingen grund til at vælge de dyre flagskibsmodeller, hvor der er investeret i at udvikle kameraet, skærmen m.m. Tjek vores artikel om billige (og gode) mobiler. 

  • Der har været stor udvikling i smartphone-kameraet de seneste år, og hvis du tager mange billeder, kan du I vores test af smartphones både sortere og filtrere modellerne ud fra billedkvaliteten på bagsidekameraet. Du kan også læse vores artikel om de bedste kamera-smartphones.

  • Der er hjælp at hente i vores artikler, hvis du allerede på forhånd ved, at du foretrækker en Samsung eller en iPhone – eller du kan filtrere ud fra mærker i vores test

  • Hvis det er vigtigt for dig at undgå iOS eller Android, er der desværre ikke så mange muligheder. Både Volla Phone og Fairphone laver modeller med /e/OS, men du skal være opmærksom på, at brugen af danskudviklede apps som MitID og Sundhedskortet bliver begrænset. 

  • En foldbar mobil giver mulighed for en stor skærm, uden at smartphonen fylder så meget i lommen. I vores opdaterede test er der 10 foldbare modeller, hvor de fleste af dem får en god bedømmelse. Vi peger på en af modellerne som en godt valg, som du kan se herunder, eller du kan filtrere vores test, så du kun ser de foldbare smartphones.

Disse mobiltelefoner er de bedste netop nu 

Markedet af mobiltelefoner og smartphones bliver domineret af to mærker, når vi ser på hvilke telefoner, som klarer sig godt i test. 

Med den seneste opdatering af testen i foråret 2026 er resultatet, at:

  • To modeller bliver Bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk
  • En model får bedømmelsen ”Anbefaler” fra Forbrugerrådet Tænk
  • Fem yderligere modeller er ”Gode valg” ifølge Forbrugerrådet Tænk

Vil du læse hele artiklen om mobiltelefoner?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?