Disse to rugbrød smager rigtig godt
Vi har prøvesmagt 10 rugbrød, og hvor to vækker begejstring, er der flere, som testsmagerne ikke bryder sig om.
Rugbrød er som udgangspunkt et simpelt brød, der består af rugmel, surdej, salt og vand. Rugbrøddet kan varieres på mange måder ved at tilsætte forskellige kerner og frø, og smagen, udseendet og strukturen kan også ændres med forskellige meltyper, malt og sirup.
Blindsmagning af udvalgte rugbrød
Vi har i testet 71 rugbrød. I vores rugbrød test har vi vurderet rugbrødenes ernæringssammensætningved at se på deres deklaration. Testen viser altså hvilke rugbrød der er "sundest" med udgangspunkt i Nøglehulsmærket, men ikke hvor godt de smager.
Vi har derfor udvalgt ti af rugbrødene til at blive prøvesmagt. Rugbrødene er blindsmagt og vurderet af Anna Skarum og Thomas Rønsch Toftdahl, der begge er kokke og faglærere på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.
Disse rugbrød har vi prøvesmagt
I vores blindsmagning har vi både valgt rugbrød som klarer sig godt i vores deklarationstest, og som klarer sig mindre godt. Vi har smagstestet rugbrød med en høj kilopris og en lav - så smagstesten dækker bredt.
- Coop Schwarzbrot
- Irmas Hverdag Hedebagerens rugbrød
- Kohberg Herkules tykke skiver
- Møllesten Softkerne rugbrød
- Rema 1000 Fuldkornsrugbrød
- Rema 1000 Multikernebrød
- Salling Mørkt rugbrød
- Schulstad Levebrød Økologisk multikerne rugbrød
- Schulstad Signaturbrød Gilleleje Havn
- Økolivet Solsikkerugbrød
‘Usunde’ rugbrød smager bedst
Konklusionen fra smagningen af rugbrødet er, at de to rugbrød som smagseksperterne vurderede som dem med bedst smag, samtidig er to af de rugbrød, som i deklarationstesten får kritik for at have højt indhold af henholdsvis salt og fedt.
Lige modsat er de rugbrød, der klarer sig allerbedst i deklarationstesten og dermed har den bedste ernæringssammensætning nogen af de rugbrød, som ikke imponerer eksperterne på smagen.
Sådan klarede rugbrødene smagstesten
Herunder kan du ser hvordan smagseksperterne vurderer rugbrødene
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Her er de sundeste rugbrød
Se hvilket rugbrød du skal vælge, hvis du vil have et rugbrød, som lever op til anbefalingerne til Nøglehulsmærket, er groft og har et lavt indhold af fx salt, fedt og sukker.
Knækbrød: Her er de 5 sundeste
Sundt knækbrød har et højt indhold af kostfibre og fuldkorn samt lavt indhold af sukker, fedt og salt. Forbrugerrådet Tænk peger her på de sundeste.
Disse smørbare produkter smager bedst
Det minder om smør, og noget af det smager også som. Vi har testet smørbare produkter, hvoraf de fleste er blandingsprodukter, et enkelt er lavet af ren smør, og så er der to veganske smørbare imellem. Se, hvilke der klarer sig bedst i testen.