Test: Opvasketabs og opvaskepulver
Hvilket middel til maskinopvask er Bedst i test? Vi har testet opvasketabs og opvaskepulver. Se og sammenlign testresultaterne her.
Testet d. 24. marts 2026
Om testen af
Opvasketabs
Vi har testet et bredt udvalg af opvasketabs og løst opvaskepulver til opvaskemaskinen, herunder både classic tabs og all-in-one-tabs, der kan bruges uden salt og afspændingsmiddel.
I denne test har vi også fravalgt at teste gel. Vores seneste test viste, at opvaskegel ikke var blandt de bedste midler, og alle fire testede geler fik en middel bedømmelse med en score mellem 45-49 procent.
Vi har også spurgt producenterne, om deres produkter bliver på markedet. Er dit middel ikke med i testen, kan det skyldes, at det er på vej til at blive ændret eller udgå.
Vi har valgt ikke at teste funktionen af maskinopvaskemidler med uønsket kemi, det vil sige midler, som får en C-kolbe i Kemiluppen. Det har vi gjort for at undgå midler, der indeholder stoffer, som fx er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.
Få indsigt i uønskede stoffer i opvasketabs her
Maskinopvaskemidlerne er testet for, hvor effektivitet de fjerner forskellige pletter, og om de efterlader synlige pletter og slør på glas.
Classic-tabletter og pulver er testet ved at tilsætte maskinsalt og afspændingsmiddel til opvaskemaskinen, mens all-in-one-tabs er testet uden, da de ikke kræver brug af salt og afspænding.
Disse mærker har vi testet: 365 Minirisk, at home Clean, Coop, Fairy, Grøn Balance, Hello Sensitive, Miele, Neophos, Rema 1000, Salling, Shine, Sonett, W5 og Änglamark.
Mød holdet bag vores test af opvasketabs og pulver
Thora og Christel står bag vores test af opvasketabs og pulver til opvaskemaskinen.
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.
Thora Uldall-Hansen
Christel Søgaard Kirkeby
Sådan har vi testet opvasketabs og opvaskepulver
-
Laboratoriet har testet, om midlerne fjerner snavs fra:
- Kopper med indtørrede te-rande
- Glas med fastbrændt mælk
- Tallerkner med indtørret havregrød
- Stålplader med indtørret æggeblomme
For at testen svarer til en almindelig beskidt opvask, er der tilsat en grundpakke af ekstra snavs med:
- Fedt
- Ketchup
- Sennep
- Margarine
- Kornstivelse
- Andet snavs
Opvaskemaskinen vaskede ved 45°C i middelhårdt vand (15°dH).
Eksempel på beskidte kopper, glas og plader ved testen af opvasketabs og pulver til opvaskemaskinen.
-
Laboratoriet har testet, om de forskellige midler til maskinopvaske kan vaske vand- og vinglas blanke og fri for indtørrede kalkpletter og hvid film.
Vand- og vinglas er vasket fem gange i træk, hvor maskinen hver gang blev fyldt med en portion:
- Ketchup
- Sennep
- Margarine
- Æg
- Mælk
- Kartoffelstivelse
- Andet snavs
Opvaskemaskinen vaskede ved 55°C i middelhårdt vand (15°dH).
Efter vask blev klarheden af glassene bedømt visuelt i en lyskasse med sorte vægge, og det blev vurderet, om der var synlige pletter, og om glassene var sløret.
-
- Vaskeeffektivitet: 45 %
- Kalkaflejring: 35 %
- Uønsket kemi: 10 %
- Emballage og mærkning: 10 %
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Sådan doserer du rigtigt i din opvaskemaskine
Opvasken bliver pænest ved at dosere salt, afspændingsmiddel og opvaskemiddel korrekt. Men hvor meget skal du bruge? Og er det overhovedet nødvendigt med salt og afspændingsmiddel?
Opvasketabs: Skal du vælge all-in-one eller de klassiske?
Hvad er forskellen på all-in-one og klassiske opvasketabletter, og hvilke opvasketabs skal du vælge, hvis opvasken skal være ren og skinnende?
Tabs eller pulver: Find de bedste midler til maskinopvask
Hvilket middel er bedst til at fjerne snavs, når du sætter opvaskemaskinen i gang? Og hvad skal du vælge, hvis du gerne vil undgå både kalk på glassene eller tilsat parfume? Få svarene her.
Dine opvasketabs kan indeholde mere end du tror – se indholdet her
Mistænkt kræftfremkaldende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer kan være i opvasketabs til opvaskemaskinen.
Så meget vand bruger du på opvasken
Hvad bruger egentlig mest vand: Opvaskemaskinen, opvask i en balje eller opvask under rindende vand? Vi har smøget ærmerne op og undersøgt det for dig.
Sådan undgår du glaspest og flyverust
Stribede eller tågede glas og flyverust på bestikket er ikke det pæneste. Læs her, hvordan du undgår glaspest og rust, når du vasker i opvaskemaskinen.