| Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem
TEST

Test: Opvasketabs, -pulver og -gel

Hvilken maskinopvask er Bedst i Test? Vi har testet opvasketabs, -pulver og –gel for hvor gode de er til at vaske skinnende ren. Se testresultaterne her.

Testet d. 13. april 2023

Skal du bruge tabs, løs pulver eller opvaskegel til din opvaskemaskine? Vi har testet et bredt udvalg af maskinopvask, herunder også classic-tabs og all-in-one tabs.

I testen har vi generelt udvalgt maskinopvask med god kemi, dvs. midler som får A- eller B-kolbe i kemiluppen. Populære mærker er dog også taget med selvom de indeholder uønsket kemi.

Maskinopvaskemidlerne er testet for effektivitet, og om de efterlader kalk på glas. Classic-tabletterne, pulver og gel er testet ved at tilsætte maskinsalt og afspændingsmiddel til opvaskemaskinen, mens all-in-one-tabs er testet uden, da de indeholder salt og afspænding.

Efter vask er renheden af servicen bedømt visuelt.

Disse mærker har vi testet

Coop, First Price, Grøn Balance, Hello Sensitive, Neophos, Rema1000, Salling, Salling Fri, Sonett, Vel, W5 og Änglamark

Mød holdet bag vores test af maskinopvask

Christel og Mariane står bag vores test af vasketabs, opvaskepulver og opvaskegel til opvaskemaskinen. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT

Christel K

Christel Søgaard Kirkeby

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse

Sådan har vi testet opvasketabs og - gel

  • Opvasketabsene er blevet testet for, om de vasker rent, ved at fylde en opvaskemaskine med snavset service:

    • Kopper med indtørrede te-rande
    • Glas med fastbrændt mælk
    • Porcelænstallerkener med indtørret havregrød og
    • Stålplader med indtørret æggeblomme.

    Ballastsnavs blev fyldt i opvaskemaskinen, så den også er belastet med:

    • Fedt
    • Ketchup
    • Sennep
    • Margarine
    • Kornstivelse
    • andet snavs

    Opvaskemaskinen vaskede ved 45°C i "temmelig hårdt vand" (15°dH).

    beskidt service, som bliver brugt til test af opvasketab
  • Opvasketabletterne er blevet udfordret på, om de kan vaske vand- og vinglas blanke og fri for indtørrede kalkpletter og hvid film.

    Vand- og vinglassene er vasket 5 gange i træk, hvor maskinen hver gang blev fyldt med en portion ballastsnavs, som den også er belastet med:

    • Ketchup
    • Sennep
    • Margarine
    • Æg
    • Mælk
    • Kartoffelstivelse
    • Andet snavs

    Opvaskemaskinen vaskede ved 55°C i "temmelig hårdt vand" (15°dH).

    Efter vask blev klarheden af glassene bedømt visuelt i en lyskasse med sorte vægge.

    Vi har testet kalkaflejringer på glas efter vask med opvasketabs