Gå til hovedindhold

Autostole til børn over 4 år: Her er de bedste

En selepude uden ryglæn giver ikke god nok beskyttelse til de store børn over fire år, der skal mere til. Se hvilke autostole, som bliver Bedst i Test til børn i alderen 4-11 år.

Trine Brøndsted og Gitte Sørensen · Foto: Getty Images · 26. maj 2026
Et barn sidder i en autostol

Autostolen skal passe til dit barns højde og vægt - ellers er barnet ikke godt nok beskyttet i tilfælde af ulykker i bilen. Mange børn vokser ud af autostolen, når de er omkring 4 år, så det er tid til at skifte den ud.

Store børn skal altid sidde i en autostol eller på en selepude med ryglæn. Vælger du i stedet en selepude uden ryglæn, er barnet ikke beskyttet ved sidekollision.

autostol test

Hovedkonklusioner af testen af autostole

  • Ikke alle autostole beskytter lige godt ved frontal- og sidekollision
  • De testede autostole lever alle op de officielle standarder og sikkerhedskrav
  • Der er forskel på størrelserne af autostole, så tag barn og bil med, når du køber ny autostol
Se hele testen af autostole

Vi stiller større krav til autostolene i vores test

Autostole er underlagt særlige standarder og sikkerhedskrav (ECE R129), som betyder at alle autostole skal sikkerhedsgodkendes på et akkrediteret laboratorium for at komme på markedet. 

Vi tester efter de samme standarder, men har skærpet kravene yderligere:

  • Vi tester sidekollision ved højere fart – for at simulere et mere realistisk sammenstød/uheld
  • Vi tester om autostolen er nem at montere, så du ikke risikerer at fejlindstalere den så den ikke giver den rette beskyttelse
  • Vi tester om det er nemt at spænde dit barn fast, så der ikke kan begås fejl og barnet ikke er fastspændt korrekt
  • Vi tester for uønskede kemikalier, så børnene fx ikke sutter på stof, der indeholder fx hormonforstyrrende stoffer

Disse autostole-mærker har vi testet

Vi har skiftet testprogram i 2025, det betyder at de autostole vi tidligere har testet, findes under ”Tidligere testede” på vores testforside. Testresultaterne mellem de to testprogrammer er ikke sammenlignelige, men uanset om autostolen er testet efter det enen eller det andet testprogram, så er en autostol, der får en god bedømmelse stadig god. 

Vi har testet autostole fra mærkerne

Axkid, Besafe, Britax Römer, Bugaboo, Chicco, Cybex, Graco, Joie, Kinderkraft, Lionelo, Maxi-Cosi, Nuna, Recaro, Reecle og Thule

Under tidligere testede autostole finder du også mærkerne

Avionaut, Cosatto, Doona, Peg Perego, Silver Cross, Stokke og Uppababy

Vi tester løbende nye autostole og opdaterer vores test.

Pas på brugte autostole

Det giver god mening at genbruge autostolen til mindre søskende. Det er dog vigtigt at stolen ikke er slidt, eller har været med i en ulykke. Arver du en autostol eller køber en brugt, er det vigtigt at du har tillid til sælgeren og at den ikke har været involveret i en ulykke.  

Denne autostol er Bedst i Test

Her finder du en autostol til børn mellem 4 og 11 år, som bliver Bedst i Test. Der er dog flere autostole i denne alderskategori, som klarer sig godt, så se også i testen, hvis din bil fx ikke er stor nok til den autostol, der bliver Bedst i Test.

Prøv autostolen i din bil med dit barn, før du køber autostole, så du vælger den rigtige til. 

Vil du se hvilke autostole der er Bedst i Test?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for 

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?