Tungmetal i dåsetun: Sådan mindsker du indtaget

Alle rovfisk indeholder tungmetaller

Rovfisk indeholder tungmetaller fra forurening af verdenshavene.

Tungmetaller ophobes i kroppen, så jo længere oppe i fødekæden man er, jo højere indhold, og derfor indeholder de store rovfisk som tun større mængder end mindre fisk.

Tunfisk med en lang livscyklus, som for eksempel den blåfinnede tun, har et større indhold af kviksølv.

Kviksølv er særligt skadeligt

Tungmetaller ophobes også i kroppen på mennesker, og selv små mængder kviksølv kan skade hjernens udvikling.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man begrænser indtagelsen af tunfisk og generelt spiser fisk af varierende arter.

Forbrugerrådet Tænk har testet for indhold af tungmetaller, og albacore-arten af tunfisk er den type tun, der ifølge testens resultater generelt har det højeste indhold af kviksølv.

Indholdet af tungmetaller var ikke over Fødevarestyrelsens grænseværdi for tun.

Tunarten skipjack er en mindre tunfisk, der ikke bliver så gammel, og som derfor generelt har et mindre indhold af tungmetaller

Gravide og små børn bør undgå tun

Fødevarestyrelsen anbefaler gravide kvinder og børn under tre år helt at holde sig fra tunfisk – både frisk tun og den på dåse.

Frisk tun og udskæringer af andre, store rovfisk bør gravide og ammende kvinder og børn under 14 år helt undgå ifølge Fødevarestyrelsen, fordi de store tun, der bruges til tunbøffer, er mistænkt for at indeholde mere kviksølv end tunen fra dåsen.

Bisphenol A i dåserne

Dåserne med tun i denne test er fri for bisphenol A, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. I 5 produkter fandt vi dog et stof, BADGE, som bisphenol A indgår i.

Du kan under de enkelte produkter i testen se, om de indeholder stoffet BADGE, eller du kan se mere på Forbrugerrådet Tænk Kemi hjemmeside.

Se testen for kemi i tun på dåse på Forbrugerrådet Tænk Kemi