Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Dåsetun: Sådan køber du med god samvittighed

Ulovligt fiskede og overfiskede tun kan du undgå ved at kigge efter et bestemt mærke, når du køber dåsetun. Læs også, hvilket mærke du skal passe på.
Af Lars Nøhr Andresen
21. Juni 2017
Dåsetun: Sådan køber du med god samvittighed
Foto: Forbrugerrådet Tænk

MSC-mærket er det bedst mulige

Bifangst af delfiner og truede tunbestande. Der er mange forestillinger og historier om tunen. Vil du have tunfisk, du kan spise med god samvittighed? Vi anbefaler, at du går efter MSC-mærket dåsetun.

MSC-mærkede fisk kan dog være fanget med bundtrawl. Bundtrawl er en type net, der slæbes over havbunden af en båd. Denne type fiskeri påvirker havbundens plante- og dyreliv, men der er uenighed om, i hvilket omfang bundtrawlfiskeri beskadiger havbunden.

Tunarten skipjack kan du alternativt gå efter. Skipjack er en mindre tunfisk, der ikke er truet af overfiskeri.

Test: Kun 4 af de 14 undersøgte dåser tun er MSC-mærkede

Delfinmærket skal du passe på

Dåserne med tun i vores test kan også have et delfinmærke. Det signalerer, at der er taget hensyn til bifangst af delfiner.

Delfinmærket skal du ikke stole på, mener Verdensnaturfonden og Greenpeace. De anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.

Grundlaget for delfinmærket er nemlig ikke altid videnskabeligt underbygget. Desuden er der ikke taget hensyn til andre havdyr som for eksempel skildpadder og hajer, når fisken er mærket med delfinmærket.