Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Sådan snyder madens indpakning

Madens emballage kan få dig til at opfatte en vare som sund, naturlig eller mere velsmagende, end den egentlig er. Læs hvilke tricks producenterne bruger for at få dig til at vælge deres varer.
Af Line Knutsson
10. Oktober 2016
Sådan snyder madens indpakning
Foto: iStock

Emballagen lokker dig til at købe

Madens indpakning skal lokke dig til at vælge et produkt frem for produktet ved siden af. Og konkurrencen er hård, for det tager dig kun et kort øjeblik at beslutte dig for en vare, når du står foran køledisken i supermarkedet.

Producenterne går derfor ofte til stregen, når de pryder produktet med billeder, tekst og mærker. Deres måde at markedsføre varerne på er som regel lovlig – men den er ikke altid fair overfor dig. Mange bliver nemlig narret af salgsgas.

Vil du undgå salgsgas? Så læs med her og se, hvordan producenterne forsøger at lokke dig til at købe deres produkt.

Lækre billeder sælger en fantasi

Billeder og illustrationer på varens indpakning skal fange din opmærksomhed, så du lægger mærke til varen. De skal også få dig til at associere produktet med de rette ting.

Blomster, græs og blå himmel på pakken får dig til at tro, at varen er naturlig. Sportsfolk får dig til at tænke, at varen er sund. Landlig idyl får dig til at tænke, at varen er skabt under forhold som på billedet.

Naturlige motiver på pakken betyder dog ikke, at maden er fri for konserveringsmidler, farvestoffer og andre e-numre, eller at der er taget hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed. Og sportsfolk er ikke en garanti for, at varen er sund.

Designer-emballage får discount til at se dyrt ud

Emballagens design kan få et produkt til at virke mere eksklusivt, end varen egentlig er. Et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om produktets kvalitet.

Kreative varenavne skjuler sandheden

Emballagen kan være prydet af et navn, der leder dine tanker hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer. Men navnet fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor eller hvordan varen er blevet til, eller om produktet er sundt.

Varenavne kan også bruges til at dække over, at produktet i virkeligheden slet ikke lever op til kravene for det originale navn. ”Æbledrik” er ikke det samme som juice; det indeholder ikke nok frugt til at få navnet. Og betegnelser som ”morgenæg” kan få dig til at overse, at du i virkeligheden køber buræg.

Fremhævet information

Ord eller tal, der er fremhævet på forsiden af varen, giver dig indtryk af, at det fremhævede er vigtigt, selv om det muligvis slet ikke er tilfældet.

Praler produktet med at have et højt indhold af protein eller at indeholde vitaminer, tænker du måske, at produktet er sundt. Men i virkeligheden har de fleste danskere ikke brug for ekstra protein eller vitaminer, da de allerede får nok af begge dele gennem kosten.

Sammenligninger bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men det kan være svært at vide, hvad producenten sammenligner med, når der på et produkt står, at det indeholder”30 % mindre fedt” eller ”25 % mindre sukker”.

”Uden tilsat sukker” står der også på flere produkter, og det kan forlede dig til at tro, at produktet er sundt. Men i virkeligheden er det ofte tilsat sødestoffer i stedet for sukker.

”Nybagt” eller ”friskpresset” får dig til at tænke, at produkt er særlig friskt. Men der er ingen specifikke regler for, hvornår producenterne må bruge ordene, så du har ingen garanti for, at produktet er friskt. Vil du vide, om varen er frisk, skal du kigge på datomærkningen eller læse bag på emballagen, hvor producenten nogle gange skriver produktionsdatoen.

Smarte salgsord lokker

”Ægte”, ”gammeldags”, ”klassisk” eller ”hjemmelavet” er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige. Ordene får dig til at tro, at produkterne har særlig kvalitet sammenlignet med lignende produkter.

Reglerne for brug af disse ord (kvalitetsanprisninger hedder de) er ikke særligt veldefinerede, så derfor kan produkter, der kalder sig ægte, gammeldags osv. sagtens indeholde tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik.

Mærker hjælper ikke altid

Mærker skal fange dit øje, så du tænker, at produktet er sundere end produktet ved siden af.

Officielle mærker kan hjælpe dig til at træffe et godt valg, når du køber ind, fordi der er krav til indholdet af produktet, og produktet bliver kontrolleret af myndigheder eller organisationer. Men nogle producenter opfinder egne deres mærker, og de mærker er der ingen eller uklare krav til.

Disse mærker anbefaler Forbrugerrådet Tænk

Produktets udseende snyder

Maden skal se lækker ud, og derfor bruger producenterne nogle kneb for at få deres produkt til at syne af noget andet, end det i virkeligheden er.

Farvestoffer er producenternes ven, når det kommer til at få produktet til at se mere lækkert ud. Kridhvid vaniljeis ser ikke så tillokkende ud, som de let gullige konkurrenter. Derfor bruger producenterne gulerodsektrakt til at farve isen gullig, så det ligner en fed cremet flødeis.

Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, så du tror, det er sundere, selv om det bare er lyst brød i forklædning.

Bagsiden indeholder vigtig viden

Forsiden skal sælge produktet – vil du vide, hvad du i virkeligheden får, skal du altid læse bagsiden. Her finder du nemlig de reelle og vigtige informationer om maden.

Varedeklarationen indeholder varebetegnelsen, ingredienslisten og næringsdeklarationen, hvor du kan læse alt du har brug for uden at blive påvirket af billeder, tekst og unødige tal. 

Sådan læser du varedeklarationen

Forbrugerrådet Tænk mener: Gør markedsføringen fair, så folk ikke bliver snydt

”Fairness og ærlighed skal i fokus, når producenterne designer emballage og markedsfører deres varer. Reglerne for markedsføring på madvarer er vage, så producenterne skal tænke på, at selv om emballagen overholder reglerne, kan den stadig vildlede køberne.

Vi opfordrer producenterne til at sætte sig i forbrugernes sted og overveje, hvordan de opfatter emballagen, og hvilke forventninger emballagen skaber til produktet.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med Fairspeak gruppen på CBS lavet 11 ”fairness-principper”, der skal få producenterne til at droppe salgsgas og tænke på forbrugerne, når de laver emballage til madvarer.

Se de 11 fairnessprincipper her

Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk