Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Sådan snyder madens indpakning

Madens emballage kan få dig til at opfatte en vare som sund, eller den kan snyde dig til at tro, at der er mere i pakken. Få hjælp her.
Af Signe Funch Madsen
8. November 2018
undgaa at blive snydt i supermarkedet
Foto: Getty Images

Hvad betyder vildledning?

Producenterne vil gerne have dig til at vælge deres varer i supermarkedet frem for andre varer.

Snyder markedsføringen af maden dig til at tro, at varen er bedre, sundere eller indeholder mere, end den reelt gør? Så er det vildledning.

Vildledende markedsføring er ikke lovlig, men reglerne er uklare. Derfor går producenterne nogle gange til grænsen – og så kan du risikere at blive snydt.

Få hjælp her til at gennemskue salgsgas på mad.

Sådan snyder billeder på emballagen

Billeder og illustrationer på varens indpakning skal fange din opmærksomhed. De skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting.

Sportsfolk får dig til at tænke, at varen er sund. Landlig idyl som for eksempel en bondegård får dig til at tænke, at varen er skabt under landlige forhold.

Billeder af folk, der dyrker sport, er dog ingen garanti for, at maden er sund.

Og naturlige motiver på pakken betyder ikke, at maden er fri for konserveringsmidler, farvestoffer og andre e-numre, eller at der er taget hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed.

Eksempel: Tropisk juice af æbler

Juice har ofte billeder af flotte frugter på kartonen eller flasken. Men billedet på juicen fortæller dig ikke nødvendigvis, hvilke frugter eller bær juicen indeholder mest af.

Multijuice eller tropisk juice kan eksempelvis være navnet på en juice, der består mest af æbler og har en lille smule af andre frugter i.

Æbler er nemlig ofte billigere for producenten end andre frugter, men ser mere kedelige ud på juicens forside.

Kig derfor altid på ingredienslisten på emballagen for at se, hvor meget af hver frugt der er i juicen.

Varedeklaration: Sådan læser du den

Sådan snyder emballagens design

Emballagens design kan få et produkt til at virke mere eksklusivt, end varen egentlig er.

Et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om produktets kvalitet.

Emballagens design, og hvor eksklusiv varen fremstår, bliver taget med i Fødevarestyrelsens samlede vurdering af, om en vare er vildledende. Men reglerne er uklare på dette område.

Eksempel: Flødeboller med billigt vekao-overtræk

Flødeboller kan være pakket flot ind, så de ser lækre og eksklusive ud.

Men flødeboller fra supermarkedet er ofte overtrukket med vekao - sukker og vegetabilsk fedt (hel hærdet palmekerneolie) – og fedtfattigt kakaopulver.

Vekao er et billigt alternativ til chokoladeovertræk. Læs altid på pakkens varedeklaration og lad dig ikke snyde af dine forventninger.

Sådan snyder varens navn dig

Varen kan have et navn, der leder dine tanker hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer.

Navnet fortæller dog ikke nødvendigvis noget om, hvor eller hvordan varen er blevet til, eller om produktet er sundt.

Varenavne kan også bruges til at dække over, at produktet i virkeligheden slet ikke lever op til kravene for det originale navn.

Sådan snyder smarte salgsord

"Ægte", "gammeldags", "klassisk" og "hjemmelavet" er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige.

Reglerne for brug af disse ord er uklare, så derfor kan produkter, der kalder sig ægte eller gammeldags, godt indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik.

Varer med ordet "hjemmelavet" behøver heller ikke nødvendigvis være lavet det sted, de bliver solgt.

Formuleringer som "flødealternativ" og "med smag af jordbær" er også indikationer på, at du skal være opmærksom. Det kan nemlig tyde på, at varen ikke indeholder fløde eller jordbær.

Eksempel: Ægte mayonnaise med E-numre

Loven siger, at mad må bruge betegnelsen ægte, hvis den er lavet efter en traditionel opskrift.

Men "Den Ægte Mayonnaise" fra Graasten må for eksempel gerne hedde, som den gør, selv om den indeholder en del tilsætningsstoffer.

Forbrugerrådet Tænk anmeldte Graasten for vildledende markedsføring i 2014 – men vi fik ikke medhold i klagen.

Sådan snyder emballagen med sundhed

Praler produktet med at have et højt indhold af protein eller at indeholde vitaminer, tænker du måske, at produktet er sundt.

"Uden tilsat sukker" står der på flere produkter, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men produktet kan godt have et højt naturligt indhold af sukker.

Sammenligninger som "30 procent mindre fedt" eller "25 procent mindre sukker" bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men det er ofte svært at vide, hvad producenten sammenligner med.

Reglerne siger, at varen kun må sammenligne med andre varer af samme slags. Og sammenligningen skal tage højde for flere produkter.

Læs reglerne for sammenligninger på emballage i Fødevarestyrelsens vejledning

Eksempel: Protein-skyr med masser af sukker

Skyr er et produkt, der ofte reklamerer med højt protein-indhold, lav fedtprocent eller med billeder af sportsfolk på emballagen.

Produkter med et højt proteinindhold bliver af mange opfattet som sunde. Men et højt proteinindhold er ikke nogen garanti for et sundt produkt.

Skyr og lignende produkter, som markedsføres med et højt proteinindhold, kan nemlig sagtens indeholde meget sukker.

Sådan snyder opfundne mærker og danske flag

Officielle mærker som "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" kan hjælpe dig til at træffe et godt valg, når du køber ind.

Myndigheder og organisationer har besluttet krav og standarder, som produkterne skal opfylde for at få mærkerne.

Producenter opfinder sommetider deres egne mærker, der ligner de officielle mærker, og de opfundne mærker er der ingen eller uklare krav til.

Et dansk flag må producenten gerne bruge, selv om råvarerne i et produkt – for eksempel honning – kommer fra udlandet. Så længe varen produceret i Danmark, og der på emballagen står eksempelvis "Produceret i" under flaget.

Disse mærker anbefaler Forbrugerrådet Tænk

Eksempel: Morgenmad med hjemmelavede mærker

Morgenmadsprodukter med højt indhold af tilsat sukker kan have hjemmelavede mærker på pakken, som skal få dig til at tro, at varerne er sundere, end de er.

Mærkerne kan ligne "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" i form og farve, men fortæller reelt intet om indholdet.  

Sådan snyder farvestoffer

Farvestoffer kan få produkter til at se mere lækre ud.

Råhvid vaniljeis ser lækrere ud end en kridhvid is. For er isen råhvid ligner det, at isen er lavet med rigtige vaniljekorn. Derfor bruger nogle producenter gulerodsekstrakt til at farve isen som billig erstatning for ægte vanilje.

Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, hvilket kan få dig til at tro, at brødet er sundt, selv om det bare er lyst brød i forklædning.

Sådan snyder luft i pakken dig

Emballagen til din mad indeholder ofte en del luft. Det kan skyldes, at indholdet er faldet sammen under transporten, eller at luften beskytter indholdet i pakken. Men det kan også skyldes, at store pakker sælger bedre.

Pakkens størrelse er ikke udtryk for, hvor meget du får.

Vær særlig kritisk overfor varer med ord som "megapack" og "value pack" eller andre pakker, der lover dig ekstra indhold.

Nettovægten og kiloprisen er dit bedste mål for, hvor meget du får for pengene.

Eksempel: Te-dåse fuld af luft

Teen English breakfast fra Cocoon indeholder 15 tebreve i flotte pyramideposer. I alt er der 30 gram te i dåsen.

Pyramideposerne gør, at dåsen ser fuld ud, når du åbner dåsen. Men når teen kommer ud af poserne, er de 30 gram te ikke i nærheden af at fylde dåsen.

Tedåsens bund er desuden hul, så der kan være mindre te i dåsen, end du tror ved første øjekast.

Find den bedste English breakfast te i vores test

Sådan undgår du at blive snydt:

  • Gennemgå varedeklarationen grundigt, og sæt dig ind i, hvad de forskellige ord betyder. 
  • Forhold dig kritisk til smarte ord og flotte billeder på maden.
  • Gå efter de officielle mærker som Nøglehullet eller Fuldkornsmærket, når du køber ind.

16 mærker du skal kende, når du køber ind

Spørg producenten ‒ eller klag

Forstår du ikke, hvad der står på emballagen til din mad? Så er det en god anledning til at kontakte producenten.

Finder du et produkt, du synes er markedsført på en vildledende måde, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.

Sådan klager du over mad

Forbrugerrådet Tænk mener: Gør markedsføringen fair, så folk ikke bliver snydt

”Fairness og ærlighed skal i fokus, når producenterne designer emballage og markedsfører deres varer. Reglerne for markedsføring på madvarer er vage, så producenterne skal tænke på, at selv om emballagen overholder reglerne, kan den stadig vildlede køberne.

Vi opfordrer producenterne til at sætte sig i forbrugernes sted og overveje, hvordan de opfatter emballagen, og hvilke forventninger emballagen skaber til produktet.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med Fairspeak gruppen på CBS lavet 11 "fairness-principper", der skal få producenterne til at droppe salgsgas og tænke på forbrugerne, når de laver emballage til madvarer.

Se de 11 fairnessprincipper her

Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk