Er sødemidler en god erstatning for sukker? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Er sødemidler en god erstatning for sukker?

Kan du drikke løs af sukkerfri sodavand, eller kan sødemidler i mad og drikke have sundhedsskadelige effekter? Få to eksperters svar.

Tage Majland · Foto: Getty Images · 18. oktober 2021
mund drikker cola af et metalsugerør

Sødestoffer bruges til at give fødevarer en sød smag og anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker. De anvendes i læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, sennep med mere.

Og sødestoffer er søde. Eksempelvis søder aspartam og sakkarin henholdsvis cirka 200 og 400 gange mere end sukker. Men der findes også xylitol, som søder lidt mindre end sukker. Det fremstilles ved kemisk behandling af træsukker fra blandt andet birkebark.

Også steviolglykosider er velkendte. De udvindes fra planten stevia ved kemisk oprensning og må tilsættes visse fødevarer. 

To syn på sagen: Eksperterne svarer

Der findes masser af produkter, der indeholde sødemidler - men er de et problemfrit alternativ til sukker? Og passer det, at mad eller drikke med disse sødemidler øger vores appetit? 

Vi spurgte to eksperter. 

Per Bendix Jeppesen, lektor, ph.d., ved Institut for Klinisk Medicin – Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitet, har igennem 25 års forskning ledet flere internationale projekter og er en af de førende eksperter i sødestoffer og deres fysiologiske effekter.

Anne Raben er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun har i mere end 25 år forsket i forebyggelse og behandling af fedme, type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme, herunder kostens betydning, inklusive sødemidler.

Læs deres svar her. 

Kan sødemidler have sundhedsskadelige effekter?

Anne Raben

Nej, det er der ikke evidens for at sige. Man skal drikke otte-ti liter lightsodavand dagligt, før sødemidler muligvis kan være skadelige. Der er i ældre dyreforsøg set eksempler på kræftsvulster, men det er ved ekstremt store doser, som vi aldrig ville indtage som mennesker. Øget risiko for kræft vil man i øvrigt kunne se ved påvirkning af alle mulige stoffer, når man udsættes for ekstreme doser af stoffer – selv gulerødder vil kunne have den effekt i meget store doser. Både myndighederne i EU, USA og Storbritannien har frifundet sødemidler, inklusive aspartam, for længe siden, og det er derfor både godkendt og fundet sikkert at indtage. Sødemidler giver ingen risiko for diabetes. Masser af store, velkontrollerede studier og systematiske analyser, der samler mange undersøgelser – også helt nye – viser, at sødemidler ikke påvirker blodsukkeret.

Anne Raben portæt

Per Bendix Jeppesen

Alle godkendte sødemidler, både syntetiske og naturlige, har været igennem en ret omfattende godkendelsesprocedure, før de må anvendes i fødevarer. Det syntetiske og mest anvendte sødemiddel, aspartam, er blevet godkendt i EU ud fra gamle godkendelsesordninger. Den øgede mistanke om, at sødestoffet kunne øge risikoen for blærecancer, har medført, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har valgt at lave nye vurderinger af aspartam. Det er sket et par gange i løbet af de sidste årtier, dog uden at finde grundlag for at ændre godkendelsen. Når aspartam nedbrydes i tarmen, dannes små mængder metanol, også kendt som træsprit. Metanol nedbrydes i leveren til formaldehyd og myresyre, som kan medføre blindhed. Men den forventes ikke at være skadelig i små mængder, som det er tilfældet ved indtagelse af aspartarm. Undersøgelser har vist, at gravide, der har et stort indtag af lightprodukter, har en betydelig risiko for at føde for tidligt. Det har vist sig, at sakkarin, sukralose og aspartam kan påvirke sammensætningen i tarmfloraen negativt ved at øge mængden af sygdomsfremkaldende bakterier. Her er der brug for mere forskning og viden på området.

Per Bendix Jeppesen

Kan fødevarer med sødemidler betyde, at man spiser mere, eller kan de øge lysten til at få noget sødt?

Anne Raben

Det er der intet, der tyder på, snarere tværtimod. Mange mener, at det er bedre at drikke vand end lightsodavand, og det kan der generelt nok være noget rigtigt i. Men i forhold til at tabe sig viser et stort amerikansk studie, at vægttabet over et år i gennemsnit var næsten tre gange større i en gruppe, der drak læskedrik med sødemidler, frem for den gruppe i studiet, som drak vand. Gruppen, der fik sødemidler, indtog færre kalorier og følte sig mere mætte og havde dermed lettere ved at holde vægtabsforløbet. Måske er det simpelthen nemmere at spise fornuftigt og undgå trang til søde sager og dermed sukker og kalorier, hvis man får lov til at få noget sødt uden sukker.

Anne Raben portæt

Per Bendix Jeppesen

Det er et godt spørgsmål. Meta-analyser (samlede analyser af individuelle studier, red.) tyder på, at der kan være en kortvarig positiv effekt på vægten, men at den forsvinder ved længere tids anvendelse af især de syntetiske sødemidler. Studier har vist, at personer, der indtager kunstige sødemidler, ikke opnår noget betydeligt vægttab. Dette kan skyldes, at de kunstige sødemidler ikke påvirker hormoner, der kan sende signaler til hjernen og dermed påvirke mætningscentre. Andre naturlige sødemidler som for eksempel stevia øger derimod udskillelsen af insulin. Det frigiver også hormonstoffet leptin, der har effekt på hjernens mætningscenter. 

Per Bendix Jeppesen

Kan sødemidler gøre det lettere at tabe sig?

Anne Raben

Ja, det viser både de mange enkeltstudier samt de systematiske analyser, der samler mange studier. Det er blandt andet undersøgt i et tiugers studie, hvor deltagerne skulle spise og drikke, til de var mætte – uden at vide, om der var sukker eller sødemidler i det, de indtog. De indtog færre kalorier og tabte både mere vægt og fedtmasse i den gruppe, der fik sødemidler, end i den gruppe, der fik sukker i kosten. Det er en meget sejlivet myte fra 80’erne, at  sødemidler øger trangen til noget sødt og giver mere appetit. Utallige forsøg har sidenhen vist, at det ikke er tilfældet, men myterne overlever åbenbart alle videnskabelige beviser.

Anne Raben portæt

Per Bendix Jeppesen

Der er ikke noget, som entydigt viser, at man taber sig alene ved indtagelse af ikkekalorieholdige sødemidler.

Store befolkningsstudier tyder på, at de kan have en kortvarig effekt, men at denne udviskes ret hurtigt med tiden. Der er behov for flere kontrollerede studier for med sikkerhed at kunne fastslå disse effekter.

Per Bendix Jeppesen

Er sødemidler et problemfrit alternativ til sukker for at spare kalorier, så man kan spise og drikke løs?

Anne Raben

Ja, det vil jeg mene, for der findes ikke god forskning, der tyder på andet. I visse fødevarer, for eksempel chokolade og kager, skal man dog være opmærksom på, hvad der ellers kan være tilsat lightprodukterne i stedet for sukker.

Hvis sukkeret er erstattet af eksempelvis fedt, er det måske alligevel ikke så sundt, og kalorieindholdet kan være lige så højt eller måske endda højere end i produktet med sukker.

Anne Raben portæt

Per Bendix Jeppesen

Nej, det kan man desværre ikke sige.

Generelt tyder en lang række studier ikke på, at man opnår et markant vægttab, der er vedvarende ved indtagelse af produkter med kunstige sødemidler. Til gengæld ved man, at øget sukkerindtagelse øger vægten.

Per Bendix Jeppesen