Derfor skal du undgå akrylamid i kaffe
Akrylamid er et kræftfremkaldende stof, som dannes under ristning af kaffebønner. Men kan du skære ned på akrylamid uden at droppe kaffen? Bliv klogere på akrylamid her.
Akrylamid kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen. Desuden er det kræftfremkaldende.
Du får stoffet gennem mad, der er stegt, bagt eller ristet ved høj varme. For eksempel chips, kiks, brød, pomfritter og kaffe.
Kaffe indeholder akrylamid, fordi kaffebønnerne bliver ristet, inden du kan bruge dem til at lave kaffe. Drikker du meget kaffe, kan du derfor risikere at få meget akrylamid.
Der er akrylamid i ristede kaffebønner
Instant kaffe, kaffekapsler og almindeligt kværnet kaffepulver til kaffemaskinen er lavet af ristede kaffebønner.
Du får altså akrylamid fra kaffe, uanset hvilken slags kaffe du drikker. Vi har testet indholdet af akrylamid i både kaffekapsler og instant kaffe.
Mørk- og lysristet kaffe indeholder mindst akrylamid
Mængden af akrylamid i kaffe afhænger af, hvor meget bønnerne er ristet. Mellemristet kaffe indeholder mere akrylamid end lys- og mørkristet kaffe.
Mørkristede kaffebønner til fx espresso burde indeholde mest akrylamid, fordi bønnerne er udsat for høj varme i længere tid. Men den høje temperatur nedbryder efterhånden akrylamiden, så indholdet falder igen.
Lysristet kaffe er let ristet og danner derfor ikke så meget akrylamid. Letristet kaffe indeholder også flere af kaffens naturlige antioxidanter.
Vælg derfor en lys- eller mørkristet kaffe, hvis du vil skære ned på dit indtag af akrylamid fra kaffe.
Husk at se grundigt efter på pakken. Den mest almindelige form for kaffe i supermarkedet er nemlig mellemristet.
Drik kaffe med måde
Du kan også skære ned på dit indtag af akrylamid ved at drikke mindre kaffe.
Fødevarestyrelsen fraråder dog ikke at drikke kaffe. Men er du gravid, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du højst drikker to kopper kaffe om dagen, fordi kaffe har et højt indhold af koffein.
Disse espressomaskiner er Bedst i Test
Hvilke espressomaskiner er Bedst i test? Se hvilke manuelle og automatiske espressomaskiner, som klarer sig bedst i vores test.
Disse typer af espressomaskiner anbefaler ejerne
Fuldautomatisk, semiautomatisk, manuel eller kapsel. Espresso-maskiner kommer i mange typer, men hvilken holder bedst og hvilken anbefaler kaffeelskerne?
Skal du vælge automatisk eller manuel espressomaskine?
Du kan købe espressomaskiner som er automatiske eller manuelle. Men er der forskel på kvaliteten af den kaffe de brygger og er alle de avancerede funktioner og kaffeprogrammer pengene værd