Undgå at blive snydt af sundhedsbudskaber på mad
Ernærings- og sundhedsanprisninger som "kalium er med til at vedligeholde nervesystemet" er tilladt på mad. Men du skal være kritisk over for dem
"Fedtfri", "kilde til omega 3" eller "indeholder zink, der bidrager til immunsystemets normale funktion" er alle sammen eksempler på anprisninger, som fødevareproducenter siden 2012 har kunnet bruge til at sælge deres produkter.
Anprisningerne kan let få varer til at virke gode, men vær kritisk over for dem.
Madens energifordeling og næring
Lavt fedtindhold, højt fiberindhold og light er eksempler på ernæringsanprisninger. De fortæller om næringsindholdet eller fordelingen af energi i varen.
Maden skal leve op til bestemte krav fra EU, før det kan få en af anprisningerne. For eksempel må producenten kun markedsføre et produkt med lavt fedtindhold, hvis varen indeholder op til 3 gram fedt per 100 gram for faste produkter.
Fremhæver vitaminer og mineraler
EU har godkendt 256 anprisninger, der fortæller om en sammenhæng mellem indhold og sundhed.
"Indeholder calcium, der er godt for knoglerne" eller "indeholder magnesium, der modvirker træthed" er eksempler på sundhedsanprisninger.
Anprisningerne fokuserer typisk på ét element af madvaren – det kan være vitaminer, mineraler eller kostfibre.
Vær kritisk over for produkter med anprisninger
Anprisningerne er lavet for at sætte fokus på de positive sider af en madvare. Men glem ikke, at der også kan være mindre sunde aspekter af den mad, du står med i hånden.
Mad med lavt fedtindhold kan for eksempel være fyldt med sukker eller tilsætningsstoffer, der skal kompensere for den manglende fedt. Læs derfor altid varedeklarationen bag på madvaren for at se, hvad din mad indeholder.
Sundhedsanprisninger kan også være irrelevante. Selv om det er rigtigt, at en vare indeholder A-vitamin, og A-vitamin bidrager til at vedligeholde normal hjertefunktion, så betyder det ikke ret meget, hvis du allerede får A-vitamin nok gennem din kost. Generelt får du dækket dit vitaminbehov gennem en sund og varieret kost.
Forbrugerrådet Tænk mener: Anprisninger kan ikke stå alene
"Hos Forbrugerrådet Tænk går vi ind for, at fødevarer med en anprisning skal have en ernæringsprofil. Det vil sige, at de har maksimumsgrænser for indhold af fedt, sukker og salt.
Da lovgivningen for Ernærings- og sundhedsanprisninger blev indført, var det meningen, at der også skulle indføres ernæringsprofiler for at sikre, at anprisningerne ikke kom på usunde madvarer. Det ville for eksempel sikre, at mælkechokolade ikke kunne anprises på grund af et højt indhold af kalcium, der er godt for knoglerne, når varen som helhed er usund. Men ernæringsprofiler blev aldrig indført.
I dag er der ikke nogle konkrete regler for, hvad produkterne, skal leve op til for at blive anprist - udover at de skal indeholde en bestemt mængde af den ingrediens, der anprises."
Camilla Udsen, projektchef
Det skal du vide om chiafrø
Chiafrø er en populær vare på det danske marked, og frøene får meget omtale for deres sundhedsmæssige fordele. Men hvad indeholder chiafrø egentlig?
Pas på saltindholdet i din mad
Salt er usundt i store mængder, og det er svært at undgå. Der er tilsat salt i det meste forarbejdede mad, du kan købe. Se hvor vi har fundet skjulte saltfælder.
Protein: Hvor sundt er det?
Protein er vigtigt for kroppen. Men hvor meget skal du have? Og kan du blive snydt af mad, der lyver sig sund ved at fremhæve proteinindholdet?