Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Tøj: Sådan skader produktionen

Danskere køber mere tøj end resten af verden. Faktisk køber vi i gennemsnit 10,2 kilo tøj om året –men hvilke konsekvenser har det for mennesker og miljø?
Af Laura Gonzales
18. Oktober 2020
nyt_toej_saadan_skader_produktionen
Foto: Getty Images

Forbrugerrådet Tænk bekæmper tøjspild

Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030.

Forbrugerrådet Tænk vil bekæmpe tøjspild. Derfor arbejder vi for en national handlingsplan, der dækker hele modebranchen og detailhandlen lige fra produktion til bortskaffelse.

Danskere storforbruger tøj

Danskere er en af de befolkningsgrupper, der køber flest bukser, toppe, kjoler, nederdele og andet tøj. Danskernes tøjforbrug er 35 procent højere end resten af jordens befolknings tøjforbrug.

Produktionen af tøj er ikke bæredygtig. Men hvilke konsekvenser har tøjforbruget for miljøet og de mennesker, der producerer det? Læs med her.

Hurtig mode skaber mere spild

Modebranchen lever af at sælge dig nye tendenser flere gange om året. Det afspejler sig blandt andet i, at antallet af tøjkollektioner er vokset.

Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt.

Kvaliteten af tøjet var højere, tøjet var dyrere, og vi passede bedre på det før i tiden. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter kort tid.

Sådan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug

Download Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide og undgå tøjspild

Produktionen er fyldt med kemikalier

Bomuld er et af de materialer, der er mest anvendt i tøjproduktionen. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft.

Under dyrkningen af bomuld bruger bønderne kemikalier. På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet – kan du også finde kemikalierester.

Syntetiske fibre som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces – og der bliver brugt meget vand under produktionen. Produktionen kræver meget energi, og det er giftige kemikalier, der får fibrene til at danne tråde. 

Fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer skal spindes og væves, før de bliver til stof. Processen kræver meget energi, og det fører til en stor CO2-udledning. Derudover bruger producenterne nye kemikalier til at styrke fibrene og farve stoffet.

Tøjet har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker. Derfor skal du huske at vaske tøjet 3 gange, inden du tager det i brug.

Disse mærker stiller krav til kemien i dit tøj

Få tips til at vaske kemikalierne ud af nyt tøj inden brug på kemi.taenk.dk

Tøjproduktion forurener vandet

Bomuldsplanten kræver store mængder vand. Derfor får markerne ofte vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.

Kemikalier sviner også senere i processen, når de sammen med blege- og farvestoffer forurener spildevandet fra tekstilfabrikkerne. Kemikalierne i det forurenede vand får skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand.

Miljølovgivningen er ofte ikke-eksisterende eller bliver ikke håndhævet i de lande, hvor tekstilerne bliver produceret. Derfor er der minimal beskyttelse for både miljøet og de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet.

Arbejderne har ofte livsfarlige arbejdsvilkår

Miljøforureningen er ikke den eneste konsekvens af dit tøjforbrug. Når stoffet er blevet vævet og behandlet, skal det sys.

Syningen foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i lande som for eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. 

Sikkerheden er sjældent i top, hvilket blandt andet viste sig i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet. Fabrikkens 9 etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen.

Sultelønninger og ingen fagforening til arbejderne

Lønninger og arbejdsforhold er et stort problem i tekstilindustrien.

Danwatch dokumenterede i 2017, at der året forinden var besvimet 1.160 syersker på 18 fabrikker i Cambodja. Udmattelse, fejlernæring, hede og panik er nogle af grundene til massebesvimelserne. Det vidner om brutale arbejdsforhold.

Lønforholdene er ofte også kritisable. Danwatch undersøgte i 2019 lønforholdene i Myanmar, hvor en tekstilmedarbejder tjener blot 2,5 krone i timen. De første 3-6 måneder af ansættelsen kan medarbejderne få helt ned til 1,4 krone i timen.

Vurderingen fra det europæiske Fair Wear Foundation er, at det langt fra er nok til at dække tekstilarbejdernes basale behov såsom mad, bolig, forbrug, medicin. Arbejderne kan heller ikke sende deres børn i skole.

Arbejderne kan organisere sig i fagforeninger og kræve bedre vilkår. Men rapporter fra Danwatch fortæller, at et medlemskab af fagforeningerne kan resultere i vold og fyringer - ikke bedre vilkår.

Dette mærke sikrer tøj-arbejderne bedre vilkår

Overproduktion er spild af ressourcer

Nyt tøj går jævnligt til spilde. Virksomhederne destruerer nemlig store mængder nyt, usolgt tøj.

Affalds-rådgivningsfirmaet Econet har for Forbrugerrådet Tænk lavet en analyse af, hvor meget nyt tøj danske producenter smider ud.

På baggrund af data fra perioden 2018-2020 viser undersøgelsen, at cirka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året.

Brænder dit yndlings-tøjmærke tøj af?

Tøj sviner også, når du bruger det og smider det ud

Produktionen af tøj står ifølge Det Europæiske Miljøagentur for lidt over halvdelen af klimabelastningen ved dit tøj.

Transporten af tekstilerne står for en mindre del af belastningen (5 procent), og resten (44 procent) af klimabelastningen ligger i brugsfasen – altså når du bruger, vasker, tørrer og stryger dit tøj.

Når tøjet bliver smidt ud, belaster det også. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage - det kunne altså gøre gavn andre steder.

Alligevel ender mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, med at blive brændt – også selv om du afleverer det til genbrug hos velgørende organisationer eller tøjbutikker.

Sådan passer du på dit tøj, så det holder længere

Magasinet Forbrugerrådet Tænk 215 tøjspildstema
Tøjspild: Sådan belaster det

Produktionen af tøj belaster - og en del af belastningen skyldes afbrænding af nyt, usolgt tøj. Læs hele temaet om tøjspild i magasinet.

Genanvendelse af tøj magasinet Forbrugerrådet Tænk 207
Genanvendelse af tøj i Danmark halter

Danskerne købte 85.000 tons tekstil i 2016. Samme år blev 50.000 tons tekstil brændt af.

Hvorfor? Og hvordan gør vi det bedre?

Forbrugerrådet Tænk mener: Vi skal bekæmpe tøjspild

"Produktionen af tøj er blandt en af de største miljø- og klimasyndere. Forbruget  i EU er steget 40 % mellem 1996 og 2012, og det forventes at stige med yderligere 63 % frem til 2030.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal laves en national handlingsplan for at mindske tøjspild for hele tøjbranchen fra produktion til bortskaffelse, ligesom der er en handlingsplan om plastikspild. Derfor rækker vi hånden ud til politikere, organisationer og erhvervsliv, så vi sammen kan kæmpe om at mindske tøjspild."

Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver – miljø og transport