Har du tænkt over: Hvornår er noget uld?

’Uldfrakke’, ’ulden sweater’ og ’halstørklæde i uldblanding’ – måske har du set tøj med disse beskrivelser og efterfølgende fundet ud af, at størstedelen af materialet slet ikke var uld.

Så hvor meget skal der egentlig være i stoffet, før det må markedsføres som uld? Vi har fundet svar her.

Uldtøj med meget lidt uld

Vi har talt med Johnny Rodam, der er sektionsleder i Kemisk karakterisering og Rådgivning hos Teknologisk Institut og bl.a. beskæftiger sig med regler for indholdet i forskellige produkter.

”Jeg er bange for, der ikke rigtig er nogen regler på området. Og det stiller jo forbrugerne rigtig dårligt. Når man kalder noget for uldtøj, giver det jo en fornemmelse af, at der er mindst 50 procent uld i. Men det er der langt­­­­fra altid – jeg har hørt om eksempler med helt ned til otte procent uld,” siger han.

Kan være vildledende markedsføring

Hos Forbrugerrådet Tænk savner seniorjurist Marie Frank-Nielsen også klarere retningslinjer på området. Støder du på grelle eksempler, kan du overveje at klage til Forbrugerombudsmanden, siger hun:

”Tidligere har Forbrugerombudsmanden vurderet, at det var vildledende at markedsføre tøj med sætningen ’indeholder økologisk bomuld’, fordi den pågældende beklædningsgenstand kun indeholdt 20 procent økologisk bomuld. Så det er sandsynligt, at de ville konkludere det samme, når det kommer til uld.”

Tjek etiketten, inden du køber

Derudover opfordrer hun til, at du kigger på etiketten inde i tøjet, før du køber det.

Ifølge lovgivning på tekstilområdet skal etiketter på tekstiler forklare sammensætningen af stoffet efter faldende procenttal i en klar og letlæselig tekst, og der skal være en klar adskillelse af oplysninger om tekstilsammensætning og andre oplysninger som fx vedligeholdelse af tøjet.