Gratis: Hvornår må firmaer skrive det? | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Hvornår må firmaer skrive gratis?

Gratis prøvemåned, briller eller måske en babybox? Det lyder godt, men hvornår må virksomheder kalde varer for gratis? Og ender du med at betale noget alligevel?

Tage Majland · Foto: Getty Images · 14. maj 2019
kvinde åbner pakke med gratis varer men overvejer hvornår firmaer må skrive at noget er gratis

Gratis varer lokker butikker med. Det kan være en gratis prøve, et velkomsttilbud eller en prøvepakke. Det kan også være et tilbud, hvor du får en ekstra gratis vare med i købet.

Gratis er sjældent gratis. Gratis varer kan i sidste ende koste dig alligevel. Hvad skal du være opmærksom på, når virksomheder reklamerer med gratis varer?

Levering af gratis varer må gerne koste noget

"Gratis," "vederlagsfrit" og "uden betaling" er ord som butikker lokker med. Butikkerne må kun bruge ordene, hvis selve varen ikke koster dig noget.

Gratis varer må dog gerne have ekstra udgifter, du skal betale for. Men det skal være tydeligt oplyst. Det kan være:

  • udgifter til at ringe, sms'e eller maile for at få det "gratis" tilbud.
  • reelle udgifter til porto, afhentning eller levering af produktet kan også være i orden, selv om varen kaldes gratis.

Gratis varer kan kræve køb af noget andet

Tilbud som "køb en skjorte, og få et slips gratis med" er en måde at lokke med gratis varer.

Prisen på den vare, du betaler for, må ikke være højere end den plejer for at dække udgifterne til den gratis vare.

Kvaliteten på den betalte vare må heller ikke være dårligere på grund af tilbuddet. Ellers kan det være vildledende markedsføring.

Gratis rådgivning er også salg

Gratis rådgivning er også udbredt. Du kan gå til optikeren og få en gratis synstest, og mange værksteder tilbyder gratis tjek af din bil.

Rådgiveren har en klar interesse i, at du køber produktet, du får rådgivning om (for eksempel et par nye briller eller reparationer til bilen). I begge tilfælde risikerer du at blive snydt, hvis du ikke er opmærksom på, at rådgiveren også vil sælge noget.

Gratis computerprogrammer og apps lokker med køb

Gratis computerprogrammer til for eksempel billedredigering eller antivirusprogrammer kan du downloade på internettet. De lokker tit med opgraderinger, hvor du får ekstra funktioner. Men det er ikke sikkert, du har brug for det.

Gratis apps kan du hente i App Store og Google Play. Men mange af de gratis apps kræver tilkøb for at fungere ordentligt. Du kan undersøge på forhånd, om appen kræver tilkøb

Betaler du med rettigheder?

Gratis varer skal kunne betale sig for virksomheden på sigt. Overvej, hvad virksomheden vil have, før du tager imod eller bruger et gratis produkt. 

Virksomheden kan fx bede dig afgive dine oplysninger for at få varen, så de kan kontakte dig direkte senere for at sælge. I så fald må de ikke markedsføre produktet som gratis.

Sociale medier, søgemaskiner og hjemmesider som Facebook og Google er gratis at bruge, men de samler oplysninger om dig, som de kan sælge.

Dine oplysninger kan blive brugt til at give dig reklamer og andet markedsføring.

Er du blevet snydt?

Føler du dig snydt af et gratis tilbud, kan du anmelde tilbuddet til Forbrugerombudsmanden.

Få rådgivning om dine rettigheder

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Forbrugerrådet Tænk giver rådgivning om dine rettigheder med hensyn til købelov og markedsføring.

Som medlem af Forbrugerrådet Tænk kommer du forrest i telefonkøen, og du kan få rådgivning på mail.

Få rådgivning på skrift og kom forrest i telefonkøen