Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Tillægsforsikringer: Kan det betale sig for dig?

Køber du mobiltelefon, fladskærm eller hårde hvidevarer, får du ofte tilbudt en tillægsforsikring. Men er tillægsforsikringer pengene værd? Bliv klogere her.
Af Anne-Katrine Nørholm
11. December 2020
Tillægsforsikringer: Kan det betale sig for dig?
Foto: iStock

Hvad er en tillægsforsikring?

En tillægsforsikring bliver du typisk tilbudt at købe, når du køber et stykke nyt elektronik – enten online eller i en fysisk butik. Du kan eksempelvis få forsikret en ny mobiltelefon, fladskærm, bærbar computer, kamera, tørretumbler, køleskab eller vaskemaskine.

Spilder du kaffe i din computer, eller taber du din mobiltelefon på gulvet? Så kan du muligvis få repareret eller udskiftet dit produkt uden selv at betale, hvis du har en tillægsforsikring.

Opstår en fejl på dit produkt, kan tillægsforsikringen også sikre, at varen bliver repareret eller erstattet med en ny.

Tillægsforsikringen dækker kun varen, den er købt til. Bliver varen med tillægsforsikringen totalskadet, kan du måske få en ny vare. Men går det nye produkt i stykker, dækker tillægsforsikringen typisk ikke mere. Bliver varen derimod repareret, dækker tillægsforsikringen typisk også efter reparationen.

Men tillægsforsikringer er ofte spild af penge. Læs her, hvad du kan gøre i stedet for at købe en tillægsforsikring.

Købeloven beskytter dig

Virker din vare ikke, som den skal? Du behøver ingen tillægsforsikring for at få den repareret eller erstattet af en ny. Købeloven sikrer dig nemlig 2 års reklamationsret.

Reklamationsretten dækker fejl, som var til stede, da du købte varen hos forhandleren. Det kan godt være en skjult fejl eller mangel, som først viser sig, efter du har brugt varen et stykke tid.

Er varen gået i stykker, fordi du har brugt den forkert? Så dækker reklamationsretten ikke.

Dækker tillægsforsikringen længere end reklamationsrettens 2 år? Så overvej sandsynligheden for, at din vare går i stykker i tiden mellem reklamationsrettens ophør og tillægsforsikringens ophør.

Dette dækker reklamationsretten

Dækker din indboforsikring allerede?

Din indboforsikring indeholder måske en elektronikforsikring. En elektronikforsikring dækker som udgangspunkt alle dine elektroniske apparater i hjemmet – for eksempel vaskemaskinen og alle computere, fladskærme og mobiltelefoner.

Med en elektronikforsikring slipper du for at købe tillægsforsikringer til hvert enkelt stykke elektronik. Det kan spare dig for mange penge.

Tjek i dine forsikringsbetingelser, om du har en elektronikforsikring inkluderet i din indboforsikring. Forsikringsbetingelserne finder du online eller ved at kontakte dit forsikringsselskab.

Tjek din indboforsikring

Har du allerede en elektronikforsikring i din indboforsikring, eller overvejer du at købe en?

Find svar på disse spørgsmål for at undgå overraskelser og for at kunne vælge en passende forsikring til dig:

  • Hvad koster det at få en elektronikforsikring til din indboforsikring?
  • Hvor høj er selvrisikoen? Selvrisikoen er beløbet, du selv betaler ved en skade. 
  • Er alle typer af elektronik i hjemmet dækket? Eksempelvis både fladskærme, hårde hvidevarer, køkkenmaskiner og mobiltelefoner?
  • Dækker forsikringen hændelige uheld for elektronik? Hændelige uheld er for eksempel at du taber din smartphone i toilettet eller spilder kaffe i din computer.
  • Er der undtagelser hvor forsikringen ikke dækker? Eksempelvis hvis skaden er lavet af børn, dyr eller virusangreb? Eller hvis din vare er over en bestemt alder?

Svar på spørgsmålene finder du i dine forsikringsbetingelser eller ved at kontakte dit forsikringsselskab.

Skal du alligevel vælge en tillægsforsikring?

I få tilfælde kan en tillægsforsikring til et stykke elektronik give mening.

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvor høj er risikoen for, at produktet går i stykker? Den er måske højere, hvis varen eksempelvis skal bruges af et barn. Det kan også være, du har erfaring med, at du tit ødelægger din elektronik.
  • Hvad koster varen? Er varens pris så høj, at du vil have svært ved selv at betale for en ny, hvis varen går i stykker?
  • Hvor høj er prisen på tillægsforsikringen i forhold til varens pris? Koster tillægsforsikringen meget i forhold til varens nypris, giver det måske bedre mening at lade varen være uforsikret.
  • Hvor høj er selvrisikoen ved tillægsforsikringen? Har du også en udvidet elektronikforsikring til din indboforsikring, er indboforsikringens selvrisiko måske højere end tillægsforsikringens selvrisiko.

Er risikoen for, at varen går i stykker, høj? Og er selvrisiko og pris for tillægsforsikringen lav? Så kan det måske betale sig at købe en tillægsforsikring.

14 dages fortrydelsesret på tillægsforsikringer

Har du købt en tillægsforsikring, har du 14 dages fortrydelsesret.

Kommer du hjem med en tillægsforsikring, kan det derfor godt betale sig at undersøge, om den er nødvendig.

Klage: Sådan klager du over en afgørelse

Har du en tillægsforsikring, og har du forsøgt at bruge den til at få erstatning for et ødelagt produkt? Og har forsikringsselskabet ikke givet dig den erstatning, du har krav på? Så kan du klage.

Send først en skriftlig klage til forsikringsselskabet, som står for tillægsforsikringen. Gem altid dokumentation for din klage.

Er du uenig i selskabets bedømmelse? Så kan du klage til Ankenævnet for Forsikring.

Klag til Ankenævnet for Forsikring

Forbrugerrådet Tænk mener: Tillægsforsikringer er spild af penge

"Forbrugerrådet Tænk fraråder dig at købe tillægsforsikringer.

Tillægsforsikringer er ofte spild af penge, fordi reklamationsretten i forvejen dækker mange af de tilfælde, tillægsforsikringen dækker. I stedet for den dyre tillægsforsikring kan du overveje at købe en elektronikforsikring som tillæg til din almindelige indboforsikring.

Elektronikforsikringen omfatter som udgangspunkt alle husets elektroniske apparater til en lavere pris, end du skal give for en tillægsforsikring, der kun gælder et enkelt apparat.  Også selv om du lægger selvrisikoen oven i prisen."

Jakob Steenstrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk