Investering: Få hjælp til at forstå dine investeringsvilkår | Forbrugerrådet Tænk

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Få hjælp til at forstå dine investeringsvilkår

Investering kan være svært at forstå. Vi hjælper dig med at få styr på de forskellige begreber, du kan støde på, når du skal investere din opsparing.

· 3. januar 2020

Investering bliver af mange opfattet som svært – ikke mindst fordi det er svært at forstå de ord og begreber, du skal kende, når du investerer.

Få hjælp til at forstå begreberne, så du selv kan investere dine penge – eller du forstår, hvad banken siger til dig, når du får bankens hjælp til investeringer.

Investering: Det betyder ordene

  • Penge, du tjener på dine investeringer, bliver kaldt afkast. Dit afkast består af

    • Kontant udbytte: kontant udbytte er penge, der udbetales fra aktier eller investeringsbeviser, hvis det går godt for et aktieselskab eller investeringsforening. 
    • Kursgevinst: kursgevinst får du, hvis kursen på dine aktier eller investeringsbeviser er steget, når du sælger dem. 
    • Kurstab: Hvis dine aktier eller investeringsbeviser er faldet i værdi, når du sælger dem, får du et kurstab.

    Afkast dækker egentlig over, hvor meget din investering er vokset eller faldet i værdi.

    Køber du investeringsbeviser for 50.000 kroner og kursen er 100, og kursen stiger til 120? Så kan du sælge dine investeringsbeviser til 20 procent mere, end du købte dem til. Du tjener altså 10.000 kroner på dine investeringer, fordi kursen er steget med 20 procent. 

  • En aktie er en ejerandel af et aktieselskab. Som aktieejer kan du tjene penge ved at få udbytte fra virksomheden, du har aktier i, eller ved at sælge dine aktier til mere, end du købte dem for.

  • Banken opbevarer dine værdipapirer i et bankdepot. Du betaler typisk banken et depotgebyr for, at de opbevarer dine værdipapirer for dig.

  • Investerer du gennem en bank, kan du komme til at betale formidlingsprovision.

    Formidlingsprovision dækker over, at investeringsforeningen trækker penge ud af din investering og giver dem til din bank. Bankerne siger, at det er betaling for den rådgivning, de yder til dig.

    Formidlingsprovision har siden 2017 været forbudt i pulje- og porteføljeplejeordninger, men det findes stadig i andre rådgivningsordninger.

  • Investerer du i bankens investeringsforeninger, skal du betale omkostninger og gebyrer til banken gennem investeringsforeningen. 

    Gebyrer, du skal betale, er:

    • Administrationshonorar: Investeringsforeningen betaler banken et administrationshonorar, for at banken administrerer investeringsforeningen.

       
    • Kapitalforvaltningshonorar eller porteføljeplejehonorar: Investeringsforeningerne betaler for udvælgelsen af de værdipapirer, dine penge skal investeres i.

       
    • Depothonorar: Investeringsforeningen betaler banken et honorar, for at opbevare værdipapirer for investeringsforeningen.

       
    • Handelsomkostninger: Investeringsforeningen betaler banken for at handle med værdipapirer.

  • Et investeringsbevis giver dig en andel i en investeringsforenings værdipapirer.

    Dine penge bliver samlet i puljer med pengene fra de andre investorer. Pengene bliver brugt til at købe forskellige aktier eller obligationer på dine vegne.

    Investeringsbeviser er anderledes end aktier og obligationer, fordi investeringsbeviser er en andel i mange forskellige værdipapirer.

    Køber du investeringsbeviser, kan du derfor med små midler sprede dine investeringer og mindske din risiko. Du har altså en investeringsportefølje.

  • En investeringsfond er den pulje af værdipapirer, du får en ejerandel af, når du køber et investeringsbevis i en investeringsforening.

    En investeringsforening består af mange investeringsfonde.

    Investeringsfonde kan være specialiseret indenfor bestemte typer værdipapirer. Nogle investeringsfonde består af aktier, mens andre beskæftiger sig med obligationer eller andre værdipapirer.

  • En investeringsforening er en forening, der investerer i værdipapirer på vegne af investeringsforeningens medlemmer.

    En investeringsforening kan være tilknyttet en bank, ligesom for eksempel Danske Invest er tilknyttet Danske Bank, og derfor handler foreningen ofte i bankens interesse.

  • Din investeringsprofil bruger din bankrådgiver, når han anbefaler dig, hvordan du skal fordele dine investeringer på værdipapirer. I din investeringsprofil skal du angive din:

    • Risiko: hvor stor en risiko du er villig til at løbe, når du investerer dine penge. Investerer du, er der typisk en sammenhæng mellem, hvor stort et afkast du kan få, og hvor stor en risiko du er villig til at tage.

       
    • Tidshorisont: Din tidshorisont beskriver, hvor lang tid du vil beholde dine investeringer, før du sælger dem igen. Går du og drømmer om et nyt køkken om 5 år, kan du investere dine penge med en tidshorisont på 5 år. 

  • Kurs beskriver prisen på en aktie, obligation og eller en anden type værdipapirer.

    Kursen ændrer sig hele tiden som et resultat af udbud og efterspørgsel.

  • Kurtage er et gebyr, du betaler til banken, når du køber og sælger obligationer.

  • Nettoafkast er dit samlede afkast fratrukket omkostninger.

  • Investerer du i en obligation, låner du de penge ud, som du har investeret for. Du låner enten pengene til en virksomhed (virksomhedsobligation), staten (statsobligation) eller et realkreditinstitut (realkreditobligation)

    Obligationer adskiller sig fra aktier, ved at de stort set altid har en vis løbetid. Det betyder, at låner skal betale dig dine penge tilbage inden for en vis tidsramme. 

    Pengene, du har investeret i obligationer, får du tilbage enten løbende eller på en gang, når lånets løbetid udløber.

  • Investeringsforeninger kan være enten aktive eller passive.

    • En aktiv investeringsforening forsøger at give dig et godt afkast ved at købe værdipapirer billigt og sælge dem dyrt. Aktive investeringsforeninger har ofte høje omkostninger, fordi de bruger mange penge på at analysere markedet, de handler ofte og de har meget administration. Når de høje omkostninger er trukket fra, giver de fleste aktive foreninger historisk et afkast, der ligger væsentligt under markedsafkastet.

       
    • En passiv investeringsforening forsøger at skabe et godt nettoafkast til dig på den lange bane ved at spare på omkostningerne. Investeringerne følger markedet, og foreningerne bruger ikke penge på at købe, sælge og analysere markedet hele tiden. Når omkostningerne er trukket fra, giver de fleste passive foreninger et afkast, der ligget tæt på markedsafkastet.

  • Din portefølje er din samling af alle dine aktier, obligationer og andre værdipapirer. 

  • Porteføljepleje betyder, at banken vedligeholder og plejer dine investeringer. Det vil sige, at de sørger for at købe og sælge i tråd med din risikoprofil.

  • Bankerne ejer en pulje af mange forskellige værdipapirer.

    Investerer du i en puljeordning, tilbyder banken, at du kan investere dine penge i puljeordninger, som banken allerede har.

  • Spredning vil sige, at du investerer i flere forskellige værdipapirer. På den måde risikerer du ikke at tabe alle dine penge ved kun at investere i en aktie.

  • Værdipapirer er en samlet betegnelse for aftaler eller "papirer", der angiver, at du ejer noget, ejer en andel af noget eller har rettighed over noget.

    Værdipapirer kan for eksempel være aktier, obligationer eller investeringsbeviser.

  • ÅOP er en forkortelse for ”årlige omkostninger i procent”. ÅOP og de indirekte handelsomkostninger viser investeringsomkostningerne ved at spare op i en investeringsforening.

    ÅOP svarer til APR på engelsk.