Svag konkurrence på realkreditmarkedet betyder, at du betaler mere i bidrag

Der er ikke længere behov for, at realkreditinstitutterne holder fast i de høje bidragssatser for at sikre sig mod økonomiske kriser i fremtiden. Realkreditinstitutterne har nemlig så mange penge på kistebunden, at de samlet set opfylder de kapitalkrav, som loven kræver. Det slog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast i en redegørelse tidligere i år.

De danske boligejere har ellers i årevis været vidne til, at realkreditinstitutterne har brugt argumentet om økonomisk polstring til at hæve – og for nogle lånetyper ligefrem fordoble – bidragssatserne, som for den enkelte boligejer kan løbe op i adskillige tusind kroner om året. Men det argument er altså ikke længere gyldigt ifølge konkurrencemyndighederne.

Og det burde være godt nyt for boligejerne, som med de stigende renter nu pludselig er blevet endnu hårdere ramt af bidragssatserne.

”Det ville være rimeligt at forvente, at realkreditinstitutterne nu sætter bidragssatserne ned, men desværre ved vi fra talrige analyser og undersøgelser, at konkurrencen i sektoren og de distribuerende banker simpelthen ikke er stærk nok, og når konkurrencen er for dårlig, kan de jo bare lade være med at gøre noget,” siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Finansielle supermarkeder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i årevis haft et særdeles kritisk blik på konkurrencen i finanssektoren. I 2017 påpegede en analyse således, at konkurrencen på realkreditmarkedet har svære vilkår, bl.a. på grund af de finansielle supermarkeder, hvor bankerne kun formidler lån fra det realkreditinstitut, der er tilknyttet den pågældende bank.

Realkredit Danmark er således ejet af Danske Bank, Nordea Kredit af Nordea, Nykredit/Totalkredit af Nykredit, og Jyske Realkredit af Jyske Bank. Og det har betydning for, hvad du som kunde bliver tilbudt.

”Svag konkurrence på realkreditmarkedet betyder, at du betaler mere i bidrag. Så enkelt er det. Og det er jo utænkeligt, at du som kunde i banken bliver tilbudt produkter fra et andet realkreditinstitut, hvis det betyder, at bankens indtjening fra formidlingsprovisioner reduceres,” siger Morten Bruun Pedersen.

I rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2023 fremgår det, at pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet modtager 60 procent af det, som forbrugerne betaler i bidrag, og at den indtægt falder bort, hvis de formidler lån fra andre realkreditinstitutter.

Også bankerne har været i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens søgelys. I den seneste rapport ’Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder’ fra 2022 beskriver styrelsen fx, hvor svært det er for forbrugerne at gennemskue bankernes priser og derfor også at sammenligne bankernes priser med hinanden, hvorfor de fleste bankkunder ender med at blive hængende i den samme bank i årevis.

Der er, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beskriver det, kun en begrænset mobilitet hos kunderne, hvilket er et tegn på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, og uden sund konkurrence er bankerne heller ikke særlig motiverede til at sætte priserne ned.

Enige eksperter

Iagttagere af finanssektoren har længe talt om, at de største banker nyder rigtig godt af også at eje realkreditinstitutterne.

Flere økonomer – bl.a. Andreas Steno, tidligere global chefstrateg i Nordea – har derfor argumenteret for, at nu, hvor det går så godt for bankerne, der tjener styrtende med penge, bør det anspore realkreditinstitutterne til at sætte bidragssatserne ned, men her er det netop den manglende konkurrence i sektoren, som er problemet, påpeger Morten Bruun Pedersen.

”Bankerne og realkreditinstitutterne er ganske enkelt bare ikke motiverede til at sætte priserne ned, hvilket jo går ud over forbrugerne. Derfor kan det undre, at de mange anbefalinger og løftede pegefingre fra konkurrencemyndighederne ikke allerede har fået politikerne eller myndighederne til at gøre noget,” siger han.

Manglende politisk opbakning

Det er politikernes ansvar at følge op på konkurrencemyndighedernes analyser af den mangelfulde konkurrence i finanssektoren. Det forklarer Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

”Men jeg er bange for, at konkurrencemyndighederne ikke har den nødvendige politiske opbakning, og uden den politiske opbakning er det svært at gøre noget ved det,” siger han.

En smule håb er der dog, idet Erhvervsministeriet i det såkaldte Arbejdsprogram 2023 adresserer problemet under overskriften ”Øget gennemsigtighed og mobilitet på de finansielle markeder”. Her står der: ”Der udarbejdes initiativer til at styrke konkurrencen og forbrugernes vilkår. Initiativerne skal øge gennemsigtigheden for bankkunderne, så det bl.a. er nemmere at se, hvad det koster at være bankkunde.”

Spørgsmålet er, om ordene også omsættes til handling. Morten Bruun Pedersen har sine tvivl.

”Konkurrencen i finanssektoren er for mig at se et konfliktområde, der er kendetegnet ved mange forskellige interessenter, der forsøger at varetage deres egne interesser gennem det politiske system; fx vil de virksomheder, der allerede er på markedet, og som har gavn og høj indtjening af manglende konkurrence, arbejde for at afskærme sig fra konkurrence og italesætte det som manglende erhvervsvenlighed, når fx Forbrugerrådet Tænk påpeger konkurrenceproblemer,” siger han og fortsætter:

”En væsentlig årsag til, at konkurrencen bliver ved med at være utilstrækkelig, er stærke erhvervsorganisationer og deraf manglende politisk vilje til at sikre en struktur på markedet, der sikrer en effektiv konkurrence.”

Stærke lobbyister

Ifølge Lars Krull har bank- og realkreditselskaberne en ”betydelig indflydelse” på det politiske system.

”Der foregår en kraftig lobbyisme, hvor bl.a. Finans Danmark fodrer argumenter ind i dagsordenen. Politikerne siger ganske vist, at de er bestyrtede over den manglende konkurrence, men i realiteten er der ingen handling bag ordene. Den politiske vilje er ganske enkelt ikke til stede,” siger han.

Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, kender også godt til finanssektorens forsøg på at påvirke politikerne på Christiansborg.

”Finansområdet har rigtig stærke lobbyister, der har kontakter til flere partier på Christiansborg, og det kan påvirke partierne til at have en mere positiv holdning til sektoren. Det er jo ikke, fordi finanssektoren gør noget, som mange andre sektorer ikke også gør, men netop finanssektoren er dog kendt for at bedrive meget effektiv lobbyisme,” siger han.

Måske er der politisk handling på vej

Politikerne har tidligere haft held med at foretage indgreb, der skærper konkurrencen, og det giver Morten Bruun Pedersen håb om, at der måske alligevel kan gøres noget.

”Et væsentligt område, hvor der kunne reguleres, kan være, at der sikres bedre gennemskuelighed på bankmarkedet, som vi netop så det, da Folketinget tilbage i 2011 fik pensionssektoren til at sikre bedre gennemsigtighed omkring priser og omkostninger ved at true med et politisk indgreb. Det medførte, at branchen selv kom med en række initiativer. Måske kan noget lignende ske i forhold til bankerne,” siger han.

Ifølge bankekspert Lars Krull er det vigtigt, at der snart bliver gjort noget ved den utilstrækkelige konkurrence i bank- og realkreditsektoren.

”For hvis der ikke bliver gjort noget, og alting bare fortsætter som hidtil, så vil det svække tilliden til det politiske system og til myndighederne,” siger han.

Og måske er der handling på vej. Erhvervsminister Morten Bødskov har i hvert fald indkaldt til møde på Slotsholmen:

”De danske konkurrencemyndigheder er uafhængige, og jeg har fuld tillid til deres arbejde. Der er meget, der peger på, at realkreditinstitutternes behov for at opretholde høje bidragssatser med henblik på at styrke kapital-beredskabet ikke længere er til stede. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kommet med en rigtig fin rapport om konkurrencesituationen på realkreditmarkedet, som jeg gerne vil drøfte med sektoren. Derfor har jeg indkaldt realkreditsektoren til et møde, så vi kan gennemgå rapportens resultater,” siger erhvervsministeren i en skriftlig kommentar til Forbrugerrådet Tænk.