
Er du loyal overfor din bank? Så meget kan det koste dig
Komplekse gebyrer og uklare prisoplysninger gør det svært for danskerne at skifte bank, hvilket hæmmer konkurrencen og giver bankerne rekordstore overskud. Erhvervsministeren opfordrer bankerne til at komme i arbejdstøjet for at få konkurrencen op i gear.
Forbrugerrådet Tænks test af bankpriser viser, at mange mennesker vil kunne spare penge på at vælge den billigste bank. Alligevel skifter under fem procent af danskerne bank om året ifølge tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det overrasker ikke Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
”Testen viser netop, at det er uhyre svært at gennemskue bankernes priser, hvorfor langt de fleste bankkunder vælger at blive, hvor de er, selvom de kan spare mange penge på at skifte. Det går hårdt ud over konkurrencen på bankmarkedet,” siger han.

Test af banker
Forbrugerrådet Tænks test af banker viser, at der er store prisforskelle mellem pengeinstitutterne, og at mange forbrugere årligt vil kunne spare et sted mellem 5.000 og 20.000 kroner på at vælge den billigste frem for den dyreste bank.
Se testen af banker herAt bankmarkedet er uoverskueligt og komplekst for forbrugerne, er langtfra noget nyt.
I en rapport fra 2022 beskriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en analyse af konkurrencen på bankmarkedet, hvor svært det er for privatkunderne at gennemskue og sammenligne bankernes priser med hinanden, og at bankkunderne derfor bliver hængende i den samme bank i årevis. Samme konklusion er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også fremme med i en analyse otte år tidligere.
”Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af bankernes priser viser, at bankmarkedet er lige så uoverskueligt og komplekst, som det hele tiden har været,” siger Morten Bruun Pedersen.
Svært tilgængelige prislister i bankerne
For at finde ud af, om der er penge at spare på at skifte bank, skal du vide, hvad du betaler i omkostninger i din nuværende bank, og hvad du skal betale i omkostninger i den bank, som du overvejer at skifte til. Men det er lettere sagt end gjort.
For det første får du ikke en samlet opgørelse i kroner og øre – og dermed et fuldstændigt overblik – af din nuværende bank over alt det, du betaler i omkostninger om året; fx ligger gebyromkostninger ved hævning og ved investeringer i to forskellige opgørelser. Dernæst skal du have styr på bankernes priser – og det er ingen simpel opgave. Nogle banker opererer med op til 1.000 forskellige gebyrer og priser. Prisbøgerne kan desuden være meget lange, og hos Arbejdernes Landsbank ligger beløbene fx spredt rundt i 18 forskellige dokumenter.
Der er heller ikke én bestemt måde at lave en prisbog på, hvorfor bankernes prisbøger er meget forskellige; fx opgør bankerne ikke altid priserne på samme måde. I Danske Banks prisbog vises valutamarginalerne fx i procent, mens de hos Middelfart Sparekasse vises i kroner og øre. Og de samme gebyrer kan i øvrigt have vidt forskellige navne i de forskellige banker. Ord som lånesagsgebyr, dokumentgebyr, ekspeditionsgebyr, vurderingsgebyr og låneetablering dækker fx over præcis det samme.
Så svært kan det være at gennemskue bankernes priser
Fold ud for at se, hvorfor det kan være svært at gennemskue, hvad banken koster dig.
Forskellige måder at opgøre priserne på
Bankerne opgør ikke altid gebyrerne på samme måde. Hvis du fx vil vide, hvad det koster at foretage en betaling til udlandet i Danske Bank, bliver prisen opgjort i procent, hvorimod den er opgivet i kroner og øre i Middelfart Sparekasse.
Hvis du sammenligner depotgebyret for opbevaring af udenlandske aktier i Vestjysk Bank og Spar Nord, vil du opdage, at Vestjysk Bank opgiver priserne uden at lægge moms på. Den er til gengæld lagt på hos Spar Nord.
Gebyroplysninger gemmes væk
Bankernes gebyrer kan være nævnt, men gemt væk, så du ikke opdager dem. Etablerer du fx et lån i Sparekassen Sjælland-Fyn, står det ikke nævnt under punktet etableringsomkostninger og provisioner, at du også betaler et gebyr på 1.200 kroner for at få udfærdiget et ejerpantebrev. Det skal du længere ned i noterne i prisbogen for at finde ud af.
Nogle priser oplyses slet ikke
Du kan også opleve, at bankerne ikke oplyser deres priser; fx fremgår valutamarginalerne hos Vestjysk Bank ikke, mens du hos Sparekassen Danmark ikke kan se priserne på deres lån til energiforbedringer.
Omfattende prislister
Hvis du vil se, hvad det koster at være kunde i Arbejdernes Landsbank, skal du orientere dig i 18 forskellige prisbøger. Og prisbøgerne kan være temmelig omfangsrige; fx har Danske Bank en prisbog på 36 sider, kun om gebyrer.
Samme gebyr – men med forskellige navne
Mange gebyrer har forskellige navne, som i virkeligheden dækker over præcis det samme. Disse gebyrer dækker fx over præcis det samme:
-
Lånesagsgebyr
-
Dokumentgebyr
-
Ekspeditionsgebyr
-
Vurderingsgebyr
-
Låneetablering
Det er heller ikke sikkert, at alle prisinformationerne overhovedet er med i prisbøgerne. Under udarbejdelsen af Forbrugerrådet Tænks test af bankpriser er der fundet eksempler på, at essentielle prisoplysninger er utrolig svære at finde.
At bankernes priser er uigennemskuelige, bekræfter Tim Ladefoged, kvalitetsdirektør i den uvildige rådgivningsvirksomhed Finobo, der bl.a. rådgiver forbrugere i finansielle spørgsmål.
”Der er ingen tvivl om, at bankernes priser er både komplekse og svære at gennemskue, fx med de mange forskellige begreber, der betyder det samme. Det er utrolig forvirrende for forbrugerne og gør det virkelig svært at sammenligne bankernes priser med hinanden,” siger han.
Dyrt at skifte bank
Også bankernes prisspænd – med minimums- og maksimumspriser – er med til at gøre det svært for forbrugerne at vide, hvad de skal betale for at være kunder i en anden bank, fordi bankerne ikke altid oplyser om de kriterier, der gør, at den ene kunde får bedre priser end den anden.
”Prisspændet er endnu et eksempel på, hvordan bankerne lykkes med at gøre priserne så uigennemskuelige, at ingen i realiteten kan regne med, hvad det koster at være kunde,” siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
Hvis man skifter et enkelt produkt, fordi det er billigere i en anden bank, så kan prisen på de produkter, der bliver tilbage i den oprindelige bank, blive sat op. Morten Bruun Pedersen Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk
Han nævner også de finansielle supermarkeder – hvor kunderne bruger den samme bank til stort set alt, der har med bank og finansiering at gøre – som endnu en hæmsko for kundernes lyst til at skifte bank, også selvom det måske kan betale sig økonomisk.
”Og hvis man skifter et enkelt produkt, fordi det er billigere i en anden bank, så kan prisen på de produkter, der bliver tilbage i den oprindelige bank, blive sat op. Det er svært for forbrugerne at gennemskue, hvad konsekvensen er for de tilbageværende produkter,” siger Morten Bruun Pedersen.
Forbrugerrådet Tænks test af bankernes priser viser også, at der kan være meget høje omkostninger forbundet med at skifte bank. Det gælder især, hvis du har et realkreditlån, hvor gebyrerne til den gamle og den nye bank i forbindelse med skiftet godt kan løbe op i 40-50.000 kroner.

”Udgifterne ved at skifte bank kan løbe op i så høje beløb, at det stort set kun er ved store livsbegivenheder som fx køb af hus eller skilsmisse, at danskerne overvejer at skifte bank,” siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:
”Samlet set kan man konkludere, at bankerne gør, hvad de kan, for at gøre det så svært som muligt at sammenligne priser, og den ringe mobilitet viser med al tydelighed også, at bankerne lykkes fint med at gøre det.”
Det siger bankerne til kritikken
Hos Finans Danmark – interesseorganisation for finanssektoren – afviser cheføkonom og underdirektør Niels Arne Dam, at konkurrencen halter i Danmark. Han erkender dog, at bankmarkedet er komplekst.
”Det er rigtigt, at mange danskere oplever finansielle produkter som svære at forstå – og det er måske meget naturligt, da boliglån og investeringer er noget helt andet end at købe dagligvarer. Desuden er bankerne underlagt omfattende regulering, som yderligere øger kompleksiteten. Men bankerne er opmærksomme på udfordringen og arbejder løbende på at gøre det lettere at være kunde, bl.a. gennem udviklingen af nye digitale løsninger som fx eBankskifte.”
Niels Arne Dam mener, at banksektoren ”aktivt bidrager til at styrke den finansielle forståelse”, bl.a. via Pengeugen, som skal øge børns og unges finansielle forståelse gennem undervisning i privatøkonomi.
”Men vi er altid åbne for en dialog om, hvordan vi kan øge gennemsigtigheden og konkurrencen yderligere,” siger han.
Ministeren til bankerne: Kom i gang
Forbrugerrådet Tænks banktest viser, at konkurrencen for første gang i mange år er blevet skærpet en smule på boligområdet; fx har Realkredit Danmark sænket prisen på afdragsfrihed.
Det er dog kun meget små skridt på vejen, mener Morten Bruun Pedersen, og slet ikke nok til at få den konkurrence på bankmarkedet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og også Forbrugerrådet Tænk har efterlyst i årevis.
Flere banker – heriblandt Danske Bank – tjente i 2024 flere penge end nogensinde før, og det er især gebyrerne, som har skæppet særlig godt i kassen. Bankerne har nemlig skruet godt op for gebyrerne igennem længere tid, og alene i årets første måneder er fx Jyske Banks gebyrindtægter steget med 20 procent ifølge FinansWatch.
Deres overskud bliver større og større, og det må også komme kunderne til gode. Morten Bødskov Erhvervsminister (S)
”Når bankerne kan blive ved at skrue gebyrerne op og præstere rekordstore overskud, er det netop, fordi konkurrencen ikke fungerer. Kunderne bliver bare hængende, fordi det er besværligt, svært og kan være dyrt at skifte bank, og det udnytter bankerne til egen vinding,” siger Morten Bruun Pedersen.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er enig i kritikken af bankerne og opfordrer til, at banksektoren får gang i konkurrencen.
”Det er desværre ikke et nyt problem, at kunder ikke kan gennemskue, hvad det koster at være kunde i en bank. Det skader konkurrencen på markedet, og det går simpelthen ikke, for i sidste ende er det helt almindelige familier, som står med regningen. Derfor vil jeg opfordre til, at bankerne kommer i arbejdstøjet. Deres overskud bliver større og større, og det må også komme kunderne til gode. Derfor er vi også ved at se på, hvilke knapper vi kan skrue på for at få konkurrencen op i gear,” siger han.
Sådan kan konkurrencen blive bedre
Her er to af de forslag til at styrke konkurrencen på bankmarkedet, som Forbrugerrådet Tænk har afleveret til erhvervsminister Morten Bødskov.
Det skal være nemmere at sammenligne bankpriser
Der skal etableres en ny og troværdig prissammenligningsportal, der giver dig et overblik over, om du kan få en gevinst ved at skifte bank.
Du skal nemt kunne få et overblik over alle dine bankforretninger
Der skal etableres en bankversion af platformen pensionsinfo.dk, så du nemt kan få et systematisk overblik over alle dine forretninger med banken og derved lettere og enklere også kan indhente tilbud fra andre pengeinstitutter.

Hvilken bank er den bedste for dig?
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige bank – hvor meget, afhænger af din økonomi og husstand. Her kan du se, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker.

Test af banker afslører: Den rigtige bank kan spare dig tusindvis af kroner
Betaler du for meget for din bank? Forbrugerrådet Tænks test afslører markante prisforskelle mellem danske banker – og viser, at du kan spare mange tusinde kroner ved at vælge den billigste.

Til møde med banken? Stil din bankrådgiver disse spørgsmål
Vil du vide, om din nuværende bank kan give dig bedre priser og vilkår? Så skal du tage initiativ til et møde med banken. Her får du en liste af spørgsmål, du med fordel kan stille din bankrådgiver.