Banken meler først og fremmest sin egen kage
Når konkurrencen ikke er i top, går det ud over pris og kvalitet, og netop konkurrencen på bankmarkedet kan blive bedre. Det fremgår af endnu en kritisk rapport, som en række eksperter bakker op om.
Det er alt for svært at gennemskue bankernes priser, og derfor ender de fleste bankkunder med at blive hængende i den samme bank år ud og år ind i stedet for at undersøge priserne i de konkurrerende banker og måske skifte bank.
Resultatet er et marked, hvor bankerne ikke er motiveret til at sætte prisen ned. Sådan lyder kritikken fra en række eksperter oven på endnu en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sætter bankerne i et kritisk lys.
“Jeg er nødt til at sige, at konkurrencen ikke fungerer optimalt i banksektoren. Jeg køber ikke den der med, at der er effektiv konkurrence, for det er der ikke bortset fra markedet for almindelige ind- og udlån,” siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.
“Stribevis af rapporter har påvist, at konkurrencen på bankmarkedet inklusive bankernes samarbejdspartnere ikke virker. Der er så mange indikatorer, der peger i den retning, at der ikke er nogen tvivl om, at konkurrencen kan forbedres,” siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Du får det, der er bedst for banken
I den seneste rapport viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor komplekst bankmarkedet er, med et eksperiment, hvor 100 forbrugere bliver bedt om på 40 minutter at finde ud af, hvilke omkostninger de har til bank, pension og forsikring.
Knap halvdelen lykkedes ikke med finde ud af, hvad de betaler i omkostninger til bank og pension, og hver femte finder ikke ud af, hvad forsikringen koster.
De fleste forbrugere ved reelt ikke, hvor meget de betaler for at være kunder i deres nuværende bank, og det er vanskeligt at få dækkende information om det uden at få konkret rådgivning i banken, konkluderer styrelsen.
Alle danskere over 18 år skal have en NemKonto, og dermed er banken en del af alle voksne danskeres liv. 92 procent af bankkunderne er imidlertid kunder i en bank, der også har realkredit, forsikring, pensionsordninger og investeringsforeninger på hylden. To ud af tre bankkunder er desuden kunde i en bank, som har et samarbejde med en ejendomsmæglerkæde, eller hvor mæglerkæden er i den samme koncern som banken.
I praksis fungerer det sådan, at bankerne tilbyder fx realkredit, forsikringer og pensionsordninger via formidlingsaftaler med andre udbydere, hvor banken får provision, når der fx sælges et produkt. Ofte er udbyderne dog ejet af den samme koncern som banken.
Går du fx i Dansk Bank og bliver tilbudt et realkreditlån gennem Realkredit Danmark, er det en og samme koncern, og når Jyske Bank tilbyder dig at få pengene til at yngle gennem Jyske Investering, er det også samme ejerkreds. Og går du i en af de banker, der får provision af Totalkredit for at sælge deres lån, får du et Totalkreditlån.
"Det har intet med et normalt marked at gøre"
De fleste danske banker fungerer som finansielle supermarkeder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formulerer det. Men som bankekspert Lars Krull påpeger, er bankerne alligevel ikke som normale supermarkeder, hvor du kan finde flere slags ketchup eller opvaskemidler på hylderne, for der er ingen konkurrerende produkter på hylden i den enkelte bank.
“Når du går ind i en bank, har den altid kun en enkelt udbyder på hver type af produkt, så banken fortæller mig ikke, hvad det bedste realkreditlån er på markedet, men kun om det realkreditprodukt, den har valgt at have på hylden. Bankerne har udviklet en produktpalette, hvor de derfor kun anpriser deres egne produkter eller produkter fra dem, som de samarbejder med. Det har intet med et normalt marked at gøre,” siger Lars Krull.
“Sandsynligheden for, at banken rammer plet ift. dit behov som kunde, er derfor lille,” påpeger Morten Bruun Pedersen.
Kunderne kender ikke den bane, som bankerne spiller på, og de kender ikke til de incitamenter, som styrer bankernes rådgivning. Morten Bruun Pedersen Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk
“Sandsynligheden for, at banken rammer plet ift. dit behov som kunde, er derfor lille,” påpeger Morten Bruun Pedersen.
Meget bedre bliver det ikke af, at en forbrugerundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk fra 2021 viste, at fire ud af 10 forbrugere ikke er klar over, om deres bank er i ejerskab eller har samarbejdsaftale med et pensionsselskab, forsikringsselskab, realkreditinstitut, ejendomsmæglerkæde eller investeringsforening. Samtidig har hver tredje forbruger høj eller meget høj tillid til bankens rådgivning.
“Kunderne kender ikke den bane, som bankerne spiller på, og de kender ikke til de incitamenter, som styrer bankernes rådgivning. Vi ønsker langt større åbenhed om denne økonomiske sammenblanding af interesser. Som det er nu, er det alt for svært for forbrugerne at træffe et oplyst valg,” siger Morten Bruun Pedersen.
Gør det svært for kunderne at skifte bank
For bankkunder, der køber flere forskellige ydelser i banken, kan det ofte være endnu sværere at gennemskue omkostningerne.
“Det er simpelthen for svært at finde ud af, hvad det vil koste en forbruger at skifte bank eller realkreditselskab, og hvis ikke kunden kan finde ud af, hvad tingene koster, så har bankerne heller ikke noget incitament til at sætte prisen ned,” siger Morten Bruun Pedersen.
Også professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet påpeger, at det er svært at gennemskue det, han kalder for de skjulte omkostninger, som ikke er omkostninger til banken selv, men de omkostninger, der betales til de udbydere, som banken samarbejder med eller selv ejer.
“Det kan fx være de omkostninger, der er forbundet med køb og salg af værdipapirer.
Du køber aktier og betaler en pris og får ikke at vide, hvad det rent faktisk koster at lave denne handel. Hvor meget har du fx betalt i formidlingsprovision, når du køber investeringsbeviser gennem banken? Problemet i den sammenhæng er, at det er en omkostning, du betaler, men som du ikke får noget at vide om,” siger han.
Få forbrugere skifter bank
Udover at banken både tjener på gynger og karruseller ved at sælge alt fra forsikringer til realkredit til dig, er der også en anden klar fordel for banken.
For kunder, der har købt andre finansielle produkter gennem banken, er nemlig mindre tilbøjelige til at skifte til en anden bank.
Som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, foretrækker mange kunder at samle deres bankforretninger ét sted, men det er også med til at ‘begrænse gennemsigtigheden i markedet’, som styrelsen skriver, og kan ende med at blive en barriere for den enkelte bankkunde ift. at undersøge priserne hos andre banker. Simpelthen fordi priserne er for svære at gennemskue.
Bankerne har ikke rigtig noget incitament til at give kunderne bedre priser eller bedre produkter, og dermed sættes konkurrencen jo i stå. Morten Bruun Pedersen Cheføkonomi Forbrugerrådet Tænk
I gennemsnit har vi været kunder hos vores nuværende bank i 21 år, og årligt skifter kun lidt over fem procent den primære bank ud med en anden. På bankmarkedet er der – med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne ord – begrænset mobilitet. Og det er et problem, for når så få af os skifter bank, reducerer det bankernes tilskyndelse til at ville konkurrere på prisen. Og derudover kan det begrænse bankernes lyst til at forbedre kvaliteten og udbuddet af produkter.
“Det værste, der kan ske på et marked, er jo, når forbrugerne holder op med at lede efter bedre tilbud, fordi priser og vilkår er uoverskuelige, og i stedet bare tager imod det, de bliver tilbudt. Bankerne har ikke rigtig noget incitament til at give kunderne bedre priser eller bedre produkter, og dermed sættes konkurrencen jo i stå,” siger Morten Bruun Pedersen.
Omvendt styrker de aktive forbrugere konkurrencen og presser virksomhederne til bedre priser og produkter. Det er derfor – igen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ord – i samfundets interesse, at forbrugerne sikres de bedste forudsætninger for at kunne træffe aktive og velinformerede valg.
Det siger Finans Danmark til kritikken
Hos Finans Danmark – interesseorganisation for banker og realkreditinstitutter i Danmark – preller kritikken om de svært gennemskuelige priser og den dårlige konkurrence på markedet af.
“Vi anerkender, at det for mange danskere generelt kan være svært at forstå finansielle produkter og privatøkonomi – men bankerne gør rigtig meget for at højne den finansielle forståelse,” skriver Niels Arne Dam, analysedirektør og cheføkonom i Finans Danmark til Forbrugerrådet Tænk. Han nævner flere eksempler på, hvad bankerne gør for at oplyse forbrugerne om priserne, fx de betalingsoversigter, som bankerne sender til kunderne, og Pengepriser.dk.
I den aktuelle kritiske rapport skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog netop, at den årlige omkostningsopgørelse, som bankerne skal sende til kunderne, ikke ser ud til at være tilstrækkelig, og hvad angår Pengepriser.dk, siger Morten Bruun Pedersen:
“Vi har gennem flere år påpeget over for Finans Danmark, at Pengepriser.dk ikke lever op til at kunne skabe det nødvendige overblik, når kunderne handler gennem finansielle supermarkeder. Vi ser derfor gerne, at Pengepriser.dk opgraderes hertil og giver forbrugerne mere præcis og anvendelig information om, hvad det koster at benytte de finansielle virksomheder.”
Niels Arne Dam fra Finans Danmark mener heller ikke, at konkurrencen skulle være særlig udfordret i banksektoren, og skriver videre, at det “bekræftes af analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen”, men at det skulle være tilfældet, har Morten Bruun Pedersen meget svært ved at få øje på.
“Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger ligeud i rapporten, at konkurrencen på bankmarkedet kan forbedres,” siger Forbrugerrådet Tænks cheføkonom.
Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Konkurrencen fungerer ikke på realkreditmarkedet, og det koster boligejere dyrt
Danskerne skal ikke betale for bankernes rentefest
Mens bankerne nyder godt af en høj indlånsrente i Nationalbanken, må forbrugerne tage sig til takke med noget nær nul i rente på deres indlån. Derfor tjener bankerne lige nu milliarder – og forbrugerne betaler gildet.