Bankkoncerner er større end nogensinde – og forbrugerne betaler prisen

Der var engang, hvor du gik til realkreditinstituttet, når du skulle låne til det hus, du havde set nede hos ejendomsmægleren på hjørnet. De to, realkreditinstituttet og ejendomsmægleren, havde hver sin uafhængige ejer.

Og ingen af dem havde noget med din bank at gøre. 

Det var inden 1989, hvor realkreditmarkedet, og finanssektoren helt generelt, blev liberaliseret.

Bankerne breder sig

Liberaliseringen har betydet, at Danmark i dag har fire realkreditselskaber, og tre af disse er ejet af banker.

Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank står ifølge Finanstilsynet for 80 procent af realkreditmarkedet, mens kun 10 procent håndteres af realkreditsinstitutter uden for finanskoncernerne.

Også ejendomsmæglerbranchen er blevet direkte sammenblandet med bankerne. Indtil 1989 var det ikke lovligt for ejendomsmæglere at være ejet af andre end indehaveren. I dag er flere store ejendomsmæglerkæder ejet af banker - de samme banker som også ejer realkreditselskaberne.

"Udviklingen er de seneste 30 år gået imod, at banker, realkreditselskaber, investeringsforeninger, ejendomsmæglere, pensionsselskaber og forsikringsselskaber organiserer sig i nogle få, gigantiske finansielle supermarkeder."

"Eller de indgår samarbejdsaftaler, hvor virksomhederne samarbejder og sender kunderne rundt i lukkede kredsløb, hvor det er svært for forbrugerne at gennemskue de incitamenter, der styrer bankens rådgivning og de produkter, der anbefales,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Fordele og ulemper

For forbrugeren kan det være nemt og tilmed også trygt, at man handler inden for den samme koncern, hvor man bare bliver henvist til et andet forretningsområde, hvis man for eksempel skal låne til en bolig eller investere penge, og at man dermed slipper for selv at skulle ud og afsøge markedet.

“Ulempen er, at det kan skabe tvivl om, hvorvidt du får den rådgivning, du er bedst tjent med. Det er fx svært at forestille sig en situation, hvor banken anbefaler dig et realkreditselskab eller en investeringsforening, der ligger hos eller samarbejder med en anden bank."

"Ligesom et supermarked heller ikke vil anbefale dig at købe dit kød hos en slagter – med mindre de da samarbejder med slagteren,” siger Morten Bruun Pedersen.

Bankerne tjener nu på realkreditlån

Sammenblandingen af de finansielle virksomheder i ‘supermarkeder’ giver forbrugerne flere problemer.

Morten Bruun Pedersen peger fx på, at sammenblandingen af banker og realkreditselskaber blandt andet har ført til, at de såkaldte bidragssatser, som boligejere med realkreditlån betaler, næsten er blevet firedoblet fra 2011-2016.

“Engang skulle realkreditinstitutter primært hvile i sig selv, men i dag er de i høj grad ejet af bankerne. Og banker er sat i verden for at tjene penge. Bankerne kan ikke selv hæve renten på realkreditlånene, så i stedet hæver de deres indtjening ved at hæve de gebyrer, boligejerne betaler. I dag tjener bankerne store milliardbeløb på gebyrerne på realkreditlån,” siger Morten Bruun Pedersen.

Home-skandalen

Et andet område, hvor sammenblandingen af interesser blev tydelig var, da det kom frem, at Danske Bank i forbindelse med salg af boliger hos deres forgældede kunder, havde instrueret sine medarbejdere i, at de skulle vælge bankens egen ejendomsmæglerkæde, Home, og undgå at forhandle om salæret. De forbrugere, der allerede i forvejen var i økonomiske problemer, kom på den måde til at betale en høj pris for at få deres bolig solgt.

“Det har betydet, at sårbare kunder, der i forvejen lå ned, skulle betale ‘overpris’ til Home, og dermed Danske Bank-koncernen,” siger Morten Bruun Pedersen.

Vi har tidligere skrevet om de problemer, det medfører, at flere ejendomsmæglerkæder er ejet af banker, fordi bankerne har en interesse i, at forbrugerne bruger bankernes mæglere i forbindelse med køb og salg af bolig.

Rod med investeringer

Endvidere har der været en række rådgivningssager i flere banker – med Danske Bank som den mest markante – hvor det viste sig, at bankerne har solgt bankens egne investeringsprodukter til kunder, selv om de vidste, at kunderne sandsynligvis ville tabe penge på det fordi omkostningerne oversteg det forventede afkast.

En anden kritik, der tidligere har været rejst af Forbrugerrådet Tænk er, at bankerne anbefaler deres kunder at investere i de investeringsforeninger, som bankerne selv ejer eller er medejere af, og at bankerne modtager en betaling for at sende kunder over til investeringsforeningen. Det er det, der kaldes formidlingsprovision.

“Forbrugerrådet Tænk har igennem længere tid set med bekymring på udviklingen i den finansielle sektor. Det skyldes både de sager, der er afsløret om Danske Bank, men også mere generelt at det forringer konkurrencen og skaber tydelige interessekonflikter mellem hvad, der er i forbrugernes interesser, og hvad der er i de finansielle virksomheders interesser,” siger Morten Bruun Pedersen.

Afventer udmelding fra Erhvervsministeren

I foråret 2021 besluttede Erhvervsminister Simon Kollerup at nedsætte en kommission, der skal analysere konsekvenserne af de finansielle supermarkeder. I forbindelse med kommissionsarbejdet sagde Simon Kollerup: 

“Vi har set tilfælde, hvor kunderne ikke er blevet behandlet ordentligt og med respekt for deres økonomiske situation. Det er uacceptabelt for den enkelte forbruger og slider på tilliden. Det kan samtidig være svært at gennemskue, hvordan de forskellige aktører i samme koncern arbejder sammen, og hvilken interesse de tjener, når de rådgiver husholdninger og virksomheder. Derfor skal vi have undersøgt betydningen af de finansielle supermarkeder, og om der er noget, vi kan gøre for at forbedre forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen i den finansielle sektor.”

Forbrugerrådet Tænk afventer stadig resultatet af analysen, og Morten Bruun Pedersen håber, at den kan være med til at sikre forbrugerbeskyttelsen, når det kommer til finansielle produkter.

“Det handler om at regulere det finansielle marked, så forbrugerne er sikret mod, at bankerne rådgiver om pension, boligkøb og investering i bankens egen interesse i stedet for i forbrugerens interesse. Og i hvert fald bør det være langt mere gennemsigtigt, hvornår banken anbefaler deres egne produkter, så forbrugerne kan handle på et oplyst og informeret grundlag,” siger Morten Bruun Pedersen.