Hvor mange penge kan du spare ved at skifte bank?
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige bank – hvor meget, afhænger af din økonomi og husstand. Her kan du se, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker.


Hvorfor er det vigtigt for dig?
Fordi du måske betaler alt for meget i din bank – uden at vide det. Forbrugerrådet Tænks test af banker afslørede uigennemskuelige priser og enorme prisforskelle.
Herunder kan du se, hvor store forskelle der er på bankernes priser, og hvor meget du kan spare ved at skifte til en billigere bank, der passer til dig.
Forbrugerrådet Tænks test af banker viser, at der kan være mange tusinder af kroner at spare årligt ved at finde den bedste bank til dine behov.
Hvor mange penge, du kan spare, afhænger af hvad du har af lån og andre produkter i banken. Har du flere lån, fx billån og boliglån og flere kort og konti, vil den mulige besparelse være større, end hvis du blot har din Nemkonto og et debetkort i banken.
Ingen bank er den bedste for alle
For mange vil besparelsen være et sted mellem 5.000 til 20.000 kr. årligt. Enkelte vil dog kunne spare endnu mere; i nogle tilfælde helt op omkring 45.000 kr.
Har du et meget lille engagement med banken vil besparelserne typisk være tilsvarende mindre – i omegnen af 500 til 1.000 kr.
Ingen tildeles Bedst i Test eller Anbefaler i Forbrugerrådet Tænks test af banker. Det skyldes, at ingen bank er den bedste for alle; den rigtige bank for dig afhænger af din livssituation.
Den bedste bank til dig: Find den husstand, der ligner din
I skemaerne herunder kan du se, hvor det er billigst og dyrest at være bankkunde for syv forskellige modelhusstande:
Du vil se to skemaer til hver husstand. Det skyldes, at de fleste banker opererer med et pris- og rentespænd, som betyder, at du som kunde i nogle tilfælde kan få bankens laveste pris og i andre tilfælde den højeste.
Fx kan en bank have et rentespænd på deres boliglån fra 3,5 til 7,5 procent. Låner du fx 100.000 kroner til en rente på 3,5 procent, vil du have renteudgifter for 3.500 kroner - hvis renten er 7,5 procent, vil renteudgiften være 7.500 kr. Den pris, du skal betale, vil ligge inden for dette spænd og afhænger af din økonomi. Skemaerne viser beregninger lavet på baggrund af de to yderpoler i bankernes rente- og prisspænd.
Den potentielle besparelse har vi fundet ved at tage de tre billigste priser og holde det op mod gennemsnittet af øvrige priser. Det giver det mest realistiske billede af, hvor meget du potentielt kan spare.
Vær opmærksom på, at du ikke kan sammenligne de laveste priser med de højeste priser i bankerne. Betaler du den højeste pris i én bank, er det usandsynligt, at du vil få tilbudt den laveste pris i en anden bank.
Bemærk: Testen er lavet inden den seneste renteændring fra Nationalbanken den 6. juni.
embed_breaker_husstand
Boligens markedsværdi: 6.500.000 kr. 30-årigt fastforrentet realkreditlån med ti års afdragsfrihed: 5.200.000 kr. Samlet belåningsgrad på 86 procent.
Vil du vide mere om, hvor meget du kan spare ved at finde den bedste bank?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Test af banker afslører: Den rigtige bank kan spare dig tusindvis af kroner
Betaler du for meget for din bank? Forbrugerrådet Tænks test afslører markante prisforskelle mellem danske banker – og viser, at du kan spare mange tusinde kroner ved at vælge den billigste.

Er du loyal overfor din bank? Så meget kan det koste dig
Komplekse gebyrer og uklare prisoplysninger gør det svært for danskerne at skifte bank, hvilket hæmmer konkurrencen og giver bankerne rekordstore overskud. Erhvervsministeren opfordrer bankerne til at komme i arbejdstøjet for at få konkurrencen op i gear.

Til møde med banken? Stil din bankrådgiver disse spørgsmål
Vil du vide, om din nuværende bank kan give dig bedre priser og vilkår? Så skal du tage initiativ til et møde med banken. Her får du en liste af spørgsmål, du med fordel kan stille din bankrådgiver.