Projekter: Hjælper unge med mad og indkøb

Siden 2016 har Forbrugerrådet Tænk gennem forskellige projekter arbejdet med at vække unges motivation, nysgerrighed og madglæde, så de får lyst og kompetencer til at vælge gode, bæredygtige råvarer og lave mad selv.  

Økologi Fordi i 2020-2022

I 2020, 2021 og 2022 har Forbrugerrådet Tænk med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug sat fokus på økologi og klimavenlig mad. Projekterne benyttede de sider på Facebook og Instagram, der allerede var etableret under projekt Tyg på det, til at nå ud til unge på de sociale medier om emnerne økologi, kødforbrug og klimavenlig mad.

Gennem årene har siderne sat fokus på økologi, klima og plantebaseret mad gennem opslag, videoer og livestreams på Facebook og Instagram. Derudover er der i 2021 og 2022 også produceret en podcastserie.

Klar til Indkøb 2020-2022

Med projekt Klar til Indkøb satte Forbrugerrådet Tænk fokus på indkøbssituationen og at hjælpe børn til at kunne træffe gode valg for dem selv, når de både nu og i fremtiden køber ind. Undervisningsmaterialerne i projektet har fokus på tre temaer: Råvarekendskab, madspild og bæredygtighed. De henvender sig til madkundskab i grundskolen - både det obligatoriske fag og valgfag. Projektet var støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Madglad på budget 2020- 2021: Madglæde og mindre madspild blandt unge

Sammen med Madkulturen og støttet af Salling Fondene rustede Forbrugerrådet Tænk i 2020-2021 unge, der lige er flyttet hjemmefra, til bedre at kunne varetage egen husholdning og reducere deres madspild.

Omdrejningspunktet i projektet var udvikling og gennemførsel af et indkøbs- og madlavningskursus, som skal kunne varetages af lokale unge fordelt rundt i landet. De unge undervisere blev forinden undervist i, hvordan de kan undervise andre unge.

Tyg på det 2016-2019

I 2016 til 2019 satte projekt Tyg på det med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug fokus på styrke unges viden, maddannelse og evne til at træffe sunde og økonomisk bæredygtige valg, når de handler i supermarkedet.

Projektet satte fokus på 3 temaer:

• Råvarekendskab: Friske råvarer er sundere og billigere end færdigretter. Køber du frugt og grønt i sæson, er de typisk også billigere og friskere.
• Økonomi: Supermarkedet salgsmetoder kan få dig til at købe mere end du har brug for.
• Madspild: Når du smider mad ud, smider du også penge ud.

Undersøgelser om unges mad- og indkøbsvaner

Forbrugerrådet Tænk undersøger løbende unges mad- og indkøbsvaner og -holdninger. Analyserne har været støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Fonden for Økologisk Landbrug.

Tyg på det: Unges mad og indkøb - Vaner, viden og valg

Resultaterne fra analyserne fra 2016 - 2018 har Tyg på det i 2019 samlet i udgivelsen: Unges mad og indkøb - Vaner, viden og valg. En af konklusionerne i opsamlingen er, at der er 3 ting, der er særligt vigtige for de unge, når de træffer valg i supermarkedet: Økonomi, viden og praktisk erfaring samt fællesskab. 

Klimahensyn, kødforbrug og madspild

YouGov undersøgte i 2019 unges holdninger og handlinger i forhold til bæredygtigt indkøb. Undersøgelsen viste, at klimahensyn betyder mere for de unge end de voksne, at unge i gennemsnit har flere kødfrie dage og samtidig, at pris stadig betyder meget for unge.

Unges viden, vaner og holdninger til økologi, klima og kødforbrug

Undersøgelsen viste, at 8 ud af 10 unge køber økologiske produkter, selv om de forbinder økologi med højere priser. De vigtigste grunde til at de unge vælger økologi er, at de ser økologisk mad som sundere, og at produktion af økologisk mad tager bedre hensyn til både dyr og miljø. YouGov 2020. 

Unges viden om og forhold til økologi, klima og plantebaseret mad

Kødfrie dage, alternativer til oksekød og almindelige fødevarer klimabelastning var nogle af de ting, der blev spurgt ind til i 2021, hvor Wilke gennemførte en analyse af unges viden om og forhold til økologi, klima og plantebaseret mad. 502 unge mellem 18 og 24 år samt 642 voksne fra 25 år og op deltog. Undersøgelsen viste blandt andet, at mange - unge såvel som voksne - har svært ved at gennemskue, almindelige fødevarers klimabelastning.