Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Bedst i test: Din garanti for kvalitet

Bedst i test, Godt køb og Undgå: Som medlem kan du nemt finde de bedste produkter og de bedste priser. Vi advarer dig også mod de dårligste produkter.
bedst i test godt køb undgå
Foto: Getty Images

Find nemt det rigtige produkt

Hvordan finder du den bedste fladskærm? Hvilket mobilabonnement er bedst til prisen? Hvilken røgalarm skal du undgå?

Med Forbrugerrådet Tænks anbefalinger kan du hurtigt finde produkter, der udmærker sig i vores grundige og uvildige test.

Som medlem får du nemt et overblik over vores anbefalinger i en test.

Log ind og find det bedste produkt, et godt produkt til prisen og det produkt, du skal holde dig langt fra.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk produkter

Det betyder mærkerne i vores test:

testvinder
Bedst i test: Den ultimative anbefaling

Vil du kun have det bedste af det bedste, skal du kigge efter de produkter, vi giver mærket Bedst i test.

Bedst i test er din garanti for, at det produkt, du køber, objektivt har klaret sig bedst i vores grundige og uvildige laboratorietest.

I mere end 50 år har Forbrugerrådet Tænk kåret de allerbedste produkter, så du kan undgå fejlkøb.

Vær sikker på at købe de bedste produkter med Bedst i test.

godt koeb spar penge
Godt køb: Gode produkter til rigtig gode priser

Spar penge ved at gå efter produkter, som Forbrugerrådet Tænk har kåret til Godt køb.

Godt køb-produkter er ikke de bedste i testen, men kvaliteten er stadig høj. Især i forhold til prisen.

Gå efter Godt køb, hvis du vil have høj kvalitet til lave priser.

undgaa farligste og daarligste produkter
Undgå: Pas på de farligste produkter

Ingen myndigheder tester produkter, før de rammer butikkens hylder og ender i din indkøbskurv. Producenterne har selv ansvaret for, at deres produkter er sikre og lovlige.

Hvert år afslører Forbrugerrådet Tænks test produkter, der ikke er gode nok til at blive solgt til dig.

Vores test får producenterne til at forbedre deres produkter eller til helt at trække dem af markedet.

Kig efter Undgå og hold de farligste og dårligste produkter fra din indkøbskurv.

Test uden Bedst i test, Godt køb eller Undgå

En test har ikke altid et produkt, der er kåret som Bedst i test, Godt køb eller Undgå. I nogle tilfælde er der ikke nogen af produkterne, der opfylder kriterierne. I nogle test udgør udvalget af testede produkter et for lille udvalg af markedet til, at det giver mening.

En test ledsages af afsnittet "Forbrugerrådet Tænk anbefaler", uanset om der er udpeget Bedst i Test-modeller eller ej. I afsnittet kan du få konkrete råd til hvad, du skal vælge.