Vaskemidler til kulørt vask: Disse indeholder uønskede stoffer
I ny test af flydende vaskemidler til kulørt vask indeholder flere allergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan skade forplantningsevnen. Se mere her.
4 ud af 17 produkter i testen indeholder problematiske kemikalier.
De indeholder alle allergifremkaldende konserveringsmidler. For eksempel det meget allergifremkaldende stof methylisothiazolinone, også kaldet MI.
De allergifremkaldende konserveringsmidler skal fremgå af etiketten.
2 vaskemidler indeholder stoffer, der kan skade forplantningsevnen
2 af produkterne i testen indeholder også borforbindelserne boric acid og sodium borate, der er mistænkt for at skade forplantningsevnen.
Disse stoffer skal ikke fremgå af ingredienslisten, men den fulde ingrediensliste skal kunne hentes på en hjemmeside.
Formil Color Formil
Produktet indeholder disse stoffer, der kan have problematiske effekter:
- Methylisothiazolinone; Benzisothiazolinone, der er allergifremkaldende konservering, der også kan være problematisk for miljøet.
- LAS (Sodium C10-13 alkyl benzenesulfonate) – der er problematisk for miljøet.
- Benzyl salicylate, der er et parfumestof, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det kan også give allergi. Der indgår også andre parfumestoffer, heriblandt hexyl cinnamal og benzyl alcohol.
- Sodium borate, der er mistænkt for at kunne skade forplantningsevnen og er på EU's liste over særligt problematiske stoffer (SVHC)
Savin Color Protect
Produktet indeholder disse stoffer, der kan have problematiske effekter:
- Benzisothiazolinone, der er et allergifremkaldende konservingsmiddel, der også kan være problematisk for miljøet.
- LAS (Sodium Dodecylbenzenesulfonate) – kan være problematisk for miljøet.
- Butylphenyl Methylpropional - er et parfumestof, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at skade forplantningsevnen. Det kan også give allergi. Det inderholder også parfumestoffet citronellol.
- Boric acid - kan skade forplantningsevnen og er på EU's liste over særligt problematiske stoffer.
Vælg svanemærket og allergimærket
Når du køber vaskemidler, så gå gerne efter miljømærket Svanemærket. Det stiller en række miljø- og sundhedskrav til, hvilke ingredienser der må bruges.
Miljømærkede produkter må dog gerne være parfumeret.
Gå derfor gerne efter produkter, der også er mærket med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified. Så er produktet blandt andet uden parfume.
Scan dine vaskemidler med appen Kemiluppen
Vil du gerne tjekke, om dine vaske- og rengøringsmidler indeholder uønsket kemi?
Hent appen Kemiluppen og scan stregkoden på dine rengøringsmidler. Så får du svar med det samme.
Cocktaileffekten: Den samlede udsættelse er problematisk
Det er formentlig ikke det enkelte vaskemiddel, der er skadeligt i sig selv.
Men et vaskemiddel kan bidrage til din samlede udsættelse for problematisk kemi.
Derfor er det en god ide at vælge et vaskemiddel fri for uønskede kemikalier.
Mindre miljøbelastende tøj: Kend disse mærkninger
Tøjproduktion forurener, foregår ofte under uetiske forhold, og der findes ikke tøj, der kan kaldes bæredygtigt. Så hvordan får du et mindre belastende tøjforbrug? Få hjælp her.
Sådan får du et mindre klimabelastende tøjforbrug
Tøjproduktion har store konsekvenser for klima og miljø. Men der er mange gode alternativer til at købe nyt tøj. Få 8 gode råd her.
Der er ikke bambus i bambustøj
Bambustøj markedsføres som et vidunderprodukt, der både skulle være bæredygtigt og antibakterielt. I virkeligheden er det dog ingen af delene – og faktisk indeholder det ikke engang bambus, siger eksperter.