Keramik kan frigive bly og cadmium til din mad
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Keramik kan frigive bly og cadmium til din mad

Gammel og udenlandsk keramik kan afgive bly og cadmium til din mad. Fødevarestyrelsen anbefaler producenter at undlade stofferne i glasuren til keramik. Men det kan være svært helt at undgå.

Line Lindgren Rathsach, Morten Steiniche og Amalie Linde · Foto: Benjamin Creative · 24. januar 2023
tallerkener

Keramik er glaserede produkter af brændt ler, som ofte er dekoreret smukt med farver og mønstre og bruges til pynt og opbevaring. Det er fx skåle, fade, kopper, kander og vaser.

Mange køber dekorerede keramiksouvenirs med hjem fra ferien. Men selv om den farverige keramik pynter på middagsbordet, er det ikke al udenlandsk keramik, der bør bruges til mad.

Glaseringen på dine skåle, krus eller kander kan nemlig indeholde større mængder af bly eller cadmium, der kan frigives til maden.

"Du skal være opmærksom, hvis du har gammel keramik stående eller har keramik, som du har købt i udlandet, og det gælder især, hvis det er keramik med meget farvestrålende glasur, at der kan være risiko for afgivelse af bly og cadmium", forklarer Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Bly og cadmium kan være sundhedsskadeligt

Cadmium kan ophobe sig i dine organer og øge risikoen for bl.a. nyreskader og kræft.

Bly kan have flere sundhedsskadelige effekter som fx at skade hjernen. Børn er særligt følsomme overfor bly, der kan hæmme deres evner til at lære og huske. Du skal derfor gerne undgå udsættelse for bly, hvor du kan.

Bly og cadmium er tungmetaller, som vi gerne skal undgå at blive udsat for, fordi selv små mængder kan være med til at påvirke helbredet" Christel Søgaard Kirkeby projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi

Men det er typisk ikke tungmetaller fra den ene salatskål eller frugtfad, der er problematisk i sig selv. Du kan dog indtage bly eller cadmium fra mange forskellige kilder, og det kan blive sundhedsskadeligt på længere sigt.

”Bly og cadmium er tungmetaller, som vi gerne skal undgå at blive udsat for, fordi selv små mængder kan være med til at påvirke helbredet,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

Problemet er størst med gammel keramik og souvenirs

Når du køber ny keramik, kan du sikre dig, om den er egnet til fødevarer. Du kan se, om produktet er mærket med ordene 'Til kontakt med fødevarer' eller har et glas- og gaffelsymbol, som produkter, der bruges til fødevarer, kan have.

Hvis det er tydeligt, at produkterne er beregnet til fødevarer - fx en kop - behøver produkterne ikke være mærket med glas- og gaffelsymbolet. Et produkt, som er mærket med glas- og gaffelsymbolet, kan dog sagtens indeholde bly og cadmium, men på et niveau, som er under grænseværdien.

Hvis det ikke er ny keramik, du køber, eller hvis det er gammel keramik, du har stående derhjemme, kan du ikke nødvendigvis vide, om det indeholder bly eller cadmium i problematiske mængder.

Det kan jo være fristende at bruge et smukt pyntefad købt på en eksotisk rejse til mad, men hvis det ikke er beregnet til det, kan det altså indeholde bly og cadmium. Christel Søgaard Kirkeby projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi

"Pas på med at bruge produkter til mad, som ikke er egnet til det. Det kan jo være fristende at bruge et smukt pyntepyntefad købt på en eksotisk rejse til mad, men hvis det ikke er beregnet til det, kan det altså indeholde bly og cadmium. Og hvis du er i tvivl, så lad være med at bruge det til mad,” siger Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Tre tips til keramik

1. Brug ikke udenlandsk keramik til mad og drikke

Hvis du ikke er sikker på, at din keramiksouvenir er lavet til fødevarer, bør du ikke bruge den til det. Det skyldes, at den farvestrålende glasur på udenlandsk pyntekeramik ofte indeholder tungmetaller.

Særligt, hvis keramikken er købt uden for EU, hvor der ikke nødvendigvis er grænseværdier for tungmetaller. Mange europæiske producenter er begyndt at lave keramik uden bly og cadmium. Men dine ældre keramiksouvenirs vil stadig kunne afgive tungmetaller til din mad - især hvis de ikke er beregnet til fødevarer.

Køber du kunsthåndværk, er det også en god ide at spørge, om det er egnet til mad.

2. Overvej din brug af gammel keramik

Glasuren på din gamle keramik kan indeholde store mængder af bly og cadmium. Det skyldes, at keramikken kan være produceret før 1984, hvor EU fastsatte grænseværdier for afsmitning fra tungmetaller.

Overvej, om du skal bruge din antikke keramikkande eller keramikskål til pynt i stedet for fødevarer. Især, hvis du bruger dem til at opbevare fx agurkesalat eller juice, da tungmetallerne særligt frigives, når de kommer i kontakt med sure mad- og drikkevarer.

3. Se efter glas- og gaffelsymbolet

Du kan kigge efter glas- og gaffelsymbolet. Mærket betyder, at produktet er lavet til føde- eller drikkevarer, og at det derfor overholder EU's grænseværdier.

Du kan også kigge efter ordene "Til kontakt med fødevarer" eller andet, der indikerer, at produktet er lavet til at spise eller drikke af.

Er du  i tvivl, om en skål er lavet til pynt eller mad? Så kan du kigge efter ord som "frugtskål". Det behøver du dog ikke kigge efter på produkter som fx kopper, der tydeligt er lavet til mad- og drikkevarer. Er du i tvivl, kan du også spørge producenten om der er bly eller cadmium i glasuren.

Vær dog opmærksom på at de nuværende grænseværdier i keramik er for høje, og at myndighederne arbejder på at sænke dem.

Lavere grænser ligger langt væk

Der er grænser for, hvor meget bly og cadmium kemikerne og keramikproducenterne må bruge i keramikken.

De nuværende grænser er fastsat helt tilbage i 1984, og bl.a. Fødevarestyrelsen ser gerne, at grænseværdierne sættes markant ned.

Fødevarestyrelsen skriver ligefrem, at de eksisterende EU-grænseværdier er for høje og dermed sundhedsmæssigt uacceptable. I Forbrugerrådet Tænk Kemi ønsker vi også, at grænseværdierne sænkes markant, eller at bly og cadmium i keramik ligefrem brydes helt.

Det er uholdbart, at lovgivningen ikke bliver opdateret, hvis myndighederne ved, at de nuværende grænser er for høje. Så beskytter vi ikke forbrugerne. Christel Søgaard Kirkeby Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi

"Det er uholdbart, at lovgivningen ikke bliver opdateret, hvis myndighederne ved, at de nuværende grænser er for høje. Så beskytter vi ikke forbrugerne", siger Christel Søgaard Kirkeby.

EU-Kommissionen er også i gang med at se på, hvad der kan gøres. Siden 2012 har kommissionen ønsket at sætte grænseværdierne ned, men ifølge Fødevarestyrelsen har der været flere bump på vejen.

Det er bl.a. undersøgt, om det overhovedet er muligt at analysere afgivelsen af bly og cadmium i så lave koncentrationer, som det vil være nødvendigt, hvis grænseværdierne sættes markant ned.

"Derudover har det vist sig, at meget lave grænseværdier ville kunne give problemer for visse traditionelle kunsthåndværker. Kommissionen vil derfor gerne udtænke en løsning, hvis disse særlige producenter bliver tilgodeset, samtidig med, at der ikke er nogen sundhedsrisiko for forbrugerne", siger Mette Holm, biolog og chefkonsulent i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet.

Fødevarestyrelsen anbefaler at undlade bly og cadmium

Allerede nu er Fødevarestyrelsen dog gået egne veje og anbefaler producenter og importører helt at droppe at bruge bly og cadmium i keramik.

"Indtil der er blevet fastsat nye sundhedsmæssige acceptable grænseværdier, anbefaler Fødevarestyrelsen, at producenter af keramik bruger glasur uden bly og cadmium. Vi anbefaler også, at forbrugere og fødevarevirksomheder efterspørger keramik uden bly og cadmium", siger Mette Holm.

Hun forventer, at en helt ny rammelovgivning for fødevarekontaktmaterialer - som keramik til fødevare vil høre under - er færdig inden for de næste år.

Det er svært helt at undgå tungmetallerne

Selv om Fødevarestyrelsen anbefaler virksomheder ikke at producere keramik med bly og cadmium i glasuren, gør flere keramikproducenter det alligevel.

Det er bl.a. Royal Copenhagen og Rosendahl. De keramikproducenter, vi har talt med, oplyser dog, at de bruger bly og cadmium i så små mængder, at de ligger langt under de nuværende grænseværdier.

En enkelt producent bruger glasur helt uden bly og cadmium.

Se svarene fra fem danske keramikproducenter her.

Det siger producenterne og importørerne af keramik

  • Den danske keramikproducent Knabstrup bruger glaseringer med små mængder bly og cadmium.

    "Alle vores produkter, som har fødevarekontakt, er testet og ligger inden for de gældende grænseværdier. Vi har produceret med bly og cadmiumholdig glasur siden vores opstart i 2017, da der p.t. ikke findes et kommercielt alternativ".

  • Cadmium findes i får farver i enkelte stel fra Royal Copenhagen, dog ikke i selve glasuren, men i farverne nedenunder, forklarer John Spencer, produktspecialist.

    ”Vi anvender alene minimale mængder af cadmium for at kunne skabe nogle få sjældne farver i vores dekorationer. Disse farver er lyse nuancer af rød, orange og gul. Det er farver, vi bruger på ganske få dele af det samlede Royal Copenhagen-sortiment,” siger han.

  • Rosendahl Design Group, der omfatter mærker som Rosendahl, Lyngby Porcelæn, Kähler og Holmegaard, oplyser, at de tester deres keramikprodukter beregnet til fødevarer efter de norske grænseværdier.

    De er 35 gange lavere end de grænseværdier, som EU har fastsat for, hvor meget bly og cadmium der må være i keramik beregnet til fødevarer.

    ”I mere end ti år har vi testet op imod de strengere norske krav, hvorfor der skulle være en god margin op til de gældende EU-krav,” oplyser Sarah Gørlev, ansvarlig for intern kontrol og risikostyring ved Rosendahl Design Group

  • Keramikproducenten Aida bruger bly og cadmium i produkterne, men alle nye produkter bliver ifølge indkøbsdirektør Mogens Jensen testet for at måle, om mængderne af evt. bly og cadmium er under de tilladte grænseværdier.

    ”Det er vores klare overbevisning, at vores produkter er langt under de i dag tilladte grænseværdier, og at vi ikke vil få problemer, selv om disse nedsættes,” oplyser han.

  • Vangs Keramiske Værksted bruger fødevaregodkendte glasurer helt uden bly og cadmium.

    ”Det er bare nemmere at overholde alle reglerne fra Fødevarestyrelsen, når man kører linjen rent. Desuden er det farligt at arbejde med bly,” siger indehaver Heidi Vang