Tungmetal i dåsetun: Sådan mindsker du indtaget

Alle rovfisk indeholder tungmetaller

Rovfisk indeholder tungmetaller fra forurening af verdenshavene.

Tungmetaller ophobes i kroppen, så jo længere oppe i fødekæden man er, jo højere indhold, og derfor indeholder de store rovfisk som tun større mængder end mindre fisk.

Tunfisk med en lang livscyklus, som for eksempel den blåfinnede tun, har et større indhold af kviksølv.

Kviksølv er særligt skadeligt

Tungmetaller ophober sig også i kroppen på mennesker, og selv små mængder kviksølv kan skade hjernens udvikling.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man begrænser indtagelsen af tunfisk og generelt spiser fisk af varierende arter.

Forbrugerrådet Tænk har i vores dåsetun test undersøgt indhold af tungmetallerne kviksølv, bly og cadmium. Indholdet af tungmetaller var ikke over Fødevarestyrelsens grænseværdi for tun.

Gravide og små børn bør undgå tun

Fødevarestyrelsen anbefaler gravide kvinder og børn under tre år helt at holde sig fra tunfisk – både frisk tun og den på dåse.

Frisk tun og udskæringer af andre, store rovfisk bør gravide og ammende kvinder og børn under 14 år helt undgå ifølge Fødevarestyrelsen, fordi de store tun, der bruges til tunbøffer, er mistænkt for at indeholde mere kviksølv end tunen fra dåsen.

Du kan læse mere om fødevarestyrelsens anbefalinger på deres hjemmeside her

Mineralske olier i tun i olie

Vi har testet om olien i tundåserne indeholder mineralske olier.  Mineralske olier er en gruppe af stoffer, som kan være problematiske. Det gælder blandt andet stofgrupperne MOSH og MOAH.

De mineralske olier MOSH kan ophobe sig i kroppens organer – blandt andet i lever og milt.

Stofgruppen MOAH kan være kræftfremkaldende.

I testen fandt vi mineralske olier i én af dåsetunene. Indholdet af mineralske olier er over den tyske benchmarkværdi, som er det tætteste vi kan komme til en grænseværdi. Indholdet af mineralske olier er ikke ulovligt, men dog noget, du skal være opmærksom på.