Hvorfor er remouladefasken ikke fyldt helt op?
Et medlem føler sig snydt af luft i remouladeflasken og undrer sig over plastforbrug og madspild. Producenten afviser snyd – men der er ét kæmpe problem med emballagen.
Er det snyd, humbug og madspild? Vores medlem Carsten har henvendt sig, fordi han undrer sig over fødevareproducenters brug af plastikbeholdere til fx remoulade, mayonnaise og dressinger.
carsten_embed
Kan være gode grunde til luft i flasken
Vi har stillet spørgsmålet videre til Stryhns Gruppen, der står bag K-Salats Klassisk Remoulade, som Carsten blandt andet spørger til. Virksomheden ønsker ikke at stille op til interview. I stedet har marketingdirektør Lars Bo Christiansen sendt følgende skriftlige svar:
stryhns_embed
Hos Forbrugerrådet Tænk mener seniorrådgiver Nikola Kiørboe dog ikke, at den forklaring ændrer ved, at emballagen kan give forbrugeren en skuffende oplevelse:
"Det er korrekt, at hvis den angivne mængde er der, er der ikke tale om snyd, eller at lovgivningen bliver overtrådt. Men man kan godt spørge sig selv, om emballagen er designet til at give indtryk af at indeholde en større mængde, end den reelt gør. Og så kan man godt forstå forbrugerens frustration – man skal jo have en ærlig oplevelse af, hvad man køber.”
Men er der virkelig behov for så meget ekstra luft i emballagen, så forbrugerne føler sig snydt, når de åbner produktet? Nikola Kiørboe Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk
Hun siger samtidig, at hun er klar over, at der er nogle hensyn at tage som producent i emballeringen af et produkt.
”Men er der virkelig behov for så meget ekstra luft i emballagen, så forbrugerne føler sig snydt, når de åbner produktet? Når man ser emballagen, så tror man jo, at den er mere eller mindre fyldt. Heldigvis er der nye regler på vej, som stiller krav til virksomhederne om at minimere unødigt tomrum i emballagen, så det skulle gerne afhjælpe problemet,” siger Nikola Kiørboe.
Hvad med al den plast?
Carsten undrer sig også over, at flaskerne er lavet af forholdsvis kraftig plast. Kunne en plastpose ikke løse den samme opgave med mindre materiale? Det korte svar er, at det ikke er så enkelt.
Ifølge Nikola Kiørboe fra Forbrugerrådet Tænk er der flere hensyn, der skal balanceres, når man vælger emballagetype. En blød plastpose består ganske rigtigt typisk af mindre plast, men hård plast kan til gengæld være lettere at genanvende, hvis den bliver sorteret korrekt.
Derfor afhænger emballagens miljøbelastning både af materialemængden og af, hvor godt den kan genanvendes. ”Det vigtigste er, at producenterne hele
tiden arbejder på at minimere emballagen, uden at det går ud over fødevaresikkerheden eller produktets holdbarhed,” siger hun.
Stryhns Gruppen oplyser, at virksomheden tilbyder remoulade både i flaske og i pose, ”fordi forbrugerne bruger dem forskelligt".
Bør ikke ende i skraldespanden
Carstens sidste indvending er, at omkring ti procent remoulade bliver siddende i flasken, selv når han har klemt og rystet den. Her er Nikola Kiørboe fra Forbrugerrådet Tænk mere kritisk.
”Det er et kæmpe problem, hvis emballagen ikke kan tømmes ordentligt. Så må producenterne udvikle et bedre design. Når der sidder mad tilbage i emballagen, bliver det til madspild,” siger hun.
Vi har spurgt Stryhns Gruppen, hvorfor virksomheden har valgt et emballagedesign, som gør det svært at tømme flasken helt. Stryhns skriver, at hvis flasken vendes på hovedet, “vil tyngdekraften hjælpe til at få produktet ud, når flasken er ved at være tom”.
De svarer dog ikke på Carstens observation af, at han stadig ikke kan få knap 10 procent af indholdet ud.
