Smartwatch, aktivitetsmåler eller løbeur: Hvad skal du vælge?
Aktivitetsmåler, smartwatch og løbeur kan meget af det samme. Men der er forskelle, du skal være opmærksom på. Hvilket valg er det bedste for dig?

Hvad skal du vælge: Smartwatch, aktivitetsmåler eller løbeur?
Smartwatches, aktivitetsmålere og løbeure kan meget af det samme. Forskellen på smartwatches og løbeure er forsvundet, så hvad skal du vælge? Skal det mest motivere dig til mere motion? Eller har du brug for en forlængelse af din smartphone eller et godt træningsur?
- Aktivitetsmålere
Registrerer dine bevægelser, kalorieforbrænding og søvnrytme. God til at motivere til mere motion i det daglige.
- Smartwatch
Har flere funktioner end en aktivitetsmåler. Flere funktioner kender du allerede fra din smartphone. Smartwatches er også et løbe- og træningsur og mange har indbygget GPS.
- Løbeuret
Løbeuret er i dag også et smartwatch. Derfor skelner vi ikke længere mellem smartwatches og løbeure.
Forbrugerrådet Tænk har testet både aktivitetsmålere og smartwatches. På baggrund at vores uvildige og videnskabelige test, får du her hjælp til at træffe det rigtige valg.
Aktivitetsmåler: Overvåg nemt din motion
Aktivitetsmåleren findes i 2 udgaver:
- Til håndleddet
- Til lommen
Modellen til håndleddet er mest udbredt.
Aktivitetsmålere giver et overblik over, hvor meget du har bevæget dig i løbet af dagen – altså hvor aktiv du har været. De måler skridt, distance, kalorieforbrænding og i nogle tilfælde søvn.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.