Vi har testet 137 smartwatches: Her er de bedste
Hvilket smartwatch eller løbeur skal du vælge? Vi har testet både smart- og træningsfunktionerne. Se hvilke der er Bedst i Test
Smartwatches og løbeure har i dag mange af de samme funktioner indbygget. I Forbrugerrådet Tænk tester vi dem derfor sammen, da det ikke længere giver mening at skelne imellem de to typer af ure. Nogle ure har dog mere fokus på træningsfunktioner, mens andre er stærkest på smartfunktioner, der understøtter din telefon.
Hovedkonklusioner af testen af smartwatches
- Nye modeller er bedre end gamle modeller
- Smarture, der primært er lavet som træningsure, er bedst til at måle din aktivitet
- Der er stor forskel på batterilevetiden på de smarte ure
Test af smartwatches og løbeure
Forbrugerrådet Tænk, tester smartwatches og løbeure for hvor godt de fungerer som smartwatch og som løbe- og træningsur.
Vi tester hvor gode de er med og uden tilknytning til en telefon. Hvis de har indbygget GPS, hvor godt den fungerer. Hvor god deres batterilevetid er, og de er præcise i deres måling af fx puls, hvor gode de er til at synke op med telefonen på fx sms og mails, og meget mere.
Disse smartwatches har vi testet:
Vi har testet 137 smartwatches og løbeure. Urene er fra følgende mærker:
Amazfit, Apple, Bea-fon, CMF, Coros, Fitbit, Garmin, Google, Hama, Honor, Huawei, Ice-Watch, Mobvoi, Motorola, OnePlus, Polar, Samsung, Suunto, Withings og Xiaomi.
Nye smartwatch-modeller er bedre end gamle
Vi har testet smartwatches siden 2016 og i vores test, kan vi se at der stadig sker forbedringer med modellerne. De nyeste modeller er således bedre, mere præcise og har fx bedre batterilevetid end ældre modeller.
Det er ikke altid tilfældet med andre af typer af elektronik, hvor vi ofte ser, at modellerne bliver større og får flere features, mens de helt grundlæggende funktioner ikke bliver bedre. Det er ikke tilfældet for smartwatches.
Vælg et smartwatch der passer til dit behov
Smartwatches og løbeure, er på mange måder ens, men vores test viser at ure, der primært er lavet som træningsure, er bedst til at måle din aktivitet. Træner du fx til et triatlon eller på anden vis har mange forskellige typer at træning, så vil et smartwatch, der primært er lavet til at måle din aktivitet, puls m.m. give de mest præcise resultater.
Bruger du omvendt dit smartwatch som et alternativ til din telefon og pc og måler dine løbe- eller cykelture et par gange om ugen, så vil et smartwatch med fokus på smartfunktioner være et bedre valg.
Der er stor forskel på batterilevetiden
Der er stor forskel på batterilevetiden på de forskellige smartwatch-modeller. Nogle skal oplades efter 20 timer, men andre kan holde op til 20 dage, før de skal oplades.
Afhængig af hvad du skal bruge uret til, så kan de have stor betydning for hvilket ur du skal bruge. Vil du gerne måle din hvilepuls eller din søvnrytme, så kan du ikke sætte din telefon til opladning om natten, som du måske ville gøre med din telefon
Pas på dine sundhedsdata
Sundhedsdata er meget personlige oplysninger, og det er usikkert, hvem disse data deles med alt efter hvilket smartwatch, løbeur eller app, du har.
Smartwatches og løbeure har ikke altid en log in funktion. Mister du dit ur, er dine data frit tilgængelige for den, der finder dit smartwatch.
I vores test undersøger vi hvor godt krypteret din information er – specielt hvis dit ur taler sammen med din telefon eller computer.
Hvad er et smartwatch?
Et smartwatch står i trådløs forbindelse med din telefon, og mange af de informationer, du får på din telefon, kan vises på uret. Alt sammen lige ved hånden.
Det er både godt og skidt, for mens uret kan holde styr på dine aktiviteter og være en håndfri telefon, så kan det også være forstyrrende med push-beskeder, sms’er, opkald og meget mere direkte på håndleddet
8 ting skal du se efter, når du vælger smartwatch eller løbeur
Før du vælger et smartwatch eller løbeur er det en god idé at gøre dig klart, hvad du vil bruge uret til.
Der kan nemlig være meget stor forskel i både pris og funktionalitet og ikke alle ure taler sammen med alle mobiltelefoner. Nogle ure har mere fokus på træningsfunktioner, mens andre er mere allround smarture, med skridt- og pulsmåler.
1. Betjening
Kan uret betjenes via skærmen, med stemmen eller bruger man trykknapper på siden af uret? Især løbeure betjenes via knapper på siden. Hvad der er bedst, er en smagssag.
2. SMS-funktion og e-sim
Kan du svare på en sms via uret, eller får du bare en notifikation om, at der er kommet en besked. På de billigere modeller, kan du typisk ikke svare på beskederne, viser vores test. Nogle ure har mulighed for e-simkort, så du kan lave opkald og sms'er uden du har din telefon med.
3. Registrering af træning
Hvor god er uret til at registrere din træning og skelne imellem fx, løb, fitness, svømning og meget mere? Er det vigtigt for dig at bruge uret som træningsur, skal du sikre dig, at uret kan løse opgaven med ordentlig præcision og du evt. kan downloade de træningsapps du har brug for til din telefon.
4. Sundhedsdata
Hvad måler uret af sundhedsdata? De fleste ure måler puls, men mange ure har også funktioner som gør, at de kan måle fx iltmætning af blodet, EKG og blodtryk. I vores test ser vi på hvor præcise urene er i deres måling af blodtrykket.
5. GPS
Har uret egen GPS? Nogle smartwatches og løbeure bruger telefonens GPS, og registrerer derfor kun rute, hvis du har telefonen med.
6. Batterilevetid
Hvor lang tid holder batteriet? Apple Watch er for eksempel meget avanceret, men batterilevetiden er ikke så god, typisk skal uret lades op efter nogle dage, mens andre ure har en batterilevetid på op til 20 dage. Skal du vandre eller løbe i naturen i flere dage, er batterilevetiden vigtig.
7. Taler telefon og smartwatch sammen?
Hvilken telefon har du, og fungerer uret godt med denne telefon? Ure fra Apple fungerer kun sammen med iPhones, mens et ur fra fx Garmin fungerer med både iPhone og android telefoner.
8. Særlige ekstrafunktioner
Nogle smartwatches og løbeure har avancerede funktioner som:
- Haptisk feedback, som giver dig en fornemmelse af at du rører ved noget, når du trykker på skærmen.
- Automatisk nødopkald, hvis uret registrerer, at du falder
Er du i tvivl om, hvad et smartwatch eller løbeur kan, og hvordan det betjenes, så spørg ind til det i en butik, hvor du måske også kan få uret demonstreret, før du køber det.
Disse smartwatches og løbeure er bedst i test
Forbrugerrådet Tænks test viser, at der ikke er sammenhæng mellem pris og hvor godt de forskellige funktioner fungerer. Tre ure opnår Bedst i Test, men der er flere mærker, der klarer sigt godt, så du kan vælge et, der passer til dit behov, fx så det passer til den type telefon du har. Derfor fremhæver vi også to ure, som er et godt valg.
Vil du læse hele artiklen om smartwatches og løbeure?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
OBS! Smartwatches og fitnessure kan påvirke pacemakere m.m
Vær opmærksom på, at smartwatches og fitnessure, som måler fedtprocent m.m. ved hjælp af bioimpedans-sensorer, kan påvirke pacemakere og implanterbare hjertestartere (ICD). Det viser et studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart Rhytm. Vi har ikke testet for denne del. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om du kan bruge dit træningsur.
Dit smartwatch ved mere om dig, end du tror – og sikkerheden halter
Løbeure og smartwatches gør træningen sjovere, men henter også mange data om dig. Du deler den ofte med producenten og sikkerheden er svag.
Tænk dig godt om, før du køber et smartwatch til dit barn
Med et smartwatch til barnet ved du altid, hvor barnet er, men husk at dit barn også har ret til privatliv, lyder det fra Børns Vilkår.
Her er det bedste aktivitetsur
Hvilket aktivitetsur er Bedst i Test? Vi har testet aktivitetsmålere og fitnesstrackere for, om de måler præcist, er lette at bruge og har en god batterilevetid.