Synes du, at din elregning er svær at forstå?

Over de seneste år har elmarkedet i Danmark forandret sig markant. Som forbrugere har vi siden 2003 frit kunnet vælge elselskab.

Vi har også fået timeaflæste, digitale målere, så vi nu i realiteten kan betale for vores forbrug løbende i stedet for de typiske kvartalsvise aflæsninger og medfølgende aconto­-regninger. Nye typer af elabonnementer er også dukket op, og inden for det seneste år har de høje elpriser fået mange forbrugere til at kaste et grundigt blik på elregningen.

"Uigennemsigtigt og ikke særlig tillidsskabende"

Men det er ikke blevet nemmere at forstå elregningen med de mange linjer og poster, som stort set ikke har ændret sig i mange år. Derfor er det komplekst for mange forbrugere at forstå, hvad de egentlig betaler for, når regningen fra elselskabet tikker ind. Den frustration genkender bl.a. 48-årige Thomas Sloth Nielsen fra Skødstrup ved Aarhus:

”Som forbrugere får vi hele tiden at vide af elselskaber og myndigheder, at vi skal holde øje med strømpriserne, så vi kan lægge vores elforbrug i de timer, hvor priserne er lavest. Men problemet er, at vi så efterfølgende modtager en regning, hvor der bare er angivet en gennemsnitspris – uden at den på nogen måde er udspecificeret, eller der er gjort forsøg på at tydeliggøre for os, hvordan den er udregnet.”

Thomas Sloth Nielsens pointe er, at han ikke har nogen muligheder for at gennemskue, om han rent faktisk bliver afregnet time for time efter de pågældende spotpriser – eller om det bare er nogle gennemsnitspriser, som elselskaberne selv fastsætter.

”Jeg har flere ejendomme og derfor elaftaler hos flere selskaber. Et af dem tilbyder en delvis onlinemulighed for at gennemskue min afregning time for time, men hos to andre udbydere har jeg forgæves forsøgt at få forklaret de gennemsnitspriser, som jeg afregnes for. Der er altså ikke noget særligt incitament til at forsøge at optimere mit elforbrug, og jeg opfatter det som både uigennemsigtigt og ikke særlig tillidsskabende fra leverandørernes side,” siger han.

Regningerne er afsenderorienterede

Vi har ladet en kommunikationsekspert kigge på en række regninger fra flere energiselskaber for at få hans bud på, hvad der kan gøre det svært at gennemskue sin elregning.

”Hvis vi ser på regningen som kommunikationsgenre, har den grundlæggende to hovedformål. Den skal dels oplyse, hvad man skal betale, dels skal den oplyse, hvad man betaler for – altså forklare, hvilke bestanddele beløbet består af."

"De regninger, jeg har kigget på, lever o.k. op til formål et. Men de kommer i problemer, når de kommer til formål to, hvor de skal forklare, hvilke elementer regningen består af,” forklarer Uffe Lyngaae, der er direktør i kommunikationsbureauet Publico.

En del af forklaringen er, at det er en kompleks opgave at forklare elregningen, fordi flere både betaler forud og skal forbrugsafregnes bagud i en og samme regning. Derudover kommer en række standardelementer, som skal betales.

”Men regningerne er simpelthen for afsenderorienterede – de er meget fokuserede på forsyningsselskabets oplysningsforpligtelser i stedet for at forsøge at få forbrugerne til at forstå regningen. Havde de lavet bare én fokusgruppeundersøgelse, ville de være blevet klar over, at ingen almindelige mennesker forstår komponenterne på en elregning."

"I mange tilfælde har energiselskaberne oprustet på kommunikationsfronten, men den gammeldags elregning eksisterer fortsat – den har man endnu ikke tænkt på som en forbrugervenlig kanal og en måde at differentiere sig fra konkurrenterne på. Bare et par simple ting som at lave en QR-kode med link til begrebsforklaringer eller en explainervideo på hjemmesiden, der forklarer regningen, ville gøre en stor forskel,” siger Uffe Lyngaae.

Svært at ændre adfærd

Hos Forbrugerrådet Tænk er vi bekymrede over, at elpriser og elregninger kan være svære at forstå for den almindelige forbruger.

”Der er flere ting, som er problematiske. Der er mange forskellige linjer og poster på elregningerne, som få ved, hvad betyder. Derudover er beregningen af den gennemsnitspris, man skal betale, ikke særlig gennemsigtig – især hvis du har været god til at lægge dit forbrug på de billige tidspunkter."

"Som forbruger har du jo ikke en forudsætning for at tjekke, at prisen er korrekt – og derfor bliver du nødt til at have tillid til dit elselskab. Den tillid har på det seneste været udfordret med historier om tilbageholdelse af store beløb samt en række eksempler på aggressiv markedsføring og introtilbud, hvor elselskaberne ikke har opført sig ordentligt,” siger Christian Sand, der er forbrugerpolitisk medarbejder i Bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk.

Svært at finde den bedste elaftale

En af de sager, der er dukket op i 2022, handler om, at elselskabet Modstrøm ikke har gjort sine kunder opmærksomme på, at de kan have penge til gode hos selskabet, når de er flyttet til et andet selskab – en praksis, som Forsyningstilsynet nu skal vurdere om er lovlig, og flere andre selskaber undersøges for at have gjort det samme.

Overordnet foreslår Forbrugerrådet Tænk, at elmarkedet bliver standardiseret, så elaftaler og elregninger bliver opbygget på samme måde, og opfordrer derfor branchen til at kigge på, om det ikke kan gøres bedre.

”Så længe forbrugerne har svært ved at gennemskue deres elforbrug og regninger, kan det være svært at sammenligne elselskaberne på tværs – og dermed regne ud, hvor de får den bedste aftale, og hvordan de kan ændre deres forbrug til gavn for både økonomi og klima,” siger Christian Sand.

"Vi vil gerne gøre det bedre"

Ifølge organisationen Green Power Denmark, der fungerer som talerør for den danske energisektor, er flere faktorer afgørende for, at elregninger ser ud, som de gør.

”Overordnet er vi rigtig glade for, at der er kommet så stor interesse fra forbrugerne i forhold til elforbrug og elregninger, så de kan vælge det produkt, der passer bedst til dem. For vores medlemmer er det essentielt at opføre sig ordentligt, og at der er tillid til branchen. Når der er sager om fx tilbagebetaling af beløb og markedsføring, så skader det hele branchen, og det er vi kede af og har også været ude i medierne og kommentere på,” siger Martin Dam Wied, der er afdelingschef i Green Power Denmark.

Han forklarer, at når det kommer til de konkrete elregninger, har elselskaberne ifølge den såkaldte faktureringsbekendtgørelse en pligt til at oplyse om, hvordan produktet er sat sammen, og hvordan energiprisen er udregnet.

”Derfor kan elregningen måske være svær at gennemskue. Vi vil som branche helt sikkert gerne gøre det bedre, samtidig med at der er frihed til det enkelte selskab. Men vi har stået i en ekstrem situation på det seneste, hvor der ikke har været rum til at overveje, hvordan vi kan gøre det nemmere for forbrugerne. Alle energiselskaber er blevet kimet ned af kunderne, og vi har haft travlt med bl.a. indefrysningsordning og med at hjælpe kunder, der har det svært,” siger Martin Dam Wied.

Andel Energi er et stort energiselskab i Danmark med omkring en million kunder, og selskabet er ikke overrasket over, at kunderne har svært ved at forstå elregningen.

”Nu er det jo nærmest blevet en folkesport at tjekke sit elforbrug, og derfor er det også mere og mere relevant at gå ind og kigge på sin elregning. Den har ikke ændret udseende de sidste fem-seks år i hvert fald, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå. Derfor kan man på vores hjemmeside også klikke sig ind og se, hvad de forskellige poster betyder – og så er vi i gang med at facilitere, at elregninger bliver mere pædagogiske og nemmere at forstå for kunderne,” siger Jack Kristensen, der er funktionschef i Andel Energi.

Forbrugerrådet Tænk hilser branchens initiativer velkomne.

”Vi vil rigtig gerne tage en dialog med branchen om, hvordan vi kan finde en god måde at kommunikere det her område på over for forbrugerne. Hvis udfordringen ligger i lovgivningen, altså at der er ting, som skal stå på regningen, så må vi jo tage en dialog med de rette myndigheder. Og nu, hvor der er en ny regering på plads, vil vi helt sikkert arbejde videre med sagen,” siger Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk.

Aconto er gammeldags

Mange forbrugere har i løbet af det seneste år fået fleksible elaftaler, hvor de bliver afregnet på timebasis for deres elforbrug – en mulighed, som er opstået i kølvandet på timeaflæste, digitale elmålere. Men det kan faktisk mudre billedet for forbrugerne, når timeafregnet forbrug og aconto-afregning støder sammen.

”Rigtig mange har stadig aconto-aftaler, hvor de betaler et beløb forud i stedet for at blive afregnet bagud. Det kan gøre elregningen mere kompliceret at forstå, fordi der på en og samme regning står aconto-betaling og regulering i forhold til faktisk forbrug – dvs. endnu flere poster at forstå og forsøge at regne ud,” siger forbrugerpolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk Christian Sand og fortsætter:

”Samtidig mener vi, at tiden er løbet fra aconto-aftaler, hvor folk betaler store beløb forud for en vare – især når elselskaberne faktisk løbende kan aflæse forbruget."

"Man kan ikke forestille sig, at man ville gøre noget lignende inden for andre forbrugsområder. Med aconto-aftaler agerer forbrugerne faktisk bank for elselskaberne, og vi mener, at pengene ligger bedst i forbrugernes egne lommer. Som et minimum bør forbrugerne frit kunne vælge, om de ønsker en aconto-ordning eller en bagudrettet, månedlig betaling.”

Stor risiko hos selskaberne

Hos energisektorens talerør, Green Power Denmark, er afdelingschef Martin Dam Wied delvist enig.

”Aconto bliver baseret på elselskabets bedste bud på den kommende tids energipriser – nogle gange er det til kundens fordel. Det er vigtigt at forstå, at elselskaberne faktisk påtager sig store risici i forhold til indkøb af el, da denne indkøbes på elbørsen, hvor der skal sikkerhedsstilles og betales forud – og aconto er en slags risikodeling mellem selskab og kunde."

"Og for nogle kunder kan der være en vis budgetsikkerhed i at betale pengene forud. Derfor mener vi, at der ikke skal være krav om det ene eller andet, vi synes, at kunderne skal kunne vælge selv,” siger Martin Dam Wied.

Det er elselskabet Andel Energi et godt eksempel på. Selskabet er en fusion mellem de tidligere elselskaber Ørsted og SEAS-NVE, som havde hver deres afregningsform.

”Derfor tilbyder vi lige nu både aconto-aftaler og bagudrettet, månedsvis betaling, og vi arbejder løbende på at gøre det nemmere for vores kunder at navigere og skifte mellem vores forskellige afregningsformer. Kunderne kan selv bede om fx at komme over på bagudrettet betaling,” fortæller funktionschef Jack Kristensen.

Gennemsnitspris er ikke motiverende

Når nu mange forbrugere har fleksible elaftaler med timebaseret afregning, opstår det gode spørgsmål om, hvorfor man ikke i en mere detaljeret grad kan få udspecificeret sin elregning – så man fx kan se, hvornår og til hvilke timepriser man har haft sit elforbrug.

I dag står der for langt de fleste bare en gennemsnitspris pr. kilowatt-time på elregningen, og det er ikke særlig gennemsigtigt eller motiverende for forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

”Når man har digitale elmålere, så ligger elselskaberne jo inde med den data – det handler om, at det bliver tilgængeligt for de forbrugere, der gerne vil dykke ned i deres eget forbrug. Det svarer til at vide, hvor meget benzin jeg har brugt og til hvilken pris på et givent tidspunkt. Når forbrugerne direkte kan aflæse i deres elregning, at vinden har blæst og dermed givet lavere elpriser, så skaber det en større bevidsthed og motivation til at ændre adfærd. Nogle selskaber har gode digitale løsninger, hvor det kan ses, men i mange tilfælde er den data ikke tilgængelig for kunderne,” siger Christian Sand.

Umuligt at tjekke gennemsnitsprisen

Martin Dam Wied fra Green Power Denmark siger, at der er tale om meget data og dermed store mængder papir, hvis alle kunder skal modtage en elregning med udspecificering af deres timebaserede forbrug.

”Det er også vigtigt at forstå, at hver gang du tillægger et krav til din leverandør, kan det koste ekstra, fordi det giver ekstra arbejde hos elselskabet. Nogle selskaber tilbyder det i deres digitale portaler, og vi synes, det er fint, at hvert selskab har mulighed for og frihed til at gøre det på deres måde,” siger Martin Dam Wied.

Hos Andel Energi oplyser man, at alle selskabets kunder kan se deres elforbrug digitalt time for time bagudrettet på energiselskabets hjemmeside under ’Min side’ eller via energiselskabets app, og hvad prisen har været i de enkelte konkrete timer. Det er ikke muligt at se en detaljeret opgørelse over, hvordan selskabet er kommet frem til den gennemsnitspris pr. kilowatt-time, man betaler.

”Her kunne man godt forestille sig, at det var muligt at lave en funktion, hvor man fx i kombination med at se ens forbrug dag for dag også kunne se, hvad prisen pr. kWh i ens forbrug i gennemsnit havde været for den dag. Hvis man vil vide det nu, skal man selv lave en udregning, hvor man ser på forbruget på døgnets 24 timer og udregner, hvad hver time har kostet med den pågældende pris i den time, og det bliver skrækkelig kompliceret,” siger Christian Sand og fortsætter:

”Lige nu er det med andre ord nærmest umuligt for den enkelte forbruger at udregne, om elselskabets udregnede gennemsnitspris er korrekt.”