Plæneklipper: Disse mærker og typer anbefaler ejerne
Hvilken plæneklipper bliver du gladest for i længden? Robot, batteridrevet eller håndskubber? Texas eller Stiga? Vi har spurgt ejerne om deres erfaringer.
Hvilken plæneklipper bliver du gladest for?
Forbrugerrådet Tænk tester hvert år plæneklippere. I vores plæneklipper test og robotplæneklipper test ser vi på hvor godt maskinerne klipper, deres støjniveau, energiforbrug og meget mere.
Testene kan dog ikke afsløre hvor godt plæneklipperne holder over flere år. Derfor har vi spurgt deltagerne i vores Mærkebank om deres erfaringer med forskellige typer af plæneklippere. Det vil sige:
- Robot-plæneklippere
- El-plæneklippere
- Batteridrevne plæneklippere
- Benzin-plæneklippere
- Håndskubbere
Vi spørger også ind til plæneklipper-mærker. Hvilke mærker anbefaler ejerne? Ud fra svarene ser vi primært på:
- AL-KO
- Bosch
- Husqvarna
- Klippo
- Stiga
- Texas
Disse typer af plæneklipper bruger vi mest
834 personer har deltaget i vores undersøgelse af plæneklippere. Vi har spurgt hvilken type plæneklipper deltagerne ejer og bruger. Benzindrevne plæneklippere er fortsat den type, flest deltagere ejer, men de batteridrevne plæneklippere vinder frem.
Denne type plæneklipper benytter deltagerne i undersøgelsen
Disse mærker af plæneklippere ejer flest
Der findes mange plæneklipper-mærker på markedet. Det bliver tydeligt, når vi spørger deltagerne i Mærkebanken hvilket mærke deres plæneklipper har.
De mest udbredte plæneklipper-mærker blandt vores deltagere er Bosch, AL-KO, Stiga, Husqvarna, Klippo og Texas.
37 procent af deltagerne i undersøgelsen ejer dog en plæneklipper af et andet mærke. Under ”Andre mærker” gemmer der sig mærker som Black+Decker, Flymo, Gardena, Harald Nyborg, Honda, Jonsered, John Deere, Makita, McCulloch, Stihl og Worx.
Disse plæneklipper-mærker ejer deltagerne i undersøgelsen
Hver 3. har oplevet problemer med plæneklipperen
32 procent af deltagerne i vores undersøgelse, har oplevet fejl og mangler ved deres plæneklipper, hvor en reparation var nødvendig. De fleste fejl er først opstået efter 2 år.
Men 4,2 procent oplevede at få en reparationskrævende fejl mellem år 2 og 3, altså lige umiddelbart efter at reklamationsretten var udløbet. Vores undersøgelse viser, at særligt én type plæneklipper giver problemer for ejerne.
Forbrugerrådet Tænk arbejder på at få forlænget reklamationsretten. Vi vil have producenterne til at producere mere holdbare produkter.
Benzinplæneklipperen er på tilbagetog
Benzinplæneklipperen er fortsat den mest udbredte plæneklipper blandt vores deltagere, men den er på tilbagetog.
45 procent bruger primært en benzindreven plæneklipper, viser vores undersøgelse fra 2021. I 2019, da vi lavede en lignende undersøgelse var det tal 49 procent. I samme undersøgelse fra 2019 fortalte 58 procent af deltagerne, at deres forrige plæneklipper var en benzinplæneklipper.
Batteriplæneklippere og robotplæneklippere er de typer, som flest køber, hvis de skal købe ny plæneklipper.
Men er de nye typer af plæneklippere så bedre, når de bliver udsat for den ultimative holdbarhedstest i ejernes haver?
Få ejernes anbefalinger
Herunder får du ejernes anbefalinger til hvilken type plæneklipper du skal vælge, hvis du skal have ny. Se hvilke mærker de anbefaler og hvilke typer af plæneklippere, der giver flest problemer.
- Robot- el,- batteri- eller benzinplæneklipper? Det anbefaler ejerne.
- Disse mærker anbefaler ejerne
- Denne type plæneklipper giver flest fejl de første 2 år
- Denne type plæneklipper giver flest problemer generelt
Robot- el,- batteri- eller benzinplæneklipper? Det anbefaler ejerne
Valg af plæneklipper handler meget om hvilken type have du har. Men er du i tvivl, om en batteri-plæneklipper er et godt alternativ til den benzindrevne, så er ejerne mindre i tvivl.
Ejerne af de batteridrevne plæneklippere er mest tilfreds med deres plæneklipper.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Vi er storforbrugere af mobiltelefoner
En brugerundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at vi primært skifter mobiltelefon for at få en ny og lækrere mobiltelefon – ikke fordi den gamle mobiltelefon er holdt op med at virke.
Disse barbermaskiner anbefaler ejerne
Braun og Phillips er de mest udbredte mærker blandt ejerne af barbermaskiner. Det viser vores undersøgelse af barbermaskine-mærker, som vi har lavet blandt barbermaskine-brugere.
Disse fladskærme anbefaler ejerne
Samsung er det mest udbredte mærke blandt fladskærmsejerne, men det er ikke det mærke, som flest vil anbefale til andre.